Svenske læger vil eje apoteker

Sveriges Läkarförbund giver lyd fra sig i forbindelse med den statslige undersøgelse af den kommende omregulering af apoteksmarkedet. Ud over at forbundet støtter en afregulering af apoteksmarkedet, så kræver det også, at udskrivere af medicin, dvs. læger, skal have mulighed for at eje et apotek.

I Socialdepartementets undersøgelse fremgår det imidlertid, at læger ikke skal have tilladelse til at eje et apotek. Undersøgelsen påpeger nemlig, at der kan opstå en interessekonflik mellem udskriverens rolle som læge og rollen som apoteksejer. Øgede udskrivninger af medicin medfører et øget medicinsalg og dermed øget omsætning for en detailforretning. En læge, der samtidig sælger medicin, får dermed et incitament til at udskrive og sælge så meget medicin som muligt. Derudover er der, ifølge folkene bag undersøgelsen, risiko for, at lægerne i rollen som detailhandlende vil vælge at ordinere de typer medicin, hvor avancen er størst, frem for at tage størst muligt medicinsk hensyn.

»Den indstilling synes at bunde i en misforståelse om, at en læge skulle fremme egne interesser ved at udskrive en masse dyr medicin, som en patient derefter tvinges til at hente på et apotek, der ejes af lægen. Det er en helt forkert måde at tænke på. Der er ikke noget til hinder for, at en læge også skulle kunne være ejer af et apotek«, siger Mikael Rolfs, medlem af Läkarförbundets hovedbestyrelse og talsmand for forbundets Råd för läkemedel og medicinteknik. Han fortsætter: »Hver læge har et lovpligtigt ansvar for at ordinere medicin på baggrund af videnskabelig evidens og ud fra patientens behov.

Naivt syn

Mikael Rolfs understreger endvidere, at lægers tilladelse til at eje apoteker ikke primært handler om at tjene penge. »At tro, at en læge skal drive sit eget apotek med overskud, samtidig med at han eller hun driver en praksis er lidt naivt.I så fald skal man som læge udskrive store mængder af medicin. Disse holdninger er helt fejlagtige og har ført til en ulykkelig beslutning«.

Läkarförbundet ønsker, at det frem for alt skal gøres muligt af servicemæssige årsager for en læge at eje et apotek.

»En læge skal have mulighed for at beskæftige sig med anden virksomhed, især eftersom lægernes jobsituation ændrer sig med f.eks. øgede muligheder for at gå på deltid. Derudover har forsøg i andre steder af verden med »self dispensing doctors« vist sig at være en succes. Ikke mindst i lande med mange udkantsområder. Når det gælder komplians, er dette direkte forbundet med, at patienten får piller direkte i hånden. Derved øges interessen for at tage medicin set i forhold til, om medicinen skal hentes på et apotek«, forklarer Mikael Rolfs.

Bedre service for patienterne

Forbundet tror ikke, at der er et stort behov for, at læger kan eje deres egne apoteker, men muligheden skal være der.

»Det burde snarere ses som en fordel, at det er muligt for læger at eje et apotek, fordi det fører til større ansvarlighed og øget patienttryghed sammenlignet med de aktører, der driver apoteksvirksomhed som ren forretning uden at have et legitimeret ansvar«.

Meget taler for, at patienterne i fremtiden vil have hele behandlingsforløbet på samme sted for at spare tid og nå en højere behandlingskvalitet.

»Vi føler os miskrediterede som faggruppe, ikke mindst når folkene bag undersøgelsen tilsyneladende tror, at vi ikke evner at adskille to forskellige jobroller«.

Forbudet mod, at læger kan eje apoteker, er generelt, og at der er mulighed for, at lægere kan søge dispensation fra reglen.

»Forslaget er ikke ordentlig gennemtænkt. Det virker, som om forbudet mod lægerne er kommet med i forbifarten. Og det virker, som om undersøgelsens hovedformål har været at skabe et pres på medicinpriserne uden at se på anvendelsen af medicinen og dens konsekvenser ud fra et bredt samfundsperspektiv.

Bredere perspektiv efterlyses

Alt peger i retning af, at kravene til fremtidens behandlinger, hvad angår effektivitet, informationsflow, udbredt patientservice og stadig bedre kvalitet af behandlingen bliver større. I Australien og Canada er det tilladt for læger at drive apoteker som en ren service til samfundet.

»Men i Sverige handler det ikke bare om at give god behandling i udkantsområder. Det største problem med uafhentede recepter er faktisk i storbyerne. Det burde være muligt for patienterne at vælge selv, hvor og hvordan de ønsker at afhente deres medicin. Mange ville sandsynligvis foretrække at få medicinen i forbindelse med lægebesøg, eftersom det ville spare tid men også kunne give en bonus i form af information og rådgivning«, mener Mikael Rolfs.

Läkarförbundet er generelt skeptisk over for forslaget til udformningen af ændringen af det svenske apoteksmarked.

»Vi ser gerne, at monopolet bliver brudt, og at der bliver bedre kontrol med priserne på medicin. Men man kan ikke bare se medicin som en ren vare i stedet for en vital del af sundhedsområdet. I dag udgør omkostningerne til medicin ca. 15 procent af de samlede sundhedsudgifter i Sverige. Så kan man ifølge vores opfattelse ikke bare stirre sig blind på disse 15 procent, uden at man også må belyse det samlede kvalitetsaspekt, og hvilke foranstaltninger der til sammen kan føre til lavere omkostninger for samfundet i form af færre sygemeldinger og forbedret sundhed«, slutter Mikael Rolfs.

Oversat fra svensk af Rikke M. Jensen, Ugeskrift for Læger