Skip to main content

Tre forskere deles om millioner i ”Penkowapenge”

Via en særbevilling på finansloven er der fundet 11 mio. kroner til forskning i forskningsintegritet.Tre forskere skal nu undersøge, hvordan deres kolleger opfatter og praktiserer begreber som integritet og etik i deres arbejde.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

8. dec. 2016
2 min.

Danske forskere kan se frem til at blive indlemmet i et stort survey, hvor de bliver bedt om at besvare spørgsmål om, hvad de opfatter ved begrebet forskningsintegritet. En række udenlandske forskere vil også blive inviteret til at deltage.

Meningen er at ”give en detaljeret kortlægning og en forbedret forståelse af den nuværende forskningspraksis og forskningsintegritet i Danmark”, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Projektet støttes med lige under 6 mio. kroner og er dermed det tungeste af tre projekter på feltet, som er blevet støttet med i alt 11 mio. kroner fra en særbevilling på finansloven.

Af de to andre skal det ene klarlægge, om integritet er en bøjelig størrelse, der er afhængig af den kontekst, forskningen indgår i. Gradbøjes integriteten f.eks. efter, i hvilke lande eller kulturer, den udføres?

Og det sidste projekt skal undersøge, hvordan det går med at indarbejde integritet som norm i det danske forsknings- og undervisningssystem.

De tre projekter skal værne om dansk forsknings ry, ikke mindst internationalt. Det har som bekendt fået ridser i kølvandet på Penkowasagen og dens efterdønninger. Der er dog ingen af de tre projekter, der har direkte adresse til sundhedsvidenskab. De skal være med til at sikre, at dansk forskning står sig godt generelt.

Sigtekornet peger imidlertid ikke entydigt på afdækning af fusk.

”Forskningssnyd får megen opmærksomhed men er rent faktisk sjældne fænomener. Tvivlsom forskningspraksis er derimod langt mere udbredt og sandsynligvis et langt større problem for forskningen og det omgivende samfund”, som ministeriet skriver.

Tilsyneladende skal projekterne være handlingsanvisende.

”Forskningsprojekterne skal give viden om, hvor det fungerer godt, og hvor der skal sættes ind for, at resultaterne bliver mere troværdige”, som ministeriet skriver.

Derudover skal de styrke implementeringen af de danske retningslinjer for god videnskabelig praksis, Danish Code of Conduct for Research Integrity, bedst muligt i de danske forskningsmiljøer.