Alle afdelinger kan allerede i dag overveje, om de kan sløjfe besøgstiderne, lyder opfordringen fra regionerne, som lover en handlingsplan for ”Borgernes Sundhedsvæsen” til foråret.
Sygehusejerne – regionerne – går ind i kampen for at gøre sygehusene mere patientvenlige. Deres organisation, Danske Regioner, vil om et halvt år have en handlingsplan klar for, hvordan det skal gøres.
”Regionerne har fokuseret på at få forbedret behandlingen på sygehusene og styr på økonomien. Nu skal der i højere grad fokus på, hvordan patientforløbene tilpasses den enkelte patients livssituation,” skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.
I et halvt år fra nu vil regionerne indsamle erfaringer, råd og forslag fra alle parter i sundhedsvæsenet og i går blev der holdt den første af flere workshops. Det hele skal ende med at der til næste forår foreligger en færdig handle plan for visionen om ”Borgernes Sundhedsvæsen,” som det kaldes.
”Vi kan ikke lave en handleplan med et snuptag, fordi vi netop gerne vil inddrage de forskellige parter i sundhedsvæsenet i arbejdet. Men på hvert et sygehus og hver en afdeling kan ledelse og medarbejdere allerede fra i morgen gå i gang med at se på, hvad der kan gøres her og nu for at sikre, at behandlingen i højere grad indretter sig efter patienten, frem for, at patienten skal tilpasse sig sygehusets rytme,” siger regionernes formand, Bent Hansen.
Læs om projektet Borgernes Sundhedsvæsen her
Fra Danske Regioners hjemmeside:
Mere end 400 projekter om brugerinddragelse i regionerne
Borgernes Sundhedsvæsen kan også trække på erfaringerne for projekter, der allerede er sat i gang for at øge brugerinddragelsen. Gennem de senere år har det været fokusområde på en række afdelinger, laboratorier og projekter i de fem regionerne. Det gælder f.eks.:
Fælles beslutningstagning: Også kendt under det engelske Shared Decision Making, en behandlingsbeslutningsmodel, der foreskriver, hvordan beslutninger bør træffes. Modellen tager udgangspunkt i idéen om, at lægen formidler medicinsk viden til patienten, og at patienters perspektiver, præferencer og rettigheder inddrages i den kliniske samtale. Inddragelse af patienten via fælles beslutningstagning lægger således op til, at patienter får øget indflydelse på og deltagelse i de behandlingsmæssige beslutninger.
Ambuflex: På Epilepsiambulatoriet på Aarhus Universitetshospital har man ved hjælp af Ambuflex kunne indrette behandlingstilbuddene mere fleksibelt. Her er patienterne selv med til at vurdere, hvornår de har brug for kontrol hos specialister og besøg i sundhedsvæsenet. Ambuflex har medført høj deltagelse og tilfredshed hos patienterne.
Kvalitetsmøder: På Ortopædkirurgisk Afdeling på Frederiksberg Hospital har de siden 1996 arbejdet med at udvikle mere brugerorienterede ydelser. Kvalitetsmøder er et værktøj, der fungerer som en feedbackstruktur, hvor patienter inviteres til at komme med direkte feedback til afdelingen baseret på deres oplevelser før, under og efter operation og indlæggelse.
Helbredsprofilen: En hjemmeside, som Region Sjælland driver sammen med Sundhedsstyrelsen, hvor patienter kan notere og følge eget sygdomsforløb med henblik på at blive bevidst om sammenhængen mellem livsstil og helbred, så de kan tage kontrollen. På siden kan man blandt andet finde videoer med andre patienter med samme sygdom som en selv, og på Region Sjællands Facebook-side uploades videoer af patienter og sundhedspersonale, der fortæller om enkelte sygdomme.
Patient- og pårørenderåd for kræftramte: På Sygehus Lillebælt i Vejle er der etableret et patient- og pårørenderåd for kræftramte. Rådet består af seks patienter, seks pårørende og seks medarbejdere. Rådet bidrager til at sikre, at patienter og pårørende bliver hørt og får medindflydelse. Ved at kombinere patienters og pårørendes viden og erfaringer med de professionelles forskningsbaserede og faglige viden opnås et bredere grundlag for beslutninger og løsninger på alle niveauer. Rådet har blandt andet udmøntet sig i en pjece til patienter og pårørende om, hvad de kan gøre, for at sygdomsforløbet bliver
