Skip to main content

Sundhedsplatformen dominerer

REGIONSVALG 2017 - Ugeskriftet har bedt formændene for Lægeforeningen i de fem regioner fortælle om de vigtigste problemer, som de håber, at nyvalgte regionsråd vil kaste sig over efter valget den 21. november. Denne gang Region Hovedstadens Helene Westring Hvidman.

Helene Westring Hvidman - formand for Lægeforeningen i Region Hovedstaden.
Helene Westring Hvidman - formand for Lægeforeningen i Region Hovedstaden.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

10. nov. 2017
2 min.

»Et af de vigtigste problemer i min region lige nu er Sundhedsplatformen. Vores oplevelse er, at Sundhedsplatformen ikke har levet op til forventningerne. En helt afgørende ting er, at man i driftsorganisationen sikrer, at lægefagligheden er repræsenteret«.

Er der ikke niveauet under regionsrådspolitikerne?

»Der er ingen tvivl om, at Sundhedsplatformen er implementeret for at sikre sammenhæng på tværs, og det påhviler regionsrådet at sikre, at vi har et system, der fungerer. Nu bruger vi ressourcer skævt, så læger udfører opgaver, andre faggrupper er bedre til, og det er også i sidste ende et politisk ansvar.

Hvis man har nogen i regionsrådet, der har forståelse for, at Sundhedsplatformen skal være et redskab, som skal understøtte patientbehandlingen – som jo er kerneydelsen – og at der er et stykke vej, før det potentiale måtte blive forløst, så vil de også indse, at de forventede gevinstrealiseringer for nuværende ikke er realistiske.

Noget andet er videre- og efteruddannelse. Yngre læger oplever, at det bliver sværere og sværere i en presset hverdag at få supervision og uddannelse. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Det er jo de kommende generationer af speciallæger.

Og så mangler vi, at regionen påtager sig ansvaret for speciallægers efteruddannelse, så deres kompetencer sikres og til stadighed udvikles, så vi kan levere høj kvalitet i patientbehandlingen. Nogle regioner har nu meldt ud, at det er deres ansvar som arbejdsgivere, og det mener vi bestemt også, at det er. Vi har fået en lang række politiske udmeldinger, men vi mangler at se politisk handling.

Og endelig det sammenhængende sundhedsvæsen. Vi ved, at sektorovergange udgør en risiko for alle patienter, især de særligt sårbare som f.eks. de psykiatriske patienter. Selv om vi måske ikke er så hårdt ramt her, er der et lægedækningsproblem i visse områder, så det er vigtigt at rekruttere og fastholde de praktiserende læger. Og så er sammenhængen mellem det, vi leverer på hospitalerne og det, der sker i primærsektoren i kommunalt regi, for dårlig«.