Tag bare vores læger - men send dem hjem igen

KATOWICE

For få måneder siden indrykkede den hjertekirurgiske klinik ved universitetshospitalet i den sydpolske region Silesien annoncer i tre publikationer. Klinikken ledte efter unge læger, der ville specialisere sig inden for hhv. klinisk psykologi og hjertekirurgi. Der kom en pæn bunke ansøgninger til psykologforløbene. Og til de to pladser inden for hjertekirurgi?

»Ingen svarede«, siger klinikkens leder, professor, dr.med., PhD Andrzej Bochenek.

Det er første gang, klinikken har været ude for det. Men måske var det bare et spørgsmål om tid. I forvejen er fire styk unge læger i udlandet, så klinikken mangler altså seks for at være fuldtallig.

»Det er vores største problem - de unge læger. Det er meget krævende at være ung læge - de tjener ikke ret mange penge, og de har næsten ikke nogen fritid. Så de har ikke råd til de samme ting som deres venner på samme alder, der måske har læst jura eller noget lignende«, siger Andrzej Bochenek.

Færdige specialister i Polen har heller ikke nogen kurfyrstelig løn men kan ofte supplere den med ekstrajobs f.eks. med private patienter - det kan de yngre læger ikke.

»Færdige specialister kan efterhånden tjene ganske godt. Men de unge er utålmodige. Så de vælger måske forløb, som er hurtigere end hjertekirurgi. Nogle gange dropper de ud, selv om de er begyndt på hjertekirurgien, og begynder på noget andet. Og nogle gange tager de til udlandet, hvor de kan få højere løn«, siger han.

»Misforstå mig ikke. Vi er vældigt glade for, at andre lande tager imod vores læger. De får erfaring, og de danner netværk. Men vi vil have dem tilbage«, siger han.

Hans næstkommanderende, dr. med. Michal Krejca fortæller, at klinikken er begyndt at tage unge læger fra Ukraine og Kazakhstan ind.

»Vi er ikke nået helt til Kina endnu«, som han siger.

Eksploderende udvandring

Antallet af polske læger - og folk i mange andre brancher - som søgte til andre lande, steg nærmest eksplosivt efter EU-medlemskabet i 2004. Efterspørgselen er stadig stor - der er f.eks. flere ubesatte speciallægestillinger på danske end på polske hospitaler, hvis man sætter det i relation til befolkningstallet.

Det polske lægeblad Gazeta Lekarska er da også spækket med annoncer fra rekrutteringsbureauer, der vil formidle jobs i allehånde andre lande.

Statistikkerne er ikke fuldstændige og skal tages med et vist forbehold. Det polske læge- og tandlægekammer (den polske pendant til Lægeforeningen og Tandlægeforeningen, red.) registrerer f.eks. det antal læger, som anmoder om et bestemt certifikat, der gør det muligt for dem at arbejde i andre EU-lande, men det er ikke alle, som gør brug af det. Hertil kommer de læger, der måtte være søgt til lande uden for EU, hvor dette certifikat ikke er nødvendigt, og som altså ikke registreres.

Men en PhD studerende ved Warsaw School of Economics, Joanna Lesniowska, har kigget den anden vej - på modtagerlandenes tal - og fundet, at læge-emigrationen fra Polen til de andre EU-lande er steget drastisk siden EU-medlemskabet. Især for Storbritanniens vedkommende, hvor 53 polske læger fik autorisation i perioden 2000-2003, mens tallet er på 1.633 for årene 2004-2007 1).

Da ikke alle lande har sådanne statistikker, og da der kan være fejl i de eksisterende, betragter hun selv tallene som »konservative«.

Studerende med udlængsel

Under alle omstændigheder kan tallene hurtigt blive endnu højere.

På Silesien universitetets afdeling for folkesundhed har Krzysztof Krajewski-Siuda stået i spidsen for en undersøgelse af de unges syn på fremtiden. Undersøgelsen viser, at 85 pct. af universitetets læge- og tandlægestuderende »overvejede« at tage til udlandet 2).

Men undersøgelsen viser også, at 80 pct. af den rejselystne gruppe ville undlade at gøre alvor af planerne, hvis jobmulighederne var gode hjemme i Polen - dvs. at både løn, arbejdsforhold og karrieremuligheder var tiltrækkende. Og de studerende, som havde mindst lyst til at emigrere, var dem med de bedste eksamensresultater.

»Jeg var lidt overrasket over det. Jeg vil tro, det skyldes, at de studerende med de bedste resultater kan være rimeligt sikre på at finde et godt job her, når de vil starte deres speciale«, siger Krzysztof Krajewski-Siuda, som tager hjerneflugten særdeles seriøst.

»I hvert tilfælde inden for nogle specialer er dette her et reelt problem og en fare. Selv om der er nok f.eks. kirurger, nytter det ikke meget, hvis er ikke er nok anæstesilæger. Det giver ventelister«, siger han

Netop anæstesien er et speciale, hvor Polen har oplevet en kraftig udvandring. Ifølge tal fra det polske sundhedsministerium, som monitorerer udvandringen af sundhedsprofessionelle til andre EU-lande, manglede der ved slutningen af 2006 (den seneste opgørelse) 398 anæstesilæger rundt omkring i Polen 3).

Og drænet fortsætter. Det polske læge- og tandlægekammer oplyser, at det ved udgangen af marts i år havde forsynet 788 anæstesilæger med et af de certifikater, det er nødvendigt at have, hvis de vil arbejde i et andet EU-land. Det svarer til 18,99 pct. af samtlige af landets anæstesiologer.

»Etisk« hjerneflugt

Danmark er en lillebitte spiller i de store medicinske migrationsbevægelser, som er et globalt fænomen. Ifølge WHO findes der 57 lande i verden, der tilsammen har kritisk brug for 2,4 mio. læger, sygeplejersker og jordemødre under ét, som ikke er der 4). Ingen EU-lande er i den situation, og størstedelen af problemerne befinder sig i Afrika. Hjerneflugten - typisk til de tidligere kolonimagter - er ikke skyld i samtlige problemer. For eksempel kan der udmærket være nok af læger i storbyerne men mangel på landet. Men udvandringen hjælper jo næppe heller, og det har ikke skortet på overvejelser om det etisk holdbare i den medicinske migration til velstående lande fra mindre velstående.

Hvad kan gøres?

Bortset fra en overgangsordning på max. syv år efter de nye landes medlemskab (i Danmark udmøntet i Østaftalen) er det i EU-sammenhæng selvsagt umuligt at nægte polske og andre læger den frihed, som også danske læger nyder godt af, når de tager beskæftigelse anderswo. Transmedica, en af de store formidlere af danske læger til jobs i andre lande har alene 7.500 læger og sygeplejersker i sin database 5).

Men der er andre måder.

»Det etiske problem bør løses internationalt«, siger Krzysztof Krajewski-Siuda.

»Storbritannien styrer f.eks. rekrutteringen i udviklingslandene. Hvis det eksporterende land er utilfreds, stopper briterne den aktive rekruttering - de har en etisk kodeks. Sådan en burde alle underskrive«, siger han.

I Polen har der været tanker fremme om, at læger, der drager udenlands, skal betale for deres uddannelse - i det mindste delvist.

Ideen er ikke blevet realiseret, og det er da heller ikke alle, som tror på den.

»Den ide er så dum. Heldigvis døde den«, siger Konstanty Radziwill, formand for det polske læge- og tandlægekammer.

»Man kommer ingen vegne med forbud og restriktioner. Man er nødt til at se på årsagerne. Man kan ikke stoppe læger, der vil rejse - man kan kun holde på dem ved at gøre det tiltrækkende at blive«, siger han.

Hans opskrift har tre ingredienser:

I det hele taget bør Polen bruge mere på sundhed - ifølge OECD bruger landet 6,2 pct. af bruttonationalproduktet på sundhed, hvor OECD-gennemsnittet er på 9 pct. (Tallene er fra 2005) 6).

For det andet bør landet betale lægerne mere. Mange har strejket for nylig, og niveauet er blevet bedre, men tilfredsheden har ikke indfundet sig endnu.

»Den gennemsnitlige månedsløn for en læge er ca. halvdelen af hele det polske gennemsnit«, siger Konstanty Radziwill.

Det er især de unge, der trækker ned.

»Det første år (i speciallægeuddannelsen, red.) tjener de omkring 1000 zloty om måneden - derefter ca. 1.500«, fortæller han. Det svarer til ca. 2.200-3.300 kroner.

Fastansatte læger kan tjene op til 11.000 kroner, og uafhængige »consultants« kan tjene op til det dobbelte - typisk ved at arbejde på flere hospitaler og klinikker. Ikke overraskende bliver der flere og flere af dem.

Sidste step i opskriften er at gøre speciallægeuddannelsen hurtigere og lettere.

»Den er for kompliceret og for lang nu«, siger han.

Økonomisk fremgang

Forudsætningen for, at Radziwills tre-trins opskrift kan realiseres er selvfølgelig, at der er penge til rådighed. Den økonomiske udvikling skal altså fortsætte, så levestandarden kan komme op - ikke bare for lægerne.

»Nu hvor vi er med i EU, vil vores lønniveau med tiden blive nødt til at afspejle det vesteuropæiske. Og leveomkostningerne vil gå op«, siger Krzysztof Bobinski fra Unia & Polska, en tænketank i Warszawa.

»Vi skal udvikle vores økonomi, så vi vil være i stand til at betale vores læger ordentligt«.

Faktisk er det allerede ved at ske.

Lønningerne er steget. Reformer, der p.t. endnu kun er forslag fra regeringen, vil indføre mere konkurrence og sætte fokus på arbejdets organisering og effektivitet. Læge- og tandlægekammeret melder om, at langt færre læger end for blot få år siden nu erhverver certifikatet, der gør det muligt at arbejde i andre EU-lande.

Samme melding kommer fra Paragona, det bureau, der siden 2003 har rekrutteret og uddannet polske læger til Danmark.

»Det er blevet betydeligt sværere at rekruttere speciallæger fra Polen til Danmark. Bl.a. fordi deres vilkår i Polen er blevet betragteligt bedre, siden den nye regering kom til, og fordi Danmark ikke anses for at være lige så attraktivt som tidligere«, siger Paragonas direktør, Martin Ratz.

»Det varierer naturligvis fra speciale til speciale. Men antallet af ansøgninger, vi får i dag, er generelt lavere end det antal, vi fik for et par år siden«, siger han.

»Brain circulation«

Fremgang og reformer kan også bidrage til, at den emigrerede arbejdskraft lokkes hjem igen - »brain circulation« snaere end »brain drain«.

For Danmarks vedkommende er det endnu for tidligt at sige noget bestemt om den cirkelbevægelse.

»Vores erfaring er, at ca. 94 pct. af de polske læger vi har rekrutteret og uddannet, bliver i Danmark, og at ca. 80 pct. af dem bliver på den samme hospitalsafdeling«, siger Martin Ratz.

»Vi har en fornemmelse af - som naturligvis afhænger af de respektive familiers individuelle omstændigheder - at der er en tendens til at cirkulere tilbage efter fem-ti år«, siger han og understreger, at der ikke er tale om videnskabeligt indsamlede tal.

Det er dog meget individuelt. Tallene kan f.eks. se helt anderledes ud, hvis der er tale om læger, der ikke gennemgår nogen intensiv forberedelse, inden de ankommer til det land, de emigrerer til. Her kan hjemveen være stærkere.

Men engang imellem skal der mere håndfaste midler til for at lokke læger med udlængsel tilbage.

»Vi havde en ung læge for nylig, som var i Storbritannien, og som blev ved med at forlænge sit ophold. Til sidst sagde vi til ham, at han var nødt til at komme hjem - ellers ville vi ikke hyre ham tilbage«, fortæller Michal Krejca, nummer to i ledelsen af hjerteklinikken i Katowice.

»Han kom tilbage«.

Fire spørgsmål til

professor emeritus Jens Aage Hansen, Aalborg Universitet, som længe har beskæftiget sig med højere uddannelse, globalisering og udvikling

I Polen er der bekymring over udvandring af især unge læger. Er det uetisk at hente dem til f.eks. Danmark?

»Er motivet at afhjælpe et problem her, uanset hvad det koster, og hvem det går ud over, så er det uetisk. Hvis motivet også er at gavne f.eks. unge læger i såvel praksis på hospitaler og i forskningen, så er det noget helt andet. Så er det godt for andre end os selv«.

Bør det aspekt indtænkes i f.eks. udviklingsbistand?

»Hvis vi tager udgangspunkt i uddannelsesaspektet, så bliver det etisk helt rigtigt. Vi giver noget godt i dobbelt forstand. Vi får en tid gavn af dem, der kommer, og når de tager hjem, har de lært noget. I en global verden skal vi sørge for mobilitet«.

Hvis man nu gerne vil begrænse migrationen - Storbritannien har f.eks. et kodeks for rekruttering?

»Principielt har kvoteordninger og den slags det med at blive grumme besværlige at administrere. Det frie valg hos individer er noget, vi sætter pris på. Man kan lægge nogle tilbud frem. Men vi skal tilgodese deres behov, så både afsender- og modtagerland får glæde af udvekslingen«.

Tager de unge virkelig hjem igen?

»Min erfaring med tekniske kandidater såsom ingeniører er, at de alle sammen ønsker at tage hjem - gerne efter et job her i f.eks. to-tre år. Der er noget med det sted, hvor man er født.. Man vil gerne hjem og vise, at man er blevet god til noget. Undtagelsen er, hvis forholdene er så ringe, at der slet ikke er noget at komme hjem til. Derfor skal vi også bidrage til udbygning af infrastrukturen med f.eks. uddannelse, forskning og ledelse i afsenderlandene. For Polens vedkommende f.eks. via EU's ordninger«.

Fakta

Befolkning: Polen: 38 mio. - Danmark: 5,4 mio.

Antal ubesatte speciallægestillinger på hospitalerne:

Polen: 4.113 (slut 2006) - Danmark: 1.457 (feb. 2008)

Antal læger pr. 1000 indbyggere:

Polen: 2,1 - Danmark: 3,6

Sundhedsudgifter i pct. af bruttonationalproduktet: Polen: 6,2 pct. - Danmark: 9,1 pct.

Vækst i bruttonationalproduktet: Polen: 6,1 pct. - Danmark: 3,5 pct. (2006)

Kilder: OECD, Det polske Sundhedsministerium, Sundhedsstyrelsens vakancestatistik

Kildeliste.