Skip to main content

Sundhedsminister: Jeg ved ikke, om DAMD er ulovlig

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) sagde på et samråd, at det ikke er ham, men Justitsministeriet, der skal kende DAMD ulovlig eller lovlig.

Nick Hækkerup var torsdag i samråd om DAMD-sagen. Her fotograferet på årets Lægedage. Foto: Claus Boesen
Nick Hækkerup var torsdag i samråd om DAMD-sagen. Her fotograferet på årets Lægedage. Foto: Claus Boesen

Anders Heissel, ah@dadl.dk

27. nov. 2014
2 min.

Hvorvidt den omdiskuterede Dansk Almen Medicinsk Database (DAMD) i flere år har indsamlet ulovlige patientdata kan Nick Hækkerup (S) ikke sige. Databasen hører under Justitsministeriet og derfor er det her, svaret skal findes.

Det slog sundhedsministeren fast på et samråd i Folketingets Sundhedsudvalg torsdag.

Mens Region Syddanmark mener, at udredningen om lovligheden af bl.a. DAMD klart kender indsamlingen ulovlig og derfor vil slette alle data fra 2007 til 2014, ser ministeren det anderledes.

”DAMD hører Datatilsynet, som hører under Justitsministeriet. Derfor er det ikke op til mig at vurdere, om DAMD er ulovlig. Det er Justitsministeriet, der skal afgøre det,” sagde ministeren på samrådet.

Det vil være at smide barnet ud med badevandet, hvis data bliver slettet. Så jeg håber ikke, det bliver gjort. Men det er ikke min beslutning. Der er Region Syddanmarks beslutning. Nick Hækkerup (S), sundhedsminister

Han brugte en stor del af samrådet på at understrege, hvor vigtigt det er at sundhedsvæsnet indsamler data til kvalitetsforbedring, og derfor håber han ikke, at Region Syddanmark gør alvor af at slette data.

”Det vil være at smide barnet ud med badevande, hvis data bliver slettet. Så jeg håber ikke, det bliver gjort. Men det er ikke min beslutning. Der er Region Syddanmarks beslutning,” sagde ministeren, der nu vil mødes med regionen for at gennemgå sagen.

An understregede også, at ministeriet ikke har haft kontakt til Justitsministeriet i sagen, men har opfordret regionen til at gøre det.

Som en udløber af sagen har Danske Regioner fået indtil 20. januar 2015 til at gennemgå samtlige

68 kvalitetsdatabaser for at se, om de alle har godkendelserne i orden.