Skip to main content

Sundhedsstyrelsen: Palliation skal ikke forbeholdes kræftpatienter

Palliativ behandling skal udbredes til alle med behov; kvaliteten skal løftes, og ACP (Advance Care Planning) redskabet skal være standard, siger nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Fagfolk efterlyser højere ambitioner.

(Foto: Getty Images/iStockphoto)

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

6. okt. 2017
3 min.

Adgangen til smertelindrende behandling – palliation – skal være lige for alle med behov. Det er et af hovedbudskaberne i de nye anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen netop har sendt i høring.

I dag er den palliative indsats i meget høj grad rettet mod kræftpatienter. Ifølge en undersøgelse publiceret i juni på Ugeskriftet.dk lider 96 pct. af de patienter, der modtager specialiseret palliativ indsats (SPI) således af kræft. Kun fire pct. har en anden alvorlig sygdom.

Et andet hovedbudskab i udkastet til nye anbefalinger er højnelse af kvaliteten ”særligt i forhold til den basale palliative indsats”, som der står.

Desuden bør viden om palliation udbredes – bl.a. bør feltet indtænkes i alle relevante præ- og postgraduate uddannelsesforløb på sundhedsområdet. Og endelig anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ACP – Advance Care Planning – indføres systematisk som redskab til at fastlægge bl.a. den palliative indsats, og det skal ske både ”i kommunale sundhedstilbud, på sygehuse og i almen praksis, i samarbejde med patienten”.

Alt sammen tiltag, det er svært for de lægefaglige miljøer at være uenige i. Men det kunne have været meget bedre, mener formand for Dansk Palliativt Selskab, overlæge Bodil Abild Jespersen.

Hun har selv siddet i den arbejdsgruppe, der har udfærdiget oplægget til nye anbefalinger og står således bag dem, men de afspejler også det muliges kunst.

”Der står ikke noget forkert, men jeg synes måske ikke, at det er særligt ambitiøst”, siger hun.

”Det positive er, at det er et løft til primærsektoren og til sygehusafdelingerne, men jeg vil sige, at det ikke er muligt at lave sådan et løft uden specialister”.

Og dem skorter det på.

”Vi er lige præcis 38 specialister i palliativ medicin, dvs. læger med en uddannelse inden for området, og samtidig ved vi, at der er ca. 100 fuldtidsstillinger inden for feltet. Det er bekymrende, at myndighederne ikke har forholdt sig til det”.

Diskrepansen mellem udbud og efterspørgsel kan hurtigt komme til at spænde ben for visionerne om at udbrede palliation til alle med behov. F.eks. omfatter de nye anbefalinger ”multidisciplinære team (MDT)-konferencer mellem de relevante specialer og repræsentanter fra den specialiserede palliative indsats” på hospitalerne. Spørgsmålet er, hvor de specialister skal komme fra?

Bodil Abild Jespersen er også skeptisk over for selve hensigten om at lade palliation komme langt flere patienter til gavn end kræftpatienter. Så længe der ikke anvises konkrete tiltag, risikerer hensigten aldrig at blive ført ud i livet.

”Det stod også i 2011-anbefalingerne (som de nye skal afløse, red.). Der er ikke sket ret meget. Og der er ikke noget i de nye anbefalinger, der tyder på, at det kommer til at forandre sig”, siger hun.

Læs også: Smertelindring går til kræftpatienterne

Læs også: Specialiseret palliativ indsats i Danmark mangler kapacitet og tilgængelighed

Læs også: Den svære samtale kan gøres lettere

Læs også videnskabelig leder: Advance care planning og den nødvendige samtale

Læs også: Advance care planning kan bruges til at planlægge pleje og behandling i forvejen

Læs også: Danske læger ved for lidt om smerter