Content area

|

Sundhedsministeren gøder det nære sundhedsvæsen med 200 mio. kroner

Første del af Sundhedsministeriets pulje på 800 mio. kroner over fire år til læge- og sundhedshuse er nu fordelt. Støtten skal nudge almen praksis, kommuner og sygehusfunktioner tættere på både hinanden og på borgerne. Men er der penge nok?

Nye læger til Ishøj. Fra venstre de to praktiserende læger Christel Jackson og Melanie Veber, kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen (stående) og  borgmester i Ishøj Kommune, Ole Bjørstorp. Foto: Claus Boesen.
Af
Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Der var borgmestertaler, boblende champagne og knipsende fotografer på Ishøj Rådhus, da to unge praktiserende læger, Melanie Veber og Christel Jackson, på en af de sidste sommervarme dage i maj skrev under på en kontrakt om at etablere sig i kommunen på den københavnske vestegn.

Men det var ikke kun begejstringen over at have fundet to nye læger i et område med lægedækningsbesvær, som gav kommunen fejringsfeber. For de to læger er med i et langt større projekt, der omfatter både de praktiserende lægers klinik, kommunale tilbud og regionale funktioner, som skal placeres i umiddelbar nærhed af hinanden i det selvsamme bygningskompleks, hvor receptionen fandt sted.

”Vi ligger f.eks. på samme gang som Region Hovedstadens Psykiatri [et opsøgende team, red.]. Og i nogle af vores lokaler skal der være kommunale sygeplejefunktioner, inkontinensklinik, sårklinik og et projekt for udsatte borgere, hvor det er mig, der er tilknyttet som læge”, fortæller Melanie Veber.

”Der er også en socialpædagog ansat af kommunen. Og vi er også tæt på hjemmeplejen – jeg møder dem ovre i kantinen. Så kender vi hinanden, og det giver rigtig meget”, siger hun.

Samarbejdet om det nye læge- og sundhedshus mellem parterne er så tæt, at både de to praktiserende læger, borgmesteren i Ishøj Kommune og Region Hovedstadens formand har skrevet under på parternes ansøgning til Sundhedsministeriets pulje på 200 mio. kroner til læge- og sundhedshuse, som netop er blevet uddelt.

Dermed lever projektet nærmest perfekt op til de intentioner, som ministeriets pulje tænkes at understøtte: lægedækning samt en tættere sammenhæng mellem det nære sundhedsvæsens tre ben – almen praksis, kommunerne og de regionale sygehuse. Ministeriet kvitterede da også ved at imødekomme ansøgningen på knap 11,5 mio. kroner fuldt ud.

Projektet lever også op til ønsket fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) om stærk involvering af de praktiserende læger selv.

  • For godt et årti siden lavede vi den sidste sundhedsreform. Med frit valg, behandlingsgaranti, supersygehuse. Erstattede amter med regioner ... Nu er tiden kommet til den næste. For at løfte vores sundhedsvæsen yderligere. Sætte retningen for de kommende ti års forbedringer. En af de væsentligste indsatser bliver at styrke det nære sundhedsvæsen... ”.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale ved Folketingets afslutningsdebat

Nærhed, nærhed, nærhed

Ishøj-projektet er et af kun fire af de 30 støttede projekter, som har fået tildelt det fulde beløb, der er ansøgt om.

Hvor disse projekter dermed er sikret realisering – hvis budgetterne ellers holder – hviler der et økonomisk spørgsmålstegn over mange af de andre. Men intentionerne, som de er beskrevet i ansøgningerne, og det faktum, at det netop blev disse projekter, som fik støtte, siger selvsagt noget om, hvad det egentlig er for nogle læge- og sundhedshuse, som myndigheder – og læger – forestiller sig.

De bliver nødvendigvis en vigtig kanal til realisering af den sundhedsreform, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde sin betragtelige vægt bag i forbindelse med Folketingets afslutningsdebat, og som får overskriften ”Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen”. Ifølge Løkke bliver reformen, der ventes til efteråret, på niveau med f.eks. strukturreformen i 2007.

"For godt et årti siden lavede vi den sidste sundhedsreform. Med frit valg, behandlingsgaranti, supersygehuse. Erstattede amter med regioner ... Nu er tiden kommet til den næste. For at løfte vores sundhedsvæsen yderligere. Sætte retningen for de kommende ti års forbedringer. En af de væsentligste indsatser bliver at styrke det nære sundhedsvæsen... ”, sagde statsministeren bl.a.

Så hvad er det for nogle størrelser, den del af reformen skal virke gennem? Kigger man de projekter igennem, som puljen til læge- og sundhedshuse har støttet, er det tydeligt, at fysisk nærhed mellem tilbuddene i forskellige sektorer står centralt.

De fleste opererer med adressefællesskaber mellem almen praksis og kommune samt i en del tilfælde også funktioner fra sekundærsektoren. Nogle gange er der ligefrem tale om en form for samdrift.

Tønder Kommune, Region Syddanmark og Tønder Lægehus Nord er f.eks. gået sammen om at søge støtte til samdrift mellem flere kommunale og regionale enheder, bl.a. kommunens akutfunktion og sygehusets Medicinsk Daghospital. Lægehuset er bl.a. tiltænkt ultralydudstyr, så undersøgelser kan foretages lokalt i stedet for på sygehus.

Et andet projekt – i Hillerød – om at udvide et eksisterende sundhedshus med endnu flere lægeklinikker, kommunale og regionale funktioner indeholder idéer om at dele både udstyr og personale.

Og bl.a. Thisted Kommune ønsker at oprette en fælles læge- og sygeplejeklinik placeret på et kommunalt plejecenter, ligesom Greve Kommune har planer om et fælles sekretariat på et nyt sundhedshus, der skal omfatte alle tre ben i det nære sundhedsvæsen, bl.a. satellitfunktioner fra sygehus.

Rekruttering i hovedsædet

Endnu et gennemgående tema er en anden type nærhed – den mellem tilbuddene og borgerne. Men nærhed til lægen kan kun realiseres, hvis der er læger, og mange af de støttede projekter har et klart rekrutteringssigte. Ministeriet har f.eks. støttet et helt lavpraktisk projekt i Herning Kommune om en lægeklinik, som gerne vil etablere en satellitpraksis lidt over 20 km væk.

Ofte bruges utidssvarende lokaler som forklaring på problemerne med lægedækningen, og rationalet bag mange af planerne er at øge tiltrækningskraften ved at sørge for, at lægerne kan samles i større klinikker.

Nærhed pr. distance

Det fremgår dog også, at nærhed ikke kun skal forstås i fysisk forstand, men også kan tolkes nærmest som ”kontakt”. Flere af de støttede projekter nævner således videoudstyr i deres ansøgninger.

I et rent regionalt projekt har Region Sjælland f.eks. opnået støtte til telemedicinsk udstyr samt et helt e-hospital, som regionen kalder det, som omfatter planer om videokonferencer mellem sygehuslæger og patienter – og evt. også læger eller andet personale – på lokale sundhedscentre. Da regionen ikke opnåede fuld finansiering, er den endelige udformning ikke defineret, bl.a. hvilke lægepraksis og sundhedshuse der vil kunne bruge udstyret.

Og i endnu et regionalt projekt har Region Nordjylland fået næsten 900.000 kroner til videokonferenceudstyr beregnet til læge- og sundhedshuse i regionen. Her er der sat adresser på. Udstyret skal stå syv steder i regionen – næsten alle med enten udbuds- eller regionsklinikker, om end enkelte PLO-klinikker også er omfattet. Fordelingen kan godt bekymre Annemette Alstrup, formand for PLO Nordjylland.

"Jeg kan ikke nægte, at der er noget signalværdi der i stil med Sindal-sagen", siger hun med henvisning til, at regionen for nylig prioriterede en regionsklinik over et PLO-tilbud i den nordjyske by.

Men hun håber, at det regionale videoudstyr vil ende med at komme alle læger i almen praksis til gode. F.eks. ved at starte processen mod videotolkning.

"Hvis man skal begynde at tænke kreativt i forhold til, hvad vi praktiserende læger kan bruge sådan noget videoudstyr til, så skal man starte med videotolkning og sørge for, at det bliver rullet ud til os alle sammen. Der kan vi se, at vi kan høste fordele", siger hun.

Det vil i givet fald ske efter forhandling med de praktiserende læger om de praktiske aspekter, herunder også de økonomiske.

Pas på prestigehuse

PLO's formand, Christian Freitag, har kraftigt advaret både kommuner, regioner og ministeriet mod at etablere prestigebyggerier uden nævneværdig involvering af de praktiserende læger, der ender med at blive for dyre for lægerne at leje sig ind i. Involver derfor lægerne fra start, lyder budskabet.

Men f.eks. Helsingør Kommune har planlagt et ambitiøst byggeri på hele 13.000 m2 med plads til et hav af både offentlige og private funktioner – herunder tre praktiserende læger. Officielle interessetilkendegivelser fra læger er der endnu ikke nogen af. Men helsingoranerne er optimistiske.

”Allerede i dag har vi en god kontakt til de praktiserende læger gennem praksiskonsulenten i kommunen, og vi forventer, at der fortsat vil være interesse fra de private aktører, herunder også de praktiserende læger, når priser og lejebetingelser er udarbejdet”, siger chefkonsulent Mette Rye Sørensen fra kommunens Center for Sundhed og Omsorg.

Mange andre projektmagere har i stedet knyttet de praktiserende læger langt tættere til og langt tidligere. Hvis ikke som deciderede partnere i projekterne, så typisk i form af skriftlige støtteerklæringer, som er vedlagt ansøgningen til ministeriet.

Et eksempel er Vesthimmerlands Kommunes projekt i Aalestrup. To praktiserende læger i byen, Jørgen Sten Christensen og Kield Fuglsang, skriver i deres erklæring således, at de ”støtter fuldt op om eksisterende visioner og planer for etablering af et sundhedshus i Aalestrup” og beskriver, hvordan de planlægger at bruge sundhedshuset som løftestang for et generationsskifte. Lægerne gør dog også opmærksom på, at deres støtte ikke udgør noget tilsagn i juridisk forstand, og at den er betinget af, at de ikke kommer til at binde sig hårdere, end de er under de nuværende forhold.

Penge med selv

Det mest bemærkelsesværdige ved det vesthimmerlandske projekt i Aalestrup er imidlertid økonomien. Det medfinansieres nemlig af lokale, private penge.

Ministeriet har i sin vejledning skrevet, at der i vurderingen af projekterne vil blive taget hensyn til egenfinansiering, men her menes der kommunale og regionale midler. Foretagsomme folk i Aalestrup og omegn er gået langt videre og har dannet en såkaldt initiativgruppe, som har etableret en almennyttig fond, der skal stå som ejer af den ene halvdel af det kommende sundhedshus. Kommunen skal eje den anden halvdel.

Det lader til at være en idé, der har fundet en vis genklang i ministeriet. Ansøgningen på knap 9 mio. kroner er således imødekommet i et omfang – lige under 6 mio. kroner – der fuldt ud dækker kommunens halvdel af sundhedshuset, men ikke indretning og udstyr.

Økonomien giver knas

Andre projekter er blevet tilgodeset i langt mindre omfang i forhold til de ansøgte beløb. Og det rejser naturligvis spørgsmålet, om de overhovedet kan gennemføres. Og hvis de kan, bliver det så i en så beskåret form, at de oprindelige intentioner fortoner sig?

Foto: Lars Horn / Baghuset
PLO-formand: Find finansiering hos os

Når Sundhedsministeriet åbner for næste pulje af de i alt 800 mio. kroner over fire år til læge- og sundhedshuse, så inviter de praktiserende læger til at medfinansiere projekterne.

Sådan lyder det fra Christian Freitag, formand for PLO, i kølvandet på den første uddeling af puljen, som bl.a. resulterede i, at kun fire ansøgninger blev imødekommet fuldt ud. Resten af de støttede projekter må enten beskæres, udskydes eller droppes på grund af pengemangel.

”Vi har jo talt for samfinansiering med de praktiserende læger. Vi vil gerne investere i vores egne klinikker, og det var vi afskåret fra i denne ansøgning”, siger han.

”Hvis man nu f.eks. havde en ansøgningspulje betinget af, at man skød lige så meget ind, som man selv søgte, så kunne man fordoble beløbet og dermed den modernisering, der ville komme ud af det, og man kunne committe de praktiserende læger. Så kunne man blive endnu mere sikker på, at det, der blev bygget, ikke kun passede til kommunen, men også til de praktiserende læger”.

I denne ombæring var der ganske vist adskillige projekter, som havde praktiserende læger tæt ind over processen – nogle steder var lægerne sågar medunderskrivere på ansøgningen – og det bifalder PLO-formanden, som kalder det ”et stort fremskridt”.

Men det sikrer nu engang en vis lydhørhed, når en partner i et projekt selv kommer med en del af pengene.

”Jeg synes, det kunne være et næste skridt. Jeg tænker, det kunne være spændende, men det er naturligvis de enkelte læger, der bestemmer”, siger han.

Efter Christian Freitags mening er der stadig væk en forståelseskløft mellem det offentlige og de praktiserende læger, som en sådan proces kunne være med til at bygge bro over.

”Jeg kan godt have en mistanke om, at nogle praktiserende læger er forbeholdne over at gå ind i meget store offentlige projekter, for så risikerer man som en relativt lille klinik at skulle passes ind i store offentlige rutiner”, siger han.

Det problem ramte ganske hårdt, da Sundhedsministeriet for over ti år siden postede en masse penge – 100 mio. kroner – i sundhedshuse rundtomkring.

”Vi har set flere steder, at man risikerer at brænde nallerne, hvis man bygger et eller andet og så håber på, at de praktiserende læger bliver begejstrede, når de ser nogle flotte bygninger. Der risikerer man at blive skuffet, for praktiserende læger arbejder på en bestemt måde, og det er ikke nødvendigvis den måde, som man arbejder på i f.eks. den kommunale hjemmepleje. Det er vidt forskellige rutiner og vidt forskellige måder at dele dagen op på. Man støder på nogle udfordringer, og det er derfor, jeg siger: tag dog de praktiserende læger med i selve indretningen”.

Han henviser til, at 90 pct. af de patienter, de praktiserende læger behandler, ikke har behov for hverken kommunale tjenester, henvisninger eller udgående funktioner fra hospitalerne.

”Derfor er vores klinikker helt indlysende indrettet på, at patienterne er der ganske kort tid og så går igen. Der er så mindre end 10 pct., hvor vi skal koordinere med andre. Vi er helt på det rene med, at disse patienter kan være mere syge end gennemsnittet, men vi laver en fejl, hvis vi indretter almen praksis på en anden måde, fordi alle taler om dette med sammenhæng. Gør vi det, mister vi måske i virkeligheden det, vi er så gode til – at behandle de 90 pct. hurtigt, effektivt og omkostningseffektivt”.

Så Christian Freitag er forbeholden over for den type nærhed, der handler om, at funktioner inden for de tre ben i det nære sundhedsvæsen – almen praksis, kommunerne og sygehusfunktioner – fysisk ligger tæt på hinanden. Det giver ikke meget, mener han.

”Jeg har ikke set det endnu. Jeg har set, at gode faciliteter kan skabe arbejdsglæde, men det andet har jeg ikke set”, som han siger.

Hvad skulle der til?

”Hvis man begyndte at lave noget mere intens styring og ledelse af funktioner omkring et sygehus a la de klyngetanker, Frede Olesen, Kjeld Møller Pedersen og Leif Vestergaard Petersen lancerede for nylig, så kunne det måske medføre bedre sammenhæng”.

De tre skrev for nylig en kronik i Politiken, hvor der bl.a. stod:

”Årsagen til problemet [med den manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet, red.] er bl.a., at der ikke er nogen samlet ledelse af sundhedsvæsenet. Selvfølgelig er der ledelse på hospitalet. Og der er ledelse i kommunen. Men der er ikke en samlet ledelse af det lokale sundhedsvæsen… ”.

Budskabet gik på at skabe en sådan struktur:

”Vi vil… foreslå, at man laver et antal sundhedsklynger rundt i landet, der får ansvaret for ledelsen af den samlede sundhedsindsats over for patienterne i klyngens optageområde”, som de tre skrev.

Derimod er der hos Christian Freitag fuldtonet opbakning til den anden type nærhed – at sundhedstilbuddene, herunder lægerne, er fysisk tæt på borgerne.

”Det er en værdi i sig selv og en del af vores værdi, at borgeren ikke skal alt for langt”, siger Christian Freitag.

Sundhedsministeren: Sådan fordelte vi pengene

Støtten til læge- og sundhedshuse har fordelt sig meget forskelligt på alt fra bittesmå beløb til et etablere en satellitpraksis med til store lægehuse med mange funktioner samlet fra både primær- og sekundærsektoren.

Kun fire projekter – to små og to store – har fået fuld støtte.

Men det er der ikke nogen grund til at undre sig over, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

”I alt blev der ansøgt om lige under 800 mio. kroner ud af de 200 mio. kroner, vi har fordelt i denne omgang. I alt kommer vi jo til at fordele en lille mia. kroner til nye læge- og sundhedshuse over de kommende år. Projekterne i Herning, Haderup, Storvorde og Ishøj er gode projekter, der lever op til de kriterier, vi har opstillet for puljen. De kriterier handler helt overordnet set om at sikre flere gode sundhedstilbud til borgerne mere lokalt, så de kan få behandling tættere på der, hvor de bor”, skriver hun i en mail til Ugeskrift for Læger.

Hvad er principperne for tildeling? Nogle projekter har f.eks. fået støtte, selv om de ikke indeholder nogen kommunale eller regionale funktioner.

”Formålet med puljen til nye læge- og sundhedshuse er som sagt, at der bliver givet midler, der kan sikre borgerne nogle gode sundhedstilbud, der forhåbentlig også kan gøre f.eks. hverdagen lidt mindre besværlig for ældre og kronikere, når de ikke skal rejse så langt for at modtage deres behandling. Det er derfor ikke i sig selv afgørende, om et tilbud indeholder kommunale funktioner. Det afgørende er, at vi støtter projekter, der kan give borgerne bedre sundhedstilbud. At flere læger f.eks. arbejder sammen i større enheder, er også et vigtigt skridt mod at fremme rekrutteringen og fastholde læger i almen praksis”.

Har der været skelet til en geografisk tildelingsnøgle?

”Der er selvfølgelig i forbindelse med prioriteringen taget hensyn til geografisk placering. Det er der, fordi det er vigtigt, at vi får en bred og lige fordeling af læge- og sundhedshuse over hele landet, så alle borgere får bedre mulighed for bedre behandlinger tættere på der, hvor de bor”.

Hvad råder du de projekter til, som fik så lidt i støtte, at de nu er i færd med at genvurdere, om de overhovedet kan gennemføres?

”Jeg råder både kommuner og regioner til at arbejde videre med gode projekter, der kan være med til at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for borgerne. Det er op til de ansvarlige bag de enkelte projekter at kigge på, hvad der er den bedste løsning på finansieringen de enkelte steder, herunder at melde ind til ministeriet, hvis man ikke kan komme i gang, for så står der andre kvalificerede projekter på ”ventelisten”, fordi der med ansøgninger på ca. 800 mio. kroner var kvalificerede ansøgninger til langt ud over de 207 mio. kroner, der blev uddelt".

Læs også: Læge- og sundhedshuse får milliontilskud

Læs også: Nære sundhedshuse evalueret: ”Det går ret godt”

Læs også: Lægehuse får succes, når lægerne spiller med

Læs også: Kvaliteten på spil i landets kommende sundhedscentre

Blad nummer: 
PLO

💬 0 Kommentarer

Right side

af Tata Marion Ringberg | 18/06
4 kommentarer
af Michael Lee Heyman | 18/06
2 kommentarer
af Gitte E. Egsdal Wienholtz | 18/06
3 kommentarer
af Finn Olav Hansen | 17/06
2 kommentarer
af Morten Sodemann | 17/06
5 kommentarer