Ti års kamp i Haderup er vundet: Lægen er tilbage

»Kør forsigtigt. Vi har ingen læge i byen«

Sådan stod der på et tidspunkt ved byskiltet til den midtjyske by Haderup, der ligger i området mellem Herning, Holstebro, Viborg og Skive. Nu oprettes der en satellitklinik, og ti års kamp for igen at få en lægepraksis i byen er vundet. Hidtil har borgerne haft op til 30 kilometer til egen læge, og fraværet af en praktiserende læge i Haderup har været konstant på dagsordenen og nåede også at blive et emne i afslutningsdebatten op til det seneste folketingsvalg.

Historien om Haderup og manglen på en lægepraksis er på sin egen måde et billede på udviklingen i tyndt befolkede områder, og læge Jens Christian Jensen, der er 65 år og har udskudt sin pension for at være med til at sikre en løsning, er ikke i tvivl:

»Der er de seneste år sket en skævvridning, der har medført mangel på praktiserende læger. Vi har oplevet, hvordan der på sygehusene er blevet flere og flere speciallæger. Det er der, der er blevet satset, og hvor man tidligere havde en relativ tynd ledelsestop på sygehusene, har man nu fået en bred ledelsestop og i det hele taget flere faste stillinger. Det har været godt for de specialer, der er blevet styrket, men har haft uheldige konsekvenser for rekrutteringen til almen praksis«.

Det er en udvikling, der bekymrer Jens Christian Jensen, og ud over hensynet til patienterne, mener han, at det er en samfundsøkonomisk dyr udvikling:

»Resultatet ser vi jo allerede nogle steder. Alternativet til den praktiserende læge er flere undersøgelser på sygehuse. Det, der kunne have være fanget i lægens konsultation eller under et sygebesøg, diagnosticeres af speciallæger på sygehuse, og det koster og er at skyde spurve med kanoner. Samtidig sygeliggør det da virkelig patienterne, når de skal på sygehus med noget, der måske viser sig kun at være en voldsom forkølelse. Det er rigtigt dumt ikke at gøre alt for at bevare det finmaskede net af praktiserende læger, vi ellers har været så stolte af i Danmark«, mener lægen fra Haderup.

Borgerinitiativ for 120 år siden

Mens vi taler sammen, er frivillige i gang med at indrette satellitklinikken i den gamle lægebolig i Haderup, og Jens Christian Jensen finder en gammel protokol frem. Det er nemlig ikke nyt, at der i området har været voldsom lokal aktivitet for at sikre en læge i byen.

»Se her«, siger lægen og peger ned på protokollens første sider, hvor der møjsommeligt med blæk er skrevet om opførelse af lægehuset for snart 120 år siden:

»Der blevet etableret et selskab i året 1900 med det formål at samle penge ind til lægebolig med klinik. Én af de første læger var læge Kastrup, der var læge i 40 år fra 1906. Hans kone var i familie med senere statsminister Hartling, der boede i lægeboligen, da han gik under jorden under krigen«.

Jens Christian Jensen kan sin historie. Han flyttede selv ind i lægeboligen sammen med sin kone Anne-Mette for 31 år siden og var Haderups læge i 21 år.

»På et tidspunkt oprettede jeg et praksisfællesskab med en anden sololæge på Torvet i Haderup, men det gik ikke, og for ti år siden måtte vi skilles. Vi gjorde alt for at finde afløsere, men det kunne ikke lade sig gøre. Og siden har byen været uden læge«, siger Jens Christian Jensen.

Der har været gjort flere tilløb til at få en satellitklinik til Haderup, men de løb alle ud i sandet. Da Borgerforeningen spurgte Jens Christian Jensen, om han ikke ville stå for en sådan klinik, kunne han meddele, at han var på vej på pension, men at han måske kendte én, der ville. Og så ringede han til Dorthe Hagensen, der først i 1990'erne havde været hans første uddannelseslæge.

»Den indre bonderøv rørte på sig«

Vi kører ad en lige vej til Lægehuset i Sunds, hvor Dorthe Hagensen bekræfter denne udlægning.

»Jeg sagde ja, men på betingelse af, at Jens Christian gik med«, siger Dorthe Hagensen.

Hun havde godt nok lige overtaget Lægehuset i Sunds, som Falck ellers havde drevet, men det skulle vel ikke være nogen hindring?

»Det var nok den indre bonderøv, der rørte på sig. Hvis ikke vi selv gør noget her i disse tyndt befolkede områder, sker der ikke noget«, siger Dorthe Hagensen.

Da der blev indkaldt til borgermøde om sagen, mødte omkring 130 op, og der var stor glæde over igen at få en lægepraksis i Haderup. Den skal have åbent tre halve dage ugentligt, og får patienterne derudover behov for læge, skal de til Lægehuset i Sunds, som de rent teknisk hører ind under.

Da Sundhedsministeriet afsatte en pulje på 200 mio. kr. til etablering af nye læge- og sundhedshuse, kom der ansøgninger på næsten det firedobbelte. Kun fire fik det, der var søgt om, og den ene var Herning Kommune, der sammen med regionen havde søgt om 300.000 kroner til inventar mv. til satellitklinikken i Haderup.

Jens Christian Jensen, der bor i Haderup, og som nu får en del af sine gamle patienter fra for ti år siden igen, vil selv passe klinikken de to af ugens dage, mens den øvrige tid passes af Dorthe Hagensen eller læge Agnes Jørgensen fra Sunds Lægehus. Herudover er yderligere to læger på deltid og en uddannelseslæge tilknyttet huset i Sunds.

»Vi er internt enige om, at dette skal vi være med i, og vi er er fleksible. Viser behovet sig at være til det, kan der skrues op, så den ugentlige åbningstid i Haderup udvides«, siger Dorthe Hagensen.

###Haderup-4157###

Selv har hun i 17 år været praktiserende læge i Ikast og i orlovsperioder prøvet lidt af hvert. Hun har været læge i Grønland, på Skoleskibet Danmark, i Sverige og var egentlig på vej til en fast stilling i Australien, da hun i stedet bød ind på og fik Lægehuset i Sunds. Nu sikrer hun og hendes kolleger i Sunds så sammen med veteranen fra Haderup omsider en lægepraksis i en by, hvor det længe har været et brændende ønske. Og den gamle lægebolig, der for 120 år siden blev opført til formålet, skal igen rumme en lægepraksis.