Content area

|

Tarmscreeningprogrammet finder færre kræfttilfælde end ventet

Næsten dobbelt så mange falske og langt færre ægte alarmer end forventet. Sådan er scoren for tarmkræftscreeningsprogrammets tre første år. Så er programmet indsatsen værd? Meningerne er delte.

Tarmkræftscreeningsprogrammet genererer mange koloskopier. Her er overlæge Steffen Rosenstock og afdelingssygeplejerske Maria Boldreel, Amager Hospital, i gang med en sådan undersøgelse. Foto: Claus Boesen.
Af
Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Forventningerne til det screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft, som blev sat i gang i marts 2014, er ikke blevet opfyldt, hvad angår andelen af både sande og falsk positive screeningssvar. Kort sagt er der færre af de første og – betydeligt – flere af de sidste end ventet.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsen rapport om programmets første knap tre år, der netop er kommet.

Ifølge rapporten var forventningen, at 9 pct. af de koloskopier, der blev udført, efter at screeningsprogrammet havde rejst en advarsel – dvs. tegn på blod i afføringen - ville vise en begrundet mistanke om kræft. Men i virkelighedens verden var tallet 6,2 pct. i programmets første år, hvorefter det faldt i de to følgende for i 2016 at ende på 5,5 pct.

Der blev også fundet færre mellem- og højrisikopolypper, som måske kan være forstadier til kræft, end ventet.

Omvendt forholder det sig med de falsk positive, altså de koloskopier, der endte med ikke at vise nogen begrundet mistanke om kræft og heller ikke nogen polypper – de såkaldte clean colon-fund. Her var forventningen på 25 pct., men virkelighedens tal var langt større. I programmets første år lå tallet på 46,3 pct – et tal, der dog faldt efterfølgende, men som i 2016 landede på 39,6 pct. og dermed stadig lå væsentligt over de forventede 25 pct.

Rapporten kobler selv de to ting sammen: ”Det kan konstateres, at andelen af fund i screeningsprogrammet for tarmkræft ligger under de forventede 9 pct. af alle screeningsafledte koloskopier. En årsag hertil kan være, at flere borgere end forventet får konstateret clean colon (intet fund) ved den screeningsafledte koloskopi”, som der står.

Er ressourcerne anvendt bedst muligt?

Resultaterne stiller det spørgsmål, om samfundets altid knappe ressourcer er bedst brugt på at finde rigtig mange falske alarmer og betydeligt færre alvorlige tilfælde. Også i betragtning af det pres, som de mange koloskopier lægger på de afdelinger, der skal gennemføre dem.

Prisen for det nationale screeningsprogram er sat til ca. 202 mio. kr. det første år stigende til 391 mio. kr. i 2023.

”Ved screeningsprogrammer handler det om nytteetik – hvad vi får ud af det som samfund. Hvis man anlægger en Lomborgsk logik, så ville du få meget mere for de millioner, hvis du anvendte dem på tobaksforebyggelse end på tarmkræftscreening”, siger professor i almen medicin på Københavns Universitet og i Region Sjælland John Brodersen, der fra sin uafhængige forskerstol ofte har fremdraget forskellige screeningsprogrammers nytte i forhold til deres ressourcetræk. Som regel med negativ konklusion til følge.

  • Der er ingen tvivl om, at der forekommer overdiagnostik, når man screener. Men hvor meget – det bliver vi nødt til at vente lidt længere tid med at finde ud af.

Professor, ledende overlæge Berit Andersen, Institut for Klinisk Medicin på Regionshospital Randers

Men hvis der endelig skal screenes, så burde myndighederne i forhold til tarmkræft vælge en anden metode, mener han.

”For eksempel kunne man i stedet for at forstyrre folk 12 gange på 24 år, indkalde de 60-65-årige én gang i livet til en undersøgelse med en kort kikkert – det, der hedder sigmoideoskopi”, siger han og henviser til et Cochrane review om emnet, der bl.a. indeholder en undersøgelse af en sådan intervention i Norge.

”Den viser en reduktion i dødelighed, som er dobbelt så stor som ved afføringsprøver, og den viser, at man kan forebygge hvert femte tilfælde af tarmkræft, fordi man der finder polypper, som er forstadier til tarmkræft”, siger han.

Skulle det vise sig umuligt at gennemføre, var det også en mulighed at justere på det danske program.

”I Holland og England har de hævet tærskelværdierne (for, hvornår et fund af blod i prøven udløser en alarm, red.), og i Sverige differentierer de tærsklen efter køn”, siger han.

Det sidste fordi mænd har større risiko for at få tarmkræft end kvinder – og kvinder har større risiko for at få et falsk positivt svar – så svenskerne har hævet tærsklen for kvinder.

Højere tærskel giver færre fund

Rapporten nævner muligheden af at justere programmet, så færre henvises, men afviser den også, fordi det nødvendigvis ville medføre større risiko for, at flere tilfælde af kræft forblev uopdagede.

”Hvis afføringsprøven bliver gjort mindre følsom for blod, skal færre til kikkertundersøgelse af tarmen, men så risikerer man at overse nogle kræfttilfælde”, siger overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard.

”Det er derfor fornuftigt at vente på evalueringen af første screeningsrunde, før man evt. ændrer på noget. Og Sundhedsstyrelsen går så langt som til at sige, at de først vil diskutere en ændring af programmet, når retningslinjerne skal opdateres i 2020, dvs. efter anden runde”, siger hun.

Hun selv er fortaler for programmet, fordi det rent faktisk finder alvorlige kræfttilfælde – ofte i et tidligt stadie, hvor der stadig er gode behandlingsmuligheder – som måske ikke ellers var blevet fundet. Ifølge rapporten er lidt over halvdelen af de tilfælde af tarmkræft, som programmet finder, i tidligt stadie.

Hun henviser også til et studie fra Regionshospital Randers – publiceret i april i tidsskriftet Gastroenterology – hvor forskerne har sammenlignet den første gruppe af inviterede i henhold til tarmkræftscreeningsprogrammet og den efterfølgende gruppe, men før de blev indkaldt.

”Man finder tre gange så mange kræfttilfælde i et tidligt stadie blandt dem, der er blevet screenet – især blandt yngre mænd mellem 50 og 59. Det er netop de mænd, der normalt deltager mindst i screening’”, siger Janne Bigaard.

Overdiagnostikken spøger

En af hovedforfatterne til den pågældende artikel, professor, ledende overlæge Berit Andersen, Institut for Klinisk Medicin på Regionshospital Randers, mener, at resultaterne efter hendes mening peger i ”den rigtige retning”.

”Vi har to formål med screeningen. Et er at konstatere cancer i tidligt stadie, så patienterne får en bedre prognose. Det peger vores artikel i retning af. Det andet er forebyggelse. Der er mange, der ikke har kræft, men som har fået fjernet adenomer, der gør, at deres risiko for at udvikle tarmkræft senere bliver mindre. Men der vil gå nogle år, før man kan se resultatet”, siger hun.

Efter hendes mening er det for tidligt at drage nogen endelig konklusion om programmets nytteværdi. Der er flere faktorer at tage hensyn til.

”Det er et opmærksomhedspunkt i forhold til vores undersøgelse, at godt nok finder vi en række kræfttilfælde i tidligt stadie – og det er godt i forhold til prognosen – men vi ved ikke, hvor meget evt. kan være overdiagnosticering”, siger hun.

”Der er ingen tvivl om, at der forekommer overdiagnostik, når man screener. Men hvor meget – det bliver vi nødt til at vente lidt længere tid med at finde ud af”.

Læs også: Lille cancer - stort dilemma

Læs også: Tarmkræftscreening: For mange raske får undersøgt tarmen

Læs også: Kræftscreening for de ressourcestærke – og de svage

Læs også: Er skjult påvirkning vejen til bedre folkesundhed?

💬 2 Kommentarer

Right side

af Bente Bundgaard | 19/07
36 kommentarer
af Bente Lützen | 16/07
1 Kommentar
af Christian Frøkjær Thomsen | 16/07
1 Kommentar
af Klaus Roelsgaard | 15/07
2 kommentarer
af Geske Johanne Glahn | 14/07
1 Kommentar
af Finn Redke | 14/07
4 kommentarer
af Finn Redke | 14/07
3 kommentarer