Selv om flere andre lande har indført screening for udposning på legemspulsåren blandt ældre mænd, mangler Danmark fortsat at tage stilling, kritiserer forskere. Men der er fortsat uafklarede spørgsmål, siger Sundhedsstyrelsen.
Der er fortsat et stykke vej til, at et nationalt screeningsprogram for udposning på legemspulsåren bliver rullet ud i Danmark.
Det fastslår enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.
”Det ser ud til, at lægerne har nogle gode argumenter. Men der er stadig en række uafklarende spørgsmål om, hvorvidt screening er en god ide. Hvilken aldersgruppe skal man screene, er det alle eller kun udvalgte risikogrupper, hvor mange gange skal der screenes og skal kvinder også screenes. Lægerne undervurderer måske, hvor stort og kompliceret beslutningsgrundlaget er for sådan et tiltag. Når man laver nationale screeningsprogrammer, hvor hele eller dele af befolkningen bliver inviteret, skal man virkelig have gennemtænkt det,” siger Søren Brostrøm.
Reaktionen kommer, efter at Jes Lindholt, overlæge og professor på hjerte-, lunge-, karkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital, i en leder i det seneste nummer af Ugeskrift for Læger kritiserer Sundhedsstyrelsen for, at der fortsat mangler at blive taget stilling til screening for udposning på legemspulsåren - abdominalt aortaaneurisme - i Danmark.
”Det frustrerer mig, at Sundhedsstyrelsen ikke tager stilling. Screeningsprogrammer er allerede indført i vores nabolande, men i Danmark kan vi åbenbart ikke tage stilling til noget så oplagt,” siger Jes Lindholt.
Sundhedsstyrelsen som minimum burde tage stilling i stedet for at putte emnet i en syltekrukke. Dødeligheden af abdominalt aortaaneurisme i målgruppen, der inviteres til screening i vores nabolande er lige så stor, som brystkræft-dødeligheden blandt kvinder i målgruppen for screening for brystkræft. Det burde være nok til at reagere hurtigere. Jes Lindholt, overlæge og professor på hjerte-, lunge-, karkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital
I lederen beskriver han, at det rådgivende udvalg for den amerikanske regering - US Preventive Task Force - netop har opdateret sin anbefaling fra 2005 om engangsscreening for abdominalt aortaaneurisme (AAA) af alle mænd mellem 65 og 75 år, der er eller har været rygere, samt mænd på samme alder, der har en anden indikation.
Desuden nævner han en dansk undersøgelse fra 2012, som konkluderede, at screening er særdeles omkostningseffektiv, og at et leveår kan reddes til en omkostning på omkring 5.200 kr.
”Det svarer til under en tiendedel af omkostningen i andre screeningsprogrammer, som allerede er indført i Danmark, f.eks. screening for bryst- og tarmkræft,” skriver Jes Lindholt og konkluderer følgende:
”Set med samfundets øjne synes det uacceptabelt, at så omfattende et evidensgrundlag ikke udnyttes. For hvert år, der går uden en beslutning, mister vi leveår ved i stedet at bruge pengene på sundhedsvæsenets andre programmer, som ikke er nær så omkostningseffektive.”
Derfor mener Jes Lindholt – der sammen med Rikke Søgaard, lektor ved Institut for Folkesundhed, Århus Universitet har skrevet lederen - at Sundhedsstyrelsen forhaler beslutningen.
”Vi har forsøgt at levere det videnskabelige bevis for, at screening af mænd over 65 skal indføres, men jeg jo ikke tvinge Sundhedsstyrelsen. Men jeg mener, at Sundhedsstyrelsen som minimum burde tage stilling i stedet for at putte emnet i en syltekrukke. Dødeligheden af abdominalt aortaaneurisme i målgruppen, der inviteres til screening i vores nabolande er lige så stor, som brystkræft-dødeligheden blandt kvinder i målgruppen for screening for brystkræft. Det burde være nok til at reagere hurtigere,” siger han.
Da den danske undersøgelse fra 2012 blev omtalt i medierne i juli 2012 blev daværende sundhedsminister Astrid Krag (SF) af sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) spurgt om, hvorvidt hun ville tage initiativ til at sætte screeningerne i gang. Men også den gang lød svaret, at der var en række uafklarede forhold, der gjorde, at Sundhedsstyrelsen ikke kunne anbefale det.
”Herunder er det uafklaret, om det er mest hensigtsmæssigt at målrette screenings-undersøgelser til risikogrupper, eksempelvis rygere eller personer med arvelig disposition, og om et screeningsprogram bør omfatte én eller gentagne ultralydsundersøgelser. Endelig er det uafklaret om et screeningstilbud i givet fald også bør gives til kvinder,” skrev den daværende sundhedsminister.
I svaret stod også, at en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen ville opdatere de generelle kriterier for nationale screeningsprogrammer. Og det arbejde er – lidt forsinket, erkender han – ved at være færdigt, siger Søren Brostrøm.
”Vi har været i gang med revidere vores kriterier for nationale screeningsprogrammer, som stammer fra 1990. Og det arbejde er færdigt inden for de kommende måneder. Og før vi tager stilling til screening for abdominalt aortaaneurisme, vil vi gerne have de kriterier på plads. Men hvis fagfolkene siger, at evidensen er til stede, så kigger vi selvfølgelig på sagen. Men lægerne må også huske, at grundlaget for at beslutte det nuværende screeningsprogram for tarmkræft tog en del år af få, så den slags tager lang tid og skal tage lang tid,” siger Søren Brostrøm.
