Syg på jobbet

BJERRINGBRO

Det var i november 2006. Pludselig fik Orla Hald gevaldigt ondt i ryggen.

Han arbejdede dengang på Grundfos' lager med at plukke varer ned fra hylderne, og det giver sig selv, at det ikke var den smarteste ide at vende tilbage til jobbet i den forfatning. Han blev sygemeldt.

Det kunne gå hen og blive langvarigt. Og kunne han overhovedet klare at vende tilbage til det job? Måske ville han blive arbejdsløs?

»Det var virkelig det dårligste tidspunkt. Der var problemer med en af mine sønner, som har Tourettes syndrom. Min kone var på vej til at blive førtidspensioneret. Jeg ville bare i gang igen. Jeg var jo ikke engang 50 endnu«, fortæller han.

»Og hvor skulle jeg for øvrigt gå hen og få et nyt job? Alle ville jo så vide, at jeg var blevet fyret på grund af sygdom«, siger han.

Lægen henviste Orla Hald til Arbejdsmedicinsk Klinik i Skive, som på det tidspunkt var med i et projektsamarbejde bl.a. med Grundfos, en række kommuner og de praktiserende læger i området om at fastholde sygemeldtes forbindelse til arbejdsmarkedet [1].

Det indebar, at Grundfos lavede et såkaldt »skåneforslag« til, hvordan Orla Hald kunne fortsætte med at jobbe der. Det tog Orla Hald så med til sin praktiserende læge, som kom med sine kommentarer til, om han kunne holde til det, der blev foreslået eller ej.

Når mulighederne således var handlet af, kunne der lægges en plan.

»Jeg stod i fleksafdelingen og samlede skruer - i starten kun en time om dagen. Så gik jeg op til to timer om dagen og så videre, indtil jeg kom på fuld tid igen«, fortæller Orla Hald.

Han arbejder nu på et andet lager, hvor han ikke skal bøje eller vride sig for at hente ting frem fra hylderne men kan flytte varer rundt med truck.

En vellykket fastholdelse, altså. Dem har Grundfos en del af - 75 pct. af de medarbejdere, der sygemeldes i over to uger, kommer tilbage.

Efter at projektet med Arbejdsmedicinsk Klinik er afsluttet, har Grundfos for øvrigt besluttet at adoptere ideen med skåneforslaget permanent. Dermed rettes fokus mod arbejdsdueligheden og ikke det modsatte.

Tidlig kontakt

Grundfos har en lang tradition for ikke at overlade sygemeldte medarbejdere til sig selv og dermed løbe risikoen for aldrig at finde tilbage i job.

»Hver dag får jeg en liste over sygemeldte over to uger«, fortæller en af virksomhedens to socialrådgivere, Jette Iversen.

»Jeg sender så en mail til produktionslederne og spørger til, om de har haft kontakt med Per, Palle og Poul. Vi har en forventning om, at de har en tidlig kontakt, og der checkes op på det«, siger hun.

Men hvad nu, hvis medarbejderen ikke vil fortælle, hvad der er i vejen?

»Det er nu meget få, der ikke vil det, men vi kan jo ikke tvinge dem. Men derfor kan vi godt ringe og spørge, om der er noget, vi kan gøre her på arbejdet, som gør, at den syge kan komme tilbage«.

Det kan være vanskeligt for en virksomhed at gøre den slags - medarbejderen risikerer at opfatte det som kontrol. Men for Jette Iversen er det et spørgsmål om at hjælpe.

»Hvis der bliver ansat en pige lige fra skolen, og hun har ondt i armen allerede, når hun er 30, så synes jeg, det er synd. Jeg kan måske være med til at få hende til at sadle om«, siger hun.

Der er eksempler på, at medarbejdere har mistet deres job på Grundfos på grund af sygdom og er gået i gang med noget helt nyt f.eks. som elev i en anden afdeling.

Den vinkel er vigtig at holde fast i ved møderne med medarbejderne, men det er ikke altid, det kan lade sig gøre at omplacere.

»Selv om målet er fastholdelse, så kan det være, at det ikke bliver løsningen. Det er ikke så behageligt«, siger Jette Iversen.

Grundfos har dog flest af de fastholdte - 75 pct. af de sygemeldte over to uger vender som nævnt tilbage. Målet er 65 pct., som altså overskrides, og det har stor betydning ikke blot menneskeligt og økonomisk for de sygemeldte men også for virksomheden.

På Grundfos får medarbejderne løn under sygdom, og selv om noget af udgiften refunderes via sygedagpengene fra kommunen, koster det virksomheden mange penge at have sygemeldte folk.

»Kan vi reducere sygefraværet med bare 1 pct., sparer vi millioner«, siger Jette Iversen.

Inspiration fra lægerne

Projektet, som Grundfos og Arbejdsmedicinsk Klinik i Skive var med i, har bidraget til at inspirere Lægeforeningen til at foreslå en ny slags lægeerklæring, som har fået navnet »mulighedserklæring«. Det samme har et forsøg med »dialogbaseret sygemelding« fra Horsens, hvor den praktiserende læge og den sygemeldte vurderer, hvad den syge kan eller ikke kan klare af arbejdsopgaver, som skrives ned i netop en sådan mulighedserklæring. Den tager arbejdstageren så med til sin virksomhed, hvorefter den videre dialog om arbejdsmuligheder foregår der [2].

Lægeforeningen har ved en række møder forsøgt at få Beskæftigelsesministeriet til at medtage ideen med mulighedserklæringer i den kommende handlingsplan for bekæmpelse af sygefravær, som ventes i juni.

Meningen er at skubbe på en udvikling, hvor det er arbejdstager og -giver, der finder løsningen på at få den sygemeldte fastholdt på arbejdsmarkedet og ikke den praktiserende læge, der ellers til tider risikerer at havne som en slags mægler eller nærmest overtage ansvaret for den sygemeldtes fremtidige erhvervstilknytning - eller det modsatte.

»Vi er blevet brugt lidt som sovepude eller som kontrolinstans i stedet for at vejlede de to parter i, hvordan den syge kommer tilbage til arbejdet«, siger formand for Lægeforeningens attestudvalg, Mogens Boy Christiansen, som har været med til at fremme ideen om en ny form for lægeerklæring.

Ganske vist er der også nu mulighed for, at lægen kan notere eventuelle bemærkninger om arbejdsduelighed - f.eks. i andre funktioner end de sædvanlige - på den nuværende erklæring, men den mulighed bruges ikke i væsentlig grad. Hvorfor skulle en mulighedserklæring ændre på det?

»Det, vi meget gerne vil, er at gøre rækkefølgen anderledes. Arbejdsgiver og -tager skal skitsere de arbejdsfunktioner, som den syge godt kan klare, og så skal lægen vurdere. Man kan sige, at der lægges større ansvar på arbejdspladsen for at holde folk fast«, siger Mogens Boy Christiansen.

Ikke nok med attester

Men ideen med mulighedserklæringer har også sine kritikere.

»Jeg tror ikke, det er det, der er brug for«, siger overlæge, dr.med. og speciallæge i arbejdsmedicin Henrik Nielsen fra Center for ArbejdsFastholdelse på Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød.

»Erklæringer og attester er øjebliksbilleder. Men der er tale om en proces, der flytter folk. Enten helbredsmæssigt ved, at de bliver raskere, eller arbejdsmæssigt ved, at de f år nye opgaver. I den proces bliver der hele tiden tilføjet nye ting, og de står ikke i sådan en erklæring«, siger han.

Centeret i Hillerød har netop færdigrapporteret et projekt med tværfaglig rådgivning af såvel læge som arbejdsgiver og -tager, hvor lokale praktiserende læger kunne henvise til centret, og hvor dets tværfaglige ekspertise hurtigt kom i spil [3]. Den type tiltag burde der være mange flere af, mener Henrik Nielsen. For ellers er der i realiteten ingen - heller ikke lægerne - som kan bedømme, hvad en given patient kan holde til på en given arbejdsplads.

»Mange patienter er i tvivl om, hvad de kan tåle. Lægen er i tvivl. Og arbejdspladsen er i tvivl. Der er det godt med en neutral konsulent«, siger han.

Tvivlen kan faktisk være en årsag til, at patienter udstødes fra arbejdsmarkedet.

»Lægerne kan være bange for at skade deres patient og bruger nogle gange sygemeldingen som en beskyttelse af patienten«, siger han.

Men jo længere tid, der går - og jo mere passiviseret patienten bliver - jo mere skrøbelig bliver forbindelsen til arbejdsmarkedet. Den forbindelse bliver langt fastere, hvis man kan finde opgaver, den syge faktisk godt kan klare - evt. på nedsat tid. I Hillerød-projektet blev det overordnede resultat af indsatsen, at 75 pct. af de henviste patienter fortsat var i arbejde, da projektet blev evauleret - dvs. i snit efter 16 måneder.

Projektet viste også, at det er muligt at sætte ind meget tidligere, end når der må en egentlig sygemelding til.

Hele 30 pct. af de patienter, som de deltagende praktiserende læger henviste til centeret i projektperioden, var slet ikke sygemeldt men havde fortalt deres læge, at de havde besvær med at passe deres job. En tidlig indsats kunne således helt forhindre en sygemelding.

Ny mentalitet

Men spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at indføre en sådan ordning generelt.

»Hvor mange rådgivere kan vi have? Ideelt set er den tilgang jo helt rigtig, men vi bør reservere den til de komplicerede tilfælde. Der er både økonomiske og rekrutteringsmæssige problemer med at indføre den generelt. Der er jo ikke bare arbejdsmedicinere - som der er mangel på - men også f.eks. psykologer og socialrådgivere i sådanne teams«, siger speciallæge, dr.med. Palle Ørbæk, som er direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

For de mindre komplicerede tilfælde kunne han godt forestille sig, at en mulighedserklæring kunne være en katalysator for »rigtig mange mennesker«, som han siger.

Ikke blot i forbindelse med at komme tilbage til arbejdsmarkedet men også med henblik på at få ændret opfattelsen af, hvad det egentlig vil sige at være syg.

»Her spiller lægerne - især de praktiserende læger - en stor rolle med at skabe forventninger hos patienterne. I bund og grund mener jeg, at der må et mentalitetsskifte til. Vi må indse, at sygdom og arbejde ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger. I befolkningen er der den opfattelse, at er man syg, så tager man den med ro, og man skal i hvert tilfælde ikke være på arbejde. Men der er en meget hurtig negativ udvikling - efter 8, 16, 20 uger og højere stigere ens risiko for ikke at vende tilbage til arbejdsmarkedet nærmest eksponentielt«, siger han.

Den tankegang er ved at vinde frem. En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om 39 kommuners opfølgning på sygedagpengesager viser f.eks., at andelen af sager med delvise raskmeldinger steg fra 19 pct. i 2002 til 30 pct. i 2006 [4].

»Flere og flere undersøgelser viser, at mange syge har det bedre ved at være på arbejdspladsen end at isolere sig hjemme. Til gengæld skal arbejdsgiverne udvise en vis rummelighed. De kan ikke forvente, at de med det samme får en 100 pct. arbejdsevne tilbage fit for fight«, siger Palle Ørbæk.

Fakta

I 2006 var det gennemsnitlige antal dage med fravær (omregnet til fuld tid) 8,31 i staten, 12,49 i kommunerne og 8,06 i den private sektor. Sammenligningerne skal dog tages med store forbehold på grund af forskellige opgørelsesmetoder, oplyser Danmarks Statistik.

I gennemsnit var omkring 150.000 mennesker sygemeldte hver dag i 2006 - det svarer til ca. 5 pct. af arbejdsstyrken.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at et sygefravær på det niveau koster samfundet 37 mia. kroner om året.

Regeringen har som målsætning at få nedbragt sygefraværet med 20 pct. inden 2015.

Kilde: Danmarks Statistik og Analyse af Sygefraværet, Beskæftigelsesministeriet, April 2008

Litteratur: