Sundhedspolitik i hovedstaden til debat

Der blev sagt i rigt mål, hvad lægerne gerne vil høre, da Lægeforeningen i Region Hovedstaden torsdag aften havde indkaldt ni regionspolitikere til debat om sundhedspolitikken i Region Hovedstaden.

Psykiatrien skal have et løft, sundhedsvæsenet skal hænge sammen, der er for meget administration – de gode viljer savnes ikke.

Uenighederne kommer der lidt flere af, når løsningerne skal findes. Og spændingerne – eller frustrationerne - kommer, når man bliver konkret, for hvor er det regionspolitikerne har reel indflydelse?

Det har de fx - i nogen grad - i forhold til de ledige lægepraksis, et problem, der i stigende grad også kommer til Region Hovedstaden.

Venstres Anne Ehrenreich vil sætte de ledige praksis i udbud, mens regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) vil afprøve nye former for lægepraksis, der kan gøre det mere attraktivt.

Enhedslistens Marianne Frederik mener, at der skal oprettes regionsklinikker og at de skal permanentgøres og SFs kandidat, Jens Mandrup var delvis med på den tanke.

Liberal Alliances Niels Høiby, der selv er læge, mener at energien skal bruges på at få nogle af de ”600-700 almen medicinere, der arbejder på hospitalerne” ud i praksis – blandt andet ved at gøre op med ”overadministrationen i almen praksis.”

Elendige epikriser

Selvom Sundhedsplatformen ikke var programsat som et tema, der skulle debatteres denne aften, stod den som elefanten i hjørnet, ingen måtte tale om. Og frem kom den, når anledningen var der.

Fx er epikriserne, der bliver skrevet via SP med til at gøre livet surt for de praktiserende læger. De er tunge, lange, delvist uforståelige og enormt tidskrævende, lød det fra en praktiserende læge i salen. Hun inviterede regionspolitikerne til at komme på besøg på hendes klinik og få syn for sagn. Da debataftenen var overstået, havde fire allerede sagt ja tak til invitationen.

En læge fra sårafdelingen på Bispebjerg erklærede sig som en af de ”skyldige” i dårlige epikriser.

”Jeg kan sidde over en time med FMK, hvor jeg prøver at få det afstemt. Desuden har vi et produktivitetskrav, der presser os – vi har ikke tid”, sagde hun.

Sophie Hæstorp pegede på, at problemet kunne løses med mere samtale mellem sygehuse og almen praksis og en it-eksperts mellemkomst.

”Vi tager det op på mandag”, lovede hun.

Kun et fåtal af de læger, der arbejder i vagtlægeordningen 1813, er almen medicinere – også det mærker almen praksis på epikriser og på flere ”henvisninger” fra 1813.

Sophie Hæstorp Andersens svar:

”Ni ud af ti patienter er tilfredse med 1813. Men vi vil gerne lave en aftale med PLO-Region Hovedstaden.”

At få sundhedsvæsenet til at hænge sammen er en stående udfordring. Hvad vil politikerne gøre ved det, var et andet tema for aftenen. I Region Hovedstaden er det yderligere kompliceret af at der er 29 kommuner, der har forskellige måder at tage sig af borgerne, når de bliver udskrevet fra hospitalet, forklarede Sophie Hæstorp. Nogle har nærmest i ingen. sagde hun. Region Hovedstaden hænger i forhold til det øvrige land – her ligger borgerne længst på hospitalerne efter at de blevet udskrevet.

Et forslag om et udskrivningshotel, som kommunerne kunne leje sig ind på som en mellemstation, indtil der er et tilbud i kommunen, fra den konservative kandidat, vakte ikke den største begejstring. Ikke flere mellemled, tak, var reaktionen. Kommunerne har et enormt behov for at blive sundhedsfagligt oprustede, lød det fra en kommunallæge i salen.

Psykiatrien

Noget vil ske, var fornemmelsen, da psykiatrien var emnet. Alle i salen er enige om, at dele af den er så nødlidende, at der skal gøres noget.

Det er især de allersvageste, det handler om.

Udrednings- og behandlingsgarantierne har slugt ressourcer, der er gået til mellemgruppen. En psykiater i salen påpegede, at de ressourcer er gået fra de sværest psykisk syge.

Sophie Hæstorp Andersen erkendte, at psykiatrien er udfordret af den garanti.

Hvad løsningen er, er der uenighed om, Niels Høiby mener flere senge. Sophie Hæstorp mener flere intensive senge og flere udgående tilbud.

Men hvad virker – flere senge? Vi ved det ikke, sagde De Radikales kandidat, Karin Friis Bach.

”Der er en kløft mellem det, som embedsmændene fortæller os er virkeligheden og hvad den virkelige virkelighed. Jeg ved ikke, om der mangler senge – for hvad er sandheden?”

Det var symptomatisk for en del af debatten, at politikerne gerne vil vide noget mere fra fagfolk om, hvordan verden ser ud, set med deres øjne. Derfor gik snakken i pausen også meget på, hvor vigtig dialogen er mellem politikere og fagfolk.