Skip to main content

Sundhedsministeren "ikke afvisende" over for at mindske støtten til rige patientforeninger

I et Folketingssvar åbner sundhedsminister Nick Hækkerup (S) for at skære i støtten til de mest velhavende patientforeninger og øge den for de mindre økonomisk velpolstrede.

3. mar. 2015
1 min.

Både sundhedsminister Nick Hækkerup (S) og Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix er parate til at omfordele støtten fra tips- og lottomidlerne til patientforeningerne, så den i højere grad kommer de små til gode, skriver Altinget.

Det elektroniske nyhedsmedie fremhæver, at Nick Hækkerup i et Folketingssvar på et spørgsmål stillet af Stine Brix skriver, at han "ikke nødvendigvis er afvisende for fremadrettet at se på en justering af fordelingen inden for de lovgivningsmæssige rammer”.

Stine Brix vil holde ministeren op på ordene, næste gang der skal udloddes penge til sundhedsvæsenet, fremgår det

Ifølge Altingets opgørelse er Kræftens Bekæmpelse den økonomisk stærkeste patientforening i Danmark med en årlig indtægt på 700 mio. kr. i 2013.

Foreningen modtager årligt 18 mio. kr. til drift via de tipsmidler, som Sundhedsministeriet uddeler, fremgår det.