I en kronik i Politiken går tre eksperter i rette med kritikken af helbredstjek. Der er evidens for, at forebyggende helbredsundersøgelser til risikogrupper kan være nyttige, skriver de.
Nogle forskere og eksperter mener, at helbredstjek ikke nytter, men andre mener det stik modsatte. I en kronik i Politiken går tre af fortalerne for helbredstjek i dialog med kritikerne. De tre kronikforfatter er Torsten Lauritzen, som foruden at være praktiserende læge også er professor, dr. med. ved Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed; dr. med. Knut Borch-Johnsen, som er vicedirektør på Holbæk Sygehus og Annelli Sandbæk, praktiserende læge og professor på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed samt medlem af Vidensråd for Forebyggelse.
”Vi mener, tiden er inde til politiske beslutninger, som fremmer helbredsundersøgelser i almen praksis, så personer med høj risiko for diabetes og høj risiko for hjerte-kar-sygdom kan findes og tilbydes relevant behandling”, skriver de bl.a.
”Samtidig er der dog behov for at videreudvikle og optimere helbredsundersøgelser. For eksempel kan selve helbredsundersøgelsen, den efterfølgende samtale, rådgivning, medicinsk behandling og opfølgning videreudvikles og optimeres”, skriver de endvidere.
De tre forsøger også at forklare, hvordan forskere og eksperter kan være så uenige om helbredstjek.
”Et stort problem er, at nogle forskere opfatter helbredsundersøgelser som en statisk og uforanderlig størrelse”, skriver de og opremser en række undersøgelser, hvor denne tilgang præger resultaterne.
”At forskere er uenige om tolkning af forskningsresultater er normalt og en vigtig drivkraft for den fortsatte udvikling, men en positiv udvikling forudsætter i forskning, som i alle andre af livets aspekter, en positiv og konstruktiv debat og dialog. Derfor vort bidrag til denne debat i det offentlige rum”, skriver de.
