Kriterierne for et akutmedicinsk speciale er nu til stede. Det fastslår en ny rapport fra Dansk Akutmedicinsk Selskab (DASEM). Sundhedsminister Sophie Løhde er positiv over for tanken om et nyt speciale.
Der er nu erfaringer nok fra landets 21 akutafdelinger til at vurdere, om der skal oprettes et akutmedicinsk speciale. Og nu er tiden inde: Vi skal have et speciale. Det er budskabet i en rapport, som DASEM udsender i dag, mandag, med støtte fra TrygFonden.
Formand for DASEM, ledende overlæge Dan Brun Petersen siger:
»Med speciallæger i akutmedicin får akutte patienter en ensartet og bedre behandling. Det gælder både de svært syge og de mindre syge, det gælder døgnet rundt og i hele landet.«
Han fortsætter:
»På mange akutafdelinger er det organiseret sådan, at der er fx en lungemediciner på vagt den ene dag, en endokrinolog den næste osv. Med al respekt, så er de ikke specialister i det brede spektrum af akutte patienter. Det er akutlægen. Ligesom vi har specialister i almen medicin, fordi de almene sygdomme er et særligt område, så er der behov for specialister, der kan håndtere alle typer akutte patienter.«.
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) havde ved denne artikels deadline endnu ikke haft mulighed for at læse rapporten, men hun ville gerne kommentere forslaget om at oprette et nyt lægespeciale:
»Akutmodtagelserne spiller en helt central rolle, når det kommer til at give de akutte patienter en hurtig udredning og behandling. Og hvis et nyt akutspeciale kan være med til at sikre de nødvendige læger med de rette kompetencer i akutmodtagelserne, så synes jeg bestemt, at det er værd at se nærmere på«, siger hun.
DASEM's rapport kommer på baggrund af et meget broget billede af landets 21 akutafdelinger. Mange af dem har problemer med at leve op til intentionen om, at akutte patienter skal tilses af en speciallæge døgnet rundt – der er problemer med at rekruttere og holde fast i lægerne, og problemer med at få en speciallæge med de rette kompetencer i front. Lægedækningen er »skrøbelig«, står der i rapporten.
Folkene bag rapporten mener, at en god del af løsningen på de problemer er at oprette et akutmedicinsk speciale. »Speciallægen i akutmedicin er den nødvendige krumtap i de akutafdelinger, der er kommet for at blive«, står der i rapporten.
Faktaboks
Akutlægen er således ikke »bare« en visitator, mener DASEM, som beskriver akutlægens kompetencer inden for diagnostik og behandling (se boks). »Akutlægen skal være behandlingsansvarlig fra første kontakt til hospitalet, og indtil patienten er sikkert udskrevet, eller behandlingsansvaret er overgivet til relevant specialafdeling«.
Egentlig evidens for en kvalitetsforbedring med et akutmedicinsk speciale kan rapporten ikke pege på:
»Der findes ikke store randomiserede studier af organisationsændringer generelt og heller ikke for akutmedicin. Men vi har gennemgået alt det materiale, der findes – internationalt og dansk – om akutlægers sikkerhed og effektivitet, og vi fremlægger den viden, der findes. Den siger, at speciallæger i akutmedicin arbejder sikkert og effektivt«, siger Dan Brun Petersen.
Rapporten argumenterer også med, at mange lande, som vi normalt sammenligner os med, har et akutmedicinsk speciale. Og den sammenligner den danske patientpopulation med de lande, der har et akutmedicinsk speciale, og peger på store ligheder.
Et udbredt argument mod et speciale er, at de akutte patienter i Danmark allerede har været igennem en speciallæge – fordi adgangen til akutmodtagelserne er visiteret. Men det er ikke et overbevisende argument, ifølge rapporten:
»Alle akutte patienter bør (re-)vurderes af en speciallæge ved ankomst til hospitalet – op mod halvdelen får efter en nærmere undersøgelse en anden vurdering end henvisningsdiagnosen«, står der. Den konstaterer også, at et stigende antal patienter kommer til akutmodtagelserne via 112.
Kritikere af et akutmedicinsk speciale siger også, at akutlæger er et overflødigt led, der fører til dobbeltbogholderi: Hvis patienten fejler noget, skal der alligevel en speciallæge indover, lyder en hyppig indvending. Dan Brun Petersen siger til det:
»Det afhænger af, hvad man har set og prøvet. Argumentet afspejler måske en afdeling, hvor akutlægen er visitator og der kun er en lille håndfuld akutlæger, som hverken har uddannelse eller dækning nok i løbet af døgnet til rent faktisk at tage klinisk ansvar. Så kan man ende med nogle læger uden formelle kompetencer, der kun står og visiterer, og så er det en fair påstand, at det er et overflødigt led. Men i akutafdelingerne i Herning, Køge og Holbæk kan man se, hvad den akutmedicinske speciallæges rolle er. Her bliver halvdelen af patienterne håndteret uden at belaste specialafdelingerne. Og der tror jeg ikke, man vil sige, de er et overflødigt led.«.
Afgørelsen, om der skal oprettes et nyt speciale, ligger hos Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse under Sundhedsstyrelsen.
Rådet havde spørgsmålet om et akutmedicinsk speciale til drøftelse sidste gang i 2012. Dengang var holdningen, at de ny akutmodtagelser skulle have tid til at finde deres ben. Men når der var opnået »erfaringer med driften og den lægelige videreuddannelse i de nuværende og kommende afdelinger, vil det være muligt at vurdere, om der er behov for ændring af den nuværende specialestruktur«, skrev Sundhedsstyrelsen i 2012.
DASEM mener, at alle kriterier for et speciale nu er opfyldt:
Det lægevidenskabelige område er stort nok, når man ser på patientunderlag også i forhold til antal akutafdelinger, dvs. der er repræsentation i alle tre videreuddannelsesregioner. Der er også tilstrækkeligt mange speciallæger til at sikre uddannelse og udvikling. Et andet kriterium drejer sig om områdets specificitet – der skal ikke være alt for mange berøringsflader med andre specialer ifm. funktion og uddannelse, og der skal være en selvstændig forskning. Endelig skal man se på andre lande – er der et speciale i sammenlignelige lande? Svarene er ja. Mener altså DASEM.
Sundhedsstyrelsen havde ved denne artikels deadline endnu ikke modtaget DASEM's rapport. Men overlæge i Sundhedsstyrelsen, Susanne Vinther Nielsen, siger:
»Hvis det viser sig, at rapporten tilfører nyt i forhold til de formelle kriterier, vil den blive taget med til drøftelse i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. Men i sidste ende beror afgørelsen om et speciale eller ej på en beslutning i ministeriet efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen«.
På LVS' årsmøde for nylig blev akutspecialet også drøftet. Flere mente, at kun de mindre sygehuse kunne være interesserede i et akutspeciale, bl.a. fordi de har problemer med døgnet rundt at stille med speciallæger med de påkrævede kompetencer. Men det afviser Dan Brun Petersen:
»Universitetssygehusene har flere organisatoriske muskler at spille med, og derfor kan de prøve med forskellige løsninger. Men igen: Problemet i dag er ikke kun organisatorisk. Det handler om behovet for specialister i de almene akutte tilstande, og det vil de store sygehuse formentlig også kunne se på et tidspunkt – og så kan de andre specialelæger koncentrere sig om det, de er specialiserede i«.
Formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing siger:
»Akutmodtagelserne har mange udfordringer. Men man skal gøre sig klart, at de nuværende organisatoriske og ledelsesmæssige problemer ikke løses ved at etablere et nyt fagligt speciale, hvor der vil gå år inden de første akutlæger er til rådighed. Der skal en bred indsats til.
Jeg synes, at det er naturligt, at De Lægevidenskabelige Selskaber og Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse drøfter anbefalingen i DASEMs rapport – herunder også konsekvenserne for andre specialer og det konkrete arbejde sygehusene. Fokus bør være på, hvad der sikrer patienterne den bedst mulige behandling – både de akutte og de elektive.«
LVS har indkaldt til en konference om et akutspeciale i marts, hvor også DASEM er til stede. Formålet er at afklare LVS’ holdning til et akutmedicinsk speciale, forklarer formand Henrik Ullum. Han har tidligere udtalt sin personlige holdning til spørgsmålet.
»Men det var ikke LVS’ officielle holdning. Der er lige nu ikke konsensus om LVS’ holdning«, siger han. Til mødet er specialerne indkaldt, og opfordringen er, at de tilkendegiver deres holdning. »Det skulle gerne munde ud i en afklaring. Hvis et flertal siger, at tiden ikke er moden til et speciale, er det sådan det er«, siger Henrik Ullum.À
