Train the trainer giver bedre kvalitet i uddannelse

I 2002 gik den lægelige videreuddannelse fra at være tidsstyret til at være tids- og kompetencestyret. Man ønskede, at speciallægekompetencen skulle defineres som evnen til at mestre en flerhed af roller og egenskaber og anvendte CanMEDS' syv roller i uddannelsen som et middel til at nå dette mål.

I dette nummer af Ugeskrift for Læger er to artikler [1, 2], hvor forfatterne fra hver deres vinkel undersøger, om de mål, der blev udstukket for den lægelige videreuddannelse i Speciallægekommissionens betænkning, er blevet nået. Samme emne er behandlet i Sundhedsstyrelsens statusrapport om speciallægeuddannelsen [3]. Både i artiklerne og i rapporten peges der på, at vi ikke er nået helt i mål. En af pointerne er, at det fortsat kniber med at få bragt alle rollerne i anvendelse på såvel kurserne i den lægelige videreuddannelse [1] som på afdelingerne [3].

Vi bør derfor se på, hvordan vi i højere grad får implementeret kompetencerne fra alle syv lægeroller i uddannelsen.

Der har været arbejdet meget med de uddannelsessøgendes læring, bl.a. i form af målbeskrivelsernes kompetencemål inden for de syv roller, men man har forsømt samtidig at arbejde med de uddannelsesgivendes kompetencer til at facilitere denne læring [4].

Det er den uddannelsessøgendes ansvar at tilegne sig kompetencer. Tilsvarende er det de uddannelsesgivendes ansvar, at form og indhold af den tilbudte læring svarer til de kompetencekrav, der stilles til den uddannelsessøgende. Endelig er det arbejdsgivernes ansvar, at såvel uddannelsesgivende som uddannelsessøgende har de nødvendige rammer til at tilbyde og tilegne sig de krævede kompetencer.

Der tegner sig et billede af, at der er skabt klare kompetencekrav og en god ramme for de uddannelsessøgende i den lægelige videreuddannelse, men man har ikke skabt tilsvarende klare kompetencekrav og gode rammer for de uddannelsesgivende.

Derfor skal der gøres en særlig indsats for at forbedre rammer og kvalificering af de uddannelsesgivende.

Vi skal først og fremmest have et train the trainer -program. De uddannelsesgivende skal have mulighed for at kvalificere sig som undervisere, kursusledere og vejledere. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle uddannelsesgivende skal gennemføre et vejlederkursus, og at der etableres et pædagogisk netværk og samarbejde mellem kursusledere/undervisere og de postgraduate kliniske lektorer og professorer. Denne udvikling bør udbygges med et egentligt train the trainer -program, hvor der tilbydes forskellige kurser eller anden kompetenceudvikling, der er målrettet de forskellige uddannelsesopgaver og -roller (underviser, vejleder, kursusleder, uddannelsesansvarlig).

Dernæst skal vi have indarbejdet en tradition for, at der foretages supervision og feedback på uddannelsesopgaver - både på kurserne og på afdelingerne. Der er tiltagende dokumentation for, at supervision og feedback øger det uddannelsesmæssige udbytte [5].

I Maastricht i Holland har man i forbindelse med uddannelsen af almenmedicinere udviklet en train the trainer -model, hvor de uddannelsesgivende får ni dages kursus pr. år. Supervision og feedback til de uddannelsesgivende indgår som en del af kurset.

Herfra skal lyde en opfordring til arbejdsgiverne, dvs. regionerne og Sundhedsstyrelsen, om at se nærmere på modellen fra Maastricht. Jeg mener, at den kan være inspiration til en dansk train the trainer -model. Ni dage synes af meget i et resursepresset system, men det bør ikke være en undskyldning. Lad os i stedet begynde med mindre og vurdere effekten.

Det er på tide, at vi forstår, at det er gennem de uddannelsesgivende, at de uddannelsessøgende får de rette kompetencer. Derfor skal der fokus på the trainer !

Korrespondance: Peder Charles , Center for Medicinsk Uddannelse, Health, Aarhus Universitet, INCUBA Science Park, Skejby, Brendstrupgårdsvej 102, 8200 Aarhus N.

E-mail: charles@medu.au.dk

Interessekonflikter: ingen