Tre års pligttjeneste i stedet for turnus

Der lød højlydte reaktioner på stolerækkerne, da den norske sundhedsstyrelse, Sosial- og Helsedirektoratet, på en konference før påske lod sin bombe sprænge: Turnusordningen for læger skal afvikles straks; i stedet skal der indføres en tre-årig pligttjeneste, før medicinske kandidater kan opnå autorisation.

Set før - i Danmark

Sosial- og Helsedirektoratet foreslår i en rapport et samlet uddannelsesforløb på sammenlagt ni år, før medicinske kandidater kan opnå autorisation. Den hidtidige turnustjeneste af halvandet års varighed skal ifølge udredningen erstattes af et treårigt grundmodul for alle kandidater som del af kvalificeringsforløbet efter embedseksamen. Dele af det treårige forløb skal indgå i speciallægeuddannelsen.

Hidtil har den norske turnus lignet den danske, som den så ud indtil for nylig - med et år på sygehus og et halvt år i almen praksis.

Forslaget fra Sosial- og Helsedirektoratet ligner på flere områder det, som Danske Regioner fremsatte for et år siden, og som havde til formål at afhjælpe nogle specialers og afdelingers rekrutteringsvanskeligheder, især på mindre sygehuse i yderområder. Dette forslag, som Lægeforeningen og Yngre Læger afviste på grund af dets stærke elementer af tvang, blev fejet af bordet, da sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede sin og regeringens uddannelsesreform med en turnus, der nu kom til at hedde den kliniske basisuddannelse. Denne reform kom under beskydning fra medicinstuderende, fordi et af dens elementer var den såkaldte fireårs-regel.

Formanden for den danske lægeforenings Udvalget for Uddannelse og Forskning, Michael Dall, ser mange ligheder mellem det norske forslag og det, Bent Hansen og Danske Regioner førte i marken op til den danske videreuddannelsesreform: »Det handler om at stramme og forlænge turnusuddannelsen for at rekruttere til fag, der er dårligt besat, og sikre arbejdskraft til geografiske yderområder«.

Da turnuspladser tilmed heller ikke er en overskudsvare i Norge, ser Michael Dall - såfremt forslaget føres ud i livet - ingen grund til at foretrække Norge frem for Danmark som turnusland:

»Det er da endnu værre end det, man kritiserer for at være et tvangselement i den danske turnusordning«, siger han.

»En bombe«

Hvis det går, som pessimister blandt de norske læger kan frygte, vil der snart blive lejlighed til at studere, hvad Danske Regioners forslag ville have medført, hvis det var blevet gennemført. Den norske Legeforening håber dog, at det vil lykkes at få forslaget skudt ned og dermed hindre, at norske læger skal bruge to år mere på at opnå autorisation, end deres danske kolleger.

Ifølge forslaget skal turnuslæger i Norge fremover tilbringe et år på sygehus i en klinisk enhed med akutfunktion, som hovedsagelig skal være tilknyttet intern medicin og kirurgi, men også andre afdelinger som fx pædiatri, gynækologi eller anæstesi. Et år skal tilbringes i den kommunale helsetjeneste, hvor det foreslås, at der oprettes etårige uddannelsesstillinger. Et halvt år skal foregå i psykiatrien, og et halvt år skal være valgfri tjeneste, forskning og lignende.

Det foreslås, at man som uddannelseslæge får begrænset autorisation, og at endelig autorisation først tildeles efter de tre år.

For at sikre læger til alle dele af Norge foreslås det, at grundmodulet gennemføres i en region, som kandidaterne vælger efter lodtrækning.

Forslaget, der blev fremlagt på en konference om distriktsmedicin dagen før den mere detaljerede rapport blev offentliggjort, kom som »en bombe« for Den norske Legeforening, sagde foreningens næstformand, Bård Lilleeng, til netavisen bt.no.

»Legeforeningen kan godt gå med til at revidere turnustjenesten, men ikke til at afskaffe den«, sagde Lilleeng.

»Stik imod resten af Europa«

Den norske legeforening er nu ved at studere forslaget, men den første reaktion, som foreningen offentliggjorde, ser ikke med milde øjne på Sosial- og Helsedirektoratets ideer.

Ifølge Legeforeningen går forslaget stik imod tendensen i alle sammenlignelige lande i Europa:

»Gennemgående har EU-landene 12-18 måneders turnus efter embedseksamen, og flere lande har helt skåret turnustjenesten væk. Det er svært at se gode begrundelser for, at Norge skal have et system med et væsentligt længere obligatorisk uddannelsesforløb for at opnå autorisation«, hedder det i kommentaren.

Kilder i foreningen hæfter sig dog ved, at der foreløbig kun er tale om »forslag fra det administrative niveau«, og at forslaget tilsyneladende ikke er »forankret på det politiske niveau«.

Udredningen tilbyder ingen lægefaglig begrundelse for at indføre tre års obligatorisk tjeneste, før der kan gives autorisation. Legeforeningen har længe efterlyst klarere krav og systemer til at sikre turnusuddannelsens kvalitet og gøre den mere forudsigelig for de nye læger, og undrer sig ifølge kommentaren over, at Legeforeningen end ikke er blevet hørt, inden man sendte et forslag på gaden, som vil give norske læger autorisation to år senere end kolleger i fx Danmark.

Forslaget vil bl.a. også betyde, at en læge efter seks års studier og embedseksamen nu i yderligere tre år skal fratages friheden til at vælge arbejdsplads og bosted, påpeger Legeforeningen, som i forvejen har problemer nok med, at unge medlemmer risikerer at tilbringe halvandet år på mange hundrede kilometers afstand af ægtefæller og børn. En situation, man ikke ønsker forlænget med yderligere halvandet år.

Sverige

I den ophedede diskussion blandt danske medicinstuderende er Norge og Sverige blevet udpeget som alternativer til den nye kliniske basisuddannelse.

Heller ikke Sverige er dog det forjættede turnusland, som nogle vil hype det til, mener Michael Dall. Ganske vist kan man frit vælge sit turnussted - men vil man have turnus i fx Stockholm, er ventetiden ca. 12 måneder.

Ifølge formanden for de svenske yngre læger, Heidi Stensmyren, har Sverige ganske vist udvidet antallet af turnuspladser (Allmäntjänst eller AT) en smule, men desværre ikke nok til at dække behovet.

»Det, som sker, er, at arbejdsgiverne opretter special-AT der, hvor der er mangel på speciallæger - dvs. inden for psykiatri og almenmedicin. Det ser ud til, at den sædvanlige AT, som er på 18 eller 24 måneder alt efter, hvad arbejdsgiveren tilbyder, forlænges med yderligere tre måneders psykiatri eller almenmedicin. Det er vi meget skeptiske over for, da vi i forvejen anser AT for at vare for længe«, oplyser Heidi Stensmyren.

Den svenske lægeuddannelse er kun på 5,5 år og opfylder dermed ikke EU-kravet om seks års uddannelse. For at kompensere for det, er AT en del af uddannelsen og afsluttes med en AT-eksamen.

»Dermed er AT-lægen ikke ude på det frie arbejdsmarked, og lønnen for AT presses af arbejdsgiverne, som mener, at det er en del af uddannelsen«, forklarer Heidi Stensmyren.

Litteratur:

1. Rapporten fra Sosial- og Helsedirektoratet: www.shdir.no/vp/multimedia/archive/00040/Turnustjenesten_for__40449a.pdf
2. Kritikken fra Den norske Legeforening: www.legeforeningen.no/index.gan?id=137355&subid=0