Skip to main content

Sundhedsplatformen: Opdatering til 100 millioner har ikke kureret lægers frustrationer

Læger på tværs af specialer har svært ved at få øje på de store forbedringer efter opdateringen. Sundhedsplatformen leverer stadig ikke et brugbart, samlet overblik.
Læger har ventet længe på opdatering af Sundhedsplatformen, men resultatet er foreløbigt skuffende.
Læger har ventet længe på opdatering af Sundhedsplatformen, men resultatet er foreløbigt skuffende.

Britt Lindemann, brl@dadl.dk

13. feb. 2019
5 min.

Den længe ventede opdatering af Sundhedsplatformen er knapt to uger gammel, og de fleste læger er allerede stødt på de nye skærmbilleder af eventyrskove og luftballoner, der for nogle er den mest synlige ændring.

100 millioner har det kostet at opdatere Sundhedsplatformen. En opdatering, der primært skulle sikre at samarbejdet med Landspatientregistret og kliniske databaser kom til at fungere igen, imens de store og stærkt efterspurgte rettelser af medicinmodulet er blevet udskudt til efteråret.

Ugeskriftet spurgte for to uger siden Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden, om han forventede, at lægerne ville blive mere tilfreds med Sundhedsplatformen efter opdateringen.

”Det håber jeg. Både i forbindelse med opdateringen og generelt gør vi meget for at indfri de ønsker, der er, og ikke mindst hjælpe med de personlige indstillinger. Og jo flere læger, der får sat deres profil op, så den understøtter deres arbejde, jo flere vil være tilfredse”, svarede han.

Ugeskriftet har talt spurgt tre forskellige læger, om det er tilfældet og hvilket ændringer, de har oplevet.

Anders Peter Skovsen, afdelingslæge på Gastroenheden Herlev hospital, 37 år.

”Det er svært at få øje på, at der skulle være sket forbedringer efter opdateringen”, siger Anders Peter Skovsen.

Ved nærmere eftertanke vil han ikke udelukke, at de marginale ændringer, der er sket i medicinmodulet kan vise sig at være forbedringer, men foreløbigt er der så mange nye arbejdsgange at vænne sig til, at det er svært at danne et overblik.

”Mange funktioner har ændret sig, og det føles som om SP er rullet tilbage til lige da Herlev blev koblet på. Mange af de ting, vi ellers havde fået til at fungere, virker ikke længere”, forklarer Anders Peter Skovsen.

Her peger han især på, at et fritekstfelt, de tidligere på hans afdeling har brugt til at prioritere patienter, nu ikke længere kan redigeres. Den funktion mangler de, ligesom det fortsat er til gene, at patientjournalen låses for hans kollegaer, hvis han ikke har færdiggjort et notat fx på grund af en akut operation. Opdateringen lever ikke op til hans forventninger.

”Jeg havde forventet, at især medicinmodulet og kommunikationen med FMK var blevet markant bedre, og det synes jeg desværre ikke, det er.

Sundhedsplatformen er blevet brugbar og vi bruger den, men der er kastet mange penge efter en opdatering uden at få den øgede gevinst i form af at kunne trække flere data ud eller forskningsmæssige fordele”, siger Anders Peter Skovsen.

De mange udfordringer med Sundhedsplatformen har efterhånden kostet på optimisme-kontoen.

”Jeg prøver at være positiv, men det har jeg prøvet gennem flere år, så jeg er efterhånden blevet noget negativt indstillet overfor Sundhedsplatformen”.

Tonny Nielsen, overlæge på Kardiologisk afdeling Sjællands Universitetshospital Roskilde, 65 år

”Problemerne med medicinmodulet, der var skyld i, at nogle patienter fik den forkerte medicin, har de fået ændret. Det er generelt blevet lidt nemmere at arbejde i medicinmodulet, men opdateringen lever ikke helt op til forventningerne”, siger Tonny Nielsen.

Han ærgrer sig over, at opdateringen ikke har budt på nogle af de mange ændringer, slutbrugerne har efterlyst, men er glad for at røntgensystemet langt om længe er blevet integreret i Sundhedsplatformen i Region Sjælland. Overordnet er systemet dog stadig kompliceret i brug.

”Jeg tror, hvis man brugte alle optimale muligheder i Sundhedsplatformen, så ville den være ok at arbejde med, men den version, vi har fået, er for omfattende i forhold til det, vi skal bruge. Alene åbningsbilledet, det såkaldte resumé, er fyldt med alverdens informationer, man ikke har brug for”, siger Tonny Nielsen.

I modsætning til flere kollegaer er han ikke generet af at funktioner har fået ny pladser, men han er alligevel skuffet over, at det ikke har været muligt at gøre systemet mere funktionelt i brug efter opdateringen.

”Alt i alt, så er systemet er ikke blevet mere effektivt. Medicinmodulet er blevet en smule bedre, men det er dét. Jeg håber ikke, det har kostet dem alt for meget … men det har det. 100 millioner kroner”.

Birgit Falk Riecke, 1. reservelæge på Nefrologisk afdeling Rigshospitalet, 41 år

”Jeg venter stadig på at få en aha-oplevelse af, at der er sket en forbedring af systemet. Der er lavet om på farver og opsætning, men ellers ikke. Så lige nu føles det mest som en klods om benet”, siger Birgit Falk Riecke.

Klodsen om benet er især det manglende overblik over, hvad der er sket med patienter, siden de sidst var i ambulatoriet. Før var det muligt hurtigt at se en liste over hospitaler og specialer, der havde undersøgt eller behandlet patienten, nu skal hun helt ned i slutningen af hvert notat for at få samme oplysninger. Men også opdateringen af medicinmodulet skuffer.

”Medicinmodulet er absolut ikke blevet nemmere for mig at arbejde i. Som nefrolog får mange af mine patienter 10-15 præparater, og nu er det blevet fuldstændigt uoverskueligt at håndtere ved udskrivning”, siger hun og fortsætter:

”Ofte kommer der også mange ”hard stops”, der forhindrer, at jeg kan komme videre, men det er ikke altid tydeligt, hvad problemet er. Selv når jeg ringer til CIMT for at få hjælp, så kan de ikke løse problemet, og de kan ikke engang forklare, hvad der er galt. Jeg kan bare lave den samme handling igen og igen, og så pludseligt løser det sig, uden at jeg er blevet klogere på hvorfor”.

Birgit Falk Riecke er især skuffet over opdateringen, fordi hun synes, hun og hendes kollegaer var blevet stillet klare forbedringer i udsigt. De forbedringer føler hun sig snydt for.

”Jeg har været positiv fra starten og en nogenlunde tilfreds bruger indtil nu. Man kan se blodprøvesvar, man kan se røntgenbilleder og man kan endda lave nogle fine grafer, som man kan bruge til at forklare patienten, hvad der foregår. Det bruger jeg rigtig meget. Men det er ærgerligt, når problemerne ikke er løst, og der ikke er sket andet, end at de har flyttet rundt på knapperne, så man skal bruge tid på at lede efter dem”, siger hun.