Skip to main content

Sundhedsplatformen gør læger syge

Arbejdet med Sundhedsplatformen har næsten fordoblet antallet af museskader hos overlægerne. Hver femte i Region Hovedstaden har skader.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

15. feb. 2018
4 min.

Nogle få dage med Sundhedsplatformen – så måtte overlæge Louise Tjelum sygemeldes. I dag kan hun kun passe sit arbejde, fordi en arbejdsløs lægesekretær er ansat med kommunal støtte til at hjælpe hende med pc-arbejdet.

Og hun er langt fra den eneste, der har fået problemer: I løbet af et halvt år med Sundhedsplatformen blev antallet af overlæger med museskader næsten fordoblet i Region Hovedstaden.

Overlægernes formand, Lisbeth Lintz, undrer sig over, at forebyggelse af det velkendte problem ikke blev tænkt ind, da man lancerede det milliarddyre it-system.

Hjælp til at klikke

Louise Tjelum er overlæge på Nordsjællands Hospital, kardiologisk, nefrologisk og endokrinologisk afdeling. På grund af en tidligere overbelastningsskade blev hun for cirka 10 år siden opereret i højre hånd, som efterfølgende havde omkring 95 pct. funktionalitet

”Jeg kunne ikke bruge den til musearbejde, men ellers har jeg arbejdet og fungeret helt normalt – også med computer”, fortæller hun.

Det er på høje tid, at vi også i sundhedsvæsenet får indrettet arbejdspladserne, så de ikke skader medarbejderne Lisbeth Lintz, formand, Overlægeforeningen

Det gik fint med venstre hånd på musen – frem til indførelsen af Sundhedsplatformen i foråret 2017.

”Jeg kan ikke huske, om det var på anden, tredje- eller fjerde dagen. Men jeg fik ondt i min raske venstre hånd. Så fik jeg en ”roller-mouse”, hvor man bruger begge hænder – og fik også ondt i højre hånd. Og efter to uger blev jeg sygemeldt”, fortæller Louise Tjelum.

”Jeg kom tilbage på arbejdet, hvor skiftende medicinstuderende kunne hjælpe med at taste for hende. Men da de gik på sommerferie, blev jeg nødt til at være sygemeldt igen”.

Løsningen blev, at der via kommunen blev bevilget en personlig assistent til at hjælpe Louise Tjelum med taste- og museklikkeriet 20 timer om ugen. Assistenten – som i øvrigt er lægesekretær – fungerer under en paragraf om jobfastholdelse. Afdelingen spæder til, så Louise Tjelum i alt har omkring 25 timers assistance om ugen til pc-arbejdet

”Det betyder, at jeg kan arbejde 37 timer. Jeg kan passe ambulatorier og stuegang. Men jeg kan ikke gå i vagt, fordi der er mere manuelt arbejde med bl.a. objektive undersøgelser, og fordi det er for svært at få planlagt med sekretærhjælp i aften- og weekend-tid”.

Dobbelt så mange skader i Region H

Flere overlæger i Region Hovedstaden er blevet syge som følge af de mange tusinde museklik og den øgede mængde tastearbejde, der er fulgt med indførelsen af Sundhedsplatformen.

Overlægeforeningen har på få uger haft kontakt til 17 medlemmer, som har fået museskader i forbindelse med indførelsen af Sundhedsplatformen. Skader, som i nogle tilfælde truer med at gå ud over lægernes evne til at passe arbejdet.

En undersøgelse, som Overlægeforeningen har foretaget, viser, at 21 pct. af overlægerne i hovedstaden ofte eller hver dag har gener eller smerter i muskler og led. Det er næsten dobbelt så mange som i resten af landet, hvor kun 11 pct. klager over den type smerter.

Enkelte af de ramte overlæger er eller har været sygemeldte på grund af smerterne, og en kirurg måtte i en periode overføres til andre opgaver, fordi hun ikke kunne operere på grund af smerter.

Ifølge Overlægeforeningen har der ikke været opmærksomhed på, at arbejdspladsernes indretning skulle tilpasses den voldsomt øgede mængde arbejde ved PC. For eksempel har nogle læger selv måttet anskaffe udstyr, f.eks. fodpedal til betjening af mus, eller betale for fysioterapi af egen lomme for at kunne passe deres arbejde.

Et velkendt problem

”Når så store en del af vores medlemmer i Region Hovedstaden beskriver gener i den størrelsesorden, er det meget alvorligt, og vi vil med det samme tage det op med regionen”, siger Overlægeforeningens formand, Lisbeth Lintz.

”De forhold, undersøgelsen afdækker, bør få regionen til at sætte ind med forebyggende initiativer. Faktisk burde det være tænkt ind allerede ved indførelsen af Sundhedsplatformen”, siger hun

Lisbeth Lintz regner med, at problemet også vil trænge sig på ”andre steder”. Region Sjælland har også indført det omdiskuterede it-system, men det er sket efter Overlægeforeningens undersøgelse.

”Men det skulle da undre mig, hvis vi ikke kommer til at se det samme billede der”, siger Lisbeth Lintz.

”Der er tusinder af arbejdspladser, hvor museskader er et kendt arbejdsmiljøproblem, og derfor er der udarbejdet rigtig mange måder at forebygge på. Så det er på høje tid, at lægerne får indrettet arbejdspladserne, så de ikke skader helbredet”.

Lisbeth Lintz peger på at forebyggelsen kan være ganske enkel og ikke behøver koste en formue eller store omlægninger: F.eks. fodpedaler, ergonomiske ”rullemus” og håndledsstøtter.

Lisbeth Lintz findet det ”bekymrende”, at en del læger oplever at stå alene med problemerne, og at flere udtrykker frygt for at fortælle om deres problemer af frygt for at blive opfattet som illoyale.

”Det er urimeligt, hvis problemer med arbejdsmiljøet bliver gjort til et spørgsmål om loyalitet. Ikke mindst fordi det kan føre til, at hospitalerne og regionen ikke får sat gang i en indsats for at forbedre arbejdsvilkårene, ” siger Lisbeth Lintz.