Aktuelt
Sundhedsstyrelsen har revideret ebola-retningslinjer
Sundhedsstyrelsen har opdateret retningslinjerne for, hvordan ebola-patienter skal håndteres i sundhedsvæsenet.
Foto: Klaus Larsen
29. okt. 2014
2 min.
Sundhedsstyrelsen har opdateret retningslinjerne for, hvordan ebola-patienter skal håndteres i sundhedsvæsenet.
Siden den seneste vejledning, der blev udsendt 8. august, har der blandt vagtlæger, i akutmodtagelser og blandt ambulancepersonale været usikkerhed om, hvordan man skulle håndtere patienter, hvor man kunne have mistanke om ebolasmitte.
Læs Sundhedsstyrelsens reviderede retningslinjer (pdf)
Usikkerheden er ikke blevet mindre efter, at sundhedspersonale i bl.a., USA og Spanien er blevet smittet, selv om de anvendte sikkerhedsudstyr.
De nye retningslinjer præciserer bl.a., hvilket beskyttelsesudstyr, der skal bruges og beskriver procedurerne ved kontakt med personer, som kan mistænkes for at være smittede.
Retningslinjerne erstatter retningslinjerne fra 8. august.
”Ud fra et forsigtighedsprincip er det fornuftigt nok”, siger overlæge på infektionsmedicinsk afdeling, Nordsjællands Hospital i Hillerød, Peter Ellekvist, om de nye retningslinjer.
”Det nye er blandt andet, at man nu opererer med to risikoniveauer i stedet for tre, og at man præciserer, hvilke værnemidler, personalet skal bruge, hvis de er i kontakt med en patient, der mistænkes for ebola-smitte”.
Derudover er retningslinjerne opdaterer omkring opsporingen af kontakter samt de forholdsregler, der skal tages, hvis der er risiko for, at flere personer kan være blevet smittet.
”Men ebola er jo ikke en sygdom, der smitter i samme omfang som for eksempel skoldkopper. Man skal udsættes direkte for kropsvæsker fra den syge for at få virusset på sig”, understreger Peter Ellekvist.
Læge sendte ebola-mistænkt med taxi
Behovet for klare retningslinjer blev understreget, da en svensk praktiserende læge i sidste uge sendte en pige, som mistænktes for at være ebolasmittet, videre til sygehuset – i en taxi.
Pigen kom til Sverige fra Congo og havde haft feber og opkastninger i en uge – symptomer, som allerede havde vist sig i det afrikanske land.
Da hun henvendte sig i lægehuset i det sydlige Stockholm, troede lægen først, at der var tale om malaria. Men da han ringede til universitetssygehuset Karolinska, mente man der, at symptomerne kunne tyde på ebola.
Lægen blev bedt om at vente, men blev stresset, da han troede, at telefonen var blevet lagt på, og han sendte derfor pigen til sygehuset i en taxi. Senere viste blodprøver, at pigen ikke havde ebola.
At sætte en ebola-mistænkt patient var et brud på de svenske retningslinjer, men lægen, som ifølge det svenske Dagens Medicin er ”en speciallæge i almen medicin med mange års erfaring”, hævder, at han ikke havde modtaget relevant information om håndteringen af ebola-patienter.
Sundhedsstyrelsens reviderede retningslinjer sendes til alle praktiserende læger, sygehuse og præhospitale beredskaber. Samtidig udsendes et brev med svar på ofte stillede spørgsmål til myndigheder og virksomheder.