Skip to main content

Tolkegebyr koster dyrt i lægetimer

Konsekvenserne af det nyindførte tolkegebyr har allerede ramt Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, hvor mange patienter skal have lægeerklæringer på, at de hører ind under undtagelsen fra egenbetaling.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Britt Lindemann, brl@dadl.dk

23. jul. 2018
4 min.

Siden tolkegebyret blev indført 1. juli, har Morten Sodemann, professor og overlæge, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, udfyldt 52 lægeerklæringer for patienter, der søger om at blive undtaget fra egenbetalingen.

Hver lægeerklæring tager ti minutter, så i løbet af ordningens første to uger har Indvandrermedicinsk Klinik brugt otte timer og 40 minutters lægetid på administration af ordningen.

”Det er patienter, der ganske enkelt ikke kan klare sig uden tolk, og de fleste af dem lever på integrationsydelsen eller allerhøjst kontanthjælp og har derfor ikke råd til at hyre en tolk”, forklarer Morten Sodemann.

Patienterne lider af ofte funktionsnedsættelser, der har forhindret dem i at tilegne sig sproget, eller har helt mistet sproget i forbindelse med f.eks. sygdom.

Vi er nødt til at finde en løsning på det, og den løsning kan blive din datter, din nabo, din taxachauffør eller Google translate Morten Sodemann, professor og overlæge, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital

Regningen kommer som en overraskelse

Mange af patienterne på Indvandrermedicinsk Klinik er meget overraskede over, at de nu selv vil blive opkrævet et gebyr for tolkning i kontakten med sundhedsvæsenet.

”Der er ikke afsat penge til informationskampagner om gebyret, hverken i forhold til patienter eller læger, og først efter jeg spurgte på Twitter, kunne jeg få svar på det mest simple. Og det var en lakonisk besked om, at vi bare skal fortsætte som vanligt uden at informere patienterne om, at de nu vil blive opkrævet betaling for tolkningen”, siger Morten Sodemann og fortsætter:

”Enkelte har spurgt til det, men hvad så med alle de andre, der bare får en regning om 4-5 måneder, når de har fået inddrivelsessystemet op at stå? Det er simpelthen ikke fair, at der ikke er nogen, der fortæller dem, at sådan er systemet nu”.

Sprogbarrierer kan have kritiske konsekvenser

Brugerbetaling for at opnå sundhedsydelser kan betyde en stigende ulighed i sundhed, fordi de enten vælger at holde sig fra lægen, eller fordi der sker en stigning i ukvalificerede, men gratis tolke.

”Selvom vi får beskeden om, at vi bare skal fortsætte som vanligt, så hænger virkeligheden ikke sådan sammen i en hverdag, hvor vi skal have et ordentlig forhold til patienterne, gebyr eller ej. Så vi er nødt til at finde en løsning på det, og den løsning kan blive din datter, din nabo, din taxachauffør eller Google translate”, konstaterer Morten Sodemann.

Det gør han, fordi han prøver at agere pragmatisk og sikre sine patienter bedst mulig kvalitet, selvom han om nogen ved, hvad konsekvenserne af fejlbehæftet tolkning kan være.

Sidste forår offentliggjorde Indvandrermedicinsk Klinik nemlig en undersøgelse, der viste, at næsten to tredjedele af patienterne havde oplevet problemer i forhold til diagnose eller behandling, der skyldtes en sprogbarriere. For mange patienter havde det ganske kritiske konsekvenser i form af f.eks. uopdaget ALS, PTSD eller decideret fejlmedicinering.

Læs hele undersøgelsen her: Misforståede symptomer, alvorlige fejlopfattelser og utilsigtede hændelser involverende etniske minoritetspatienter med sprogbarrierer

Faktaboks

Fakta om tolkegebyret