Styrket medicinsk forskning i Europa?

The European Medical Research Councils (EMRC) er sammenslutningen af de medicinske forskningsråd i Europa. EMRC har publiceret »hvidbogen«: Present status and future strategy for medical research in Europe, der anbefaler at styrke den medicinske forskning i Europa via øgede forskningsmidler og indførelse af best practice for fordeling af forskningsmidler [1].

Medicinsk forskning i Europa halter bagud i forhold til USA, hvor man anvender halvdelen af de offentlige forskningsmidler til Health and Life Science. I Europa er den tilsvarende andel kun 30%. I USA har National Institutes of Health med et budget på 30 mia. $ om året til medicinsk forskning og dertil andre offentlige og private forskningsmidler. USA anvendte i 2004 0,40% af bruttonationalproduktet til offentlig medicinsk forskning. De rigeste EU-lande anvendte kun 0,17% [1].

I USA produceres der 49 og Europa 39 artikler pr. 100.000 indbyggere, og det totale antal citationer er højere i USA end i Europa. Trods en positiv citationsbias over for engelske artikler tyder dette på en kvalitetsforskel. For de bedste artikler med »topti-citationer« er USA også klart førende.

Da investering i medicinsk forskning kommer mangefold tilbage, anbefaler EMRC, at offentlig finansiering af medicinsk forskning bliver fordoblet inden for de næste ti år i Europa, og at det kombineres med best practice både for fordeling af forskningsmidlerne og for udførelse af forskningen. EMRC anbefaler bedre samarbejde på tværs af Europa, og at EU-direktiverne i relation til medicinsk forskning får et »serviceeftersyn«, da de er mangfoldige og visse steder selvmodsigende (EU-kommissæren for forskning, dr. Janez Potocnik, har lovet en gennemgang af direktiverne).

I hvidbogen fremhæves betydningen af en stærk basalforskning, klinisk forskning og translationel forskning, hvor sidstnævnte skal overføre resultater fra basalforskningen til den kliniske forskning og vice versa. Nøgleordene er interdisciplinær forskning, samarbejde mellem akademi og industri, karriereveje med attraktive muligheder for forskere og nye kombinerede master- og ph.d-uddannelser på det medicinske område. En styrket medicinsk forskning kræver gode infrastrukturer: fra nationale laboratorier til paneuropæiske infrastrukturer, som foreslået i European Strategy Forum for Research Infrastructures' Road Map [2].

Det vigtigste, der fremhæves i Hvidbogen, er strikt brug af peer review til vurdering af kvalitet. I Europa nyder de nordiske landes tradition på dette område stor anseelse.

Hvordan kommer vi videre? Hvidbogen har fået sin egen leder i BMJ [3], og den er blevet oversat og publiceret i mange nationale medicinske tidsskrifter i Europa. EU foreslår Joint Programming med samme tildelingskriterier, som anvendes af The European Research Council. Instrumentet er nyt og uprøvet, men efter EMRC's møder med kommissær Potocnik er der lagt op til, at medicinsk forskning kan blive et af de første områder udover Energi- og Klimaforskning, hvor der indføres Joint Programming. Det kan styrke den europæiske forskning på det medicinske område betydeligt.

Dansk sundhedsvidenskabelig forskning står stærkt, hvis man ser på antallet publikationer pr. forsker.

Danmarks Forskningspolitiske Råd har for første gang i Årsrapport 2007 et særligt kapitel om sundhedsvidenskabelig forskning i Danmark [4]. Heri påpeges, at de danske offentlige midler til sundehedsvidenskabelig forskning er blandt de laveste i Europa, og at de private fonde har afgørende betydning. Nu, hvor alle fem regioner skal forske for de samme penge som tidligere, betyder det, at midlerne spredes tyndere ud. Kommunerne har som noget nyt fået ansvar for forskning i forebyggelse. Det kræver samarbejde med de miljøer, der her har kompetencen på de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter. En ny stor officiel rapport har kortlagt området [5].

»Il faut cultivér son jardin.« Voltaires gode råd om at dyrke sin have kan ekstrapoleres til, at selv den velordnede danske forskningshave bør luges regelmæssigt via nationale strategier for den sundhedsvidenskabelige forskning, og at den begrænsede danske offentlige finansiering af sundhedsvidenskabelig forskning bør øges. Det vil få negative konsekvenser og medføre et værditab, hvis midler flyttes fra områder med forskningskompetence til områder uden. Nye områder kræver nye penge.

Korrespondance: Liselotte Højgaard, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET, Rigshospitalet & KU SUND, DK-2100 København Ø.
E-mail: lottepet@rh.dk

Interessekonflikter: Liselotte Højgaard er formand for The European Medical Research Councils og medlem af Danmarks Forskningspolitiske Råd.