Antallet af studerende, der er begyndt på medicinstudiet er steget i de senere år. Fra 1.035 i 2002 til 1.484 i 2017. Det endelige tal for i år er ikke opgjort, men det er formentlig lidt flere. Og til næste år kommer yderligere knap 300 pladser til.
Når de en dag er færdige som læger, vil de søge forskellige veje - nogle bliver ansat i medicinalindustrien, men de der er fra Sverige og Norge for en stor dels vedkommende tager hjem og arbejder. Og så vil nogle søge mod Sverige og Norge, selvom de er danske statsborgere. Men de nævnte grupper her, er et mindretal – langt de fleste vil komme til at arbejde i det danske sundhedsvæsen.
Men om samfundets behov for læger dermed er dækket, det vides faktisk ikke. Og det er et problem, mener de lægelige organisationer. De har i flere år har efterlyst en analyse af det fremtidige behov, som skal ligge til grund for, hvor mange læger, der skal uddannes. At der bliver flere medicinstuderende løser ikke nødvendigvis nogen problemer, mener Jesper Brink Svendsen, der er formand for Lægeforeningens Uddannelsesudvalg:
”Politikernes reaktion på, at der har manglet speciallæger i bestemte specialer eller i visse geografiske områder, har været at øge optage på medicinstudiet. Men det hjælper ikke på speciallægemanglen, med mindre man samtidig videreuddanner flere til speciallæge”, siger han og fortsætter:
”Med en ordentlig og grundig efterspørgselsprognose fra Sundhedsstyrelsen vil der kunne laves en langsigtet planlægning, hvormed vi kan sørge for, at vi i Danmark får de rigtige læger og det rigtige antal og dermed sikrer lægedækning til alle.”
I dag funderer Sundhedsstyrelsen sin lægeprognose på udbuddet. Men det er ikke nok, siger Jesper Brink Svendsen:
”Det bliver ikke holdt op imod, hvor mange læger, vi har behov for, nu og fremover, samt hvilke typer læger, vi skal bruge. Nu er vi i en situation, hvor der er en fortsat stigning i antallet af medicinstuderende, uden at man har analyseret behovet. Dermed ved vi reelt ikke, om der kommer en overproduktion eller underproduktion de næste år.”
Sundhedsstyrelsen vil lave efterspørgselsanalyse
Nu har Sundhedsstyrelsen besluttet sig for at lytte til lægerne og basere de kommende lægeprognoser (forudsigelser af, hvor mange og hvilken slags læger, der er brug for i de kommende år) på en analyse af efterspørgslen.
Arbejdsmarkedet er blevet meget dynamisk og der sker strukturelle ændringer og en medicinsk udvikling, som har betydning for antallet af læger og hvilke specialer, der er behov for Henrik Stig Jørgensen, Enhedschef i Sundhedsstyrelsen
Enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Henrik Stig Jørgensen forklarer:
”Vi er ved at være overbeviste om, at det kunne være en ide at få noget efterspørgsel ind i vores prognose. Arbejdsmarkedet er blevet meget dynamisk og der sker strukturelle ændringer og en medicinsk udvikling, som har betydning for antallet af læger og hvilke specialer, der er behov for,” siger han.
Han forklarer, at styrelsen vil ændre den model, som ligger til grund for prognoserne, så den i højere grad tager udgangspunkt i analyser af efterspørgslen. Det bliver dog ikke lige nu. Til april kommer den næste lægeprognose, som omhandler 2021-2024 og den er lavet på den gammeldags måde.
Men derefter vil der komme lægeprognoser, som inddrager flere faktorer i beregningerne.
Når Sundhedsstyrelsen hidtil har afvist lægernes ønske, skyldes det ifølge Henrik Jørgensen, at det kan gå hen og blive en kompliceret model:
”Tidligere har vi afslået det, fordi jo flere faktorer man kommer ind i sådan en model, desto større er risikoen for at den ikke rammer rigtig. Det er også forbundet med stor usikkerhed fordi det kræver mere matematik. Men som nævnt, er der gode grunde til at vi tager den risiko med ind ser og ser på de faktorer fra efterspørgselssiden – og undersøge, hvad vi gerne vil inddrage”.
Modellen i dag er udbuddet
Den prognose, som der i dag planlægges efter, beror på en række data om udbuddet, forklarer Henrik Jørgensen:
”Blandt andet tager den udgangspunkt i tilgangen af læger fra universiteterne. Her ser vi også på antallet af udenlandske studerende, som bl.a. er 7-8 pct, fra Sverige og Norge, de udgør 7-8 pct, og hvor mange af dem, der forventes at rejse hjem, det er i dag 62 pct. Og så medtager vi, hvor mange læger med dansk statsborgerskab, der plejer at tage til udlandet, det er 5 pct.”
Han fortsætter:
”Vi ser også på studietiden, som er faldet pga fremdriftsreformen, men vi regner med at den har stabiliseret sig. Endvidere ser vi på den tid, der går, før speciallægeuddannelsen er i hus er blevet kortere, men den regner vi også med har stabiliseret sig. Også orlov, især graden af forældreorlov er en faktor. Endelig er der en faktor, der hedder beskæftigelse uden for sundhedsvæsenet, der traditionelt tages med. Her er der en stigende tendens.”
Afvejning
For at komme til en afklaring af, hvilke faktorer der så skal med i en model, der medtager efterspørgslen, vil Sundhedsstyrelsen til november holde en temadag. Her vil eksperter fra Norge og England, som har erfaringer med at inddrage behovsanalyser, fortælle om, hvordan de gør. På dagen vil styrelsen samle en række interessenter, herunder de lægelige organisationer, som skal diskutere hvilke faktorer der yderligere skal med i beregningerne.
”Vi skal vælge ud, hvilke faktorer fra efterspørgselssiden, der skal med. For det er en afvejning.”
Selvom det altså endnu ikke er besluttet, hvilke faktorer der har indflydelse på efterspørgslen af læger, og som kan inddrages i de kommende lægeprognoser, peger Henrik Jørgensen bl.a. på følgende:
- Opgaveflytning, fx sygeplejersker, der sidder på 1813 og visitere
- Udviklingen inden for de enkelte specialer, fx er behovet for karkirurger og thoraxkirurger faldet, fordi røntgenlæger kan lægge stents ind i pulsåren.
- Medicin til ældre bliver bedre så de ikke bliver så demente
- Screening
- Kræftpakker
Temadagen holdes den 22. november.
