Tre opsigelser på samme afdeling får ikke alarmen til at gå på OUH

En overlæge i karkirurgi, en afdelingslæge og speciallæge i hjertekirurgi og endnu en speciallæge i hjertekirurgi har inden for kort tid opsagt deres stillinger på Hjerte-, lunge og karkirurgisk Afdeling T på Odense Universitetshospital. Det kunne Ugeskriftet fortælle i sidste uge. De tre læger angav alle forskellige elementer af arbejdsmiljøet som årsag.

Ugeskriftet ville derfor gerne have talt med afdelingens lægelige arbejdsmiljørepræsentant, for at spørge, hvilken reaktion, der har været. Men det kunne ikke lade sig gøre, for hun har de seneste 11 måneder befundet sig på Rigshospitalet i København:

”Der er pt reelt ikke noget arbejdsmiljørepræsentant for lægerne på afdelingen. Den formelle arbejdsmiljørepræsentant er hoveduddannelseslæge, og har været på Rigshospitalet i 11 måneder. Hun er tilbage på OUH 1. marts”, skriver kommunikationsrådgiver Thomas Rysgaard Jensen i et mailsvar.

Han oplyser desuden at når lægen vender tilbage til afdelingen, genoptager hun sin funktion som arbejdsmiljørepræsentant. Ifølge Thomas Rysgaard Jensen har lægen, trods sit ophold på Rigshospitalet, også i det forløbne år været med på sidelinjen i det arbejdsmiljønetværk, der er i afdelingen, og har bl.a. været med i arbejdet med indførelse defusing efter belastende hændelser.

Arbejdsmiljøet er under pres
Afdeling T er, ligesom alle øvrige afdelinger på OUH, arbejdsmiljøcertificeret, hvilket ifølge Arbejdsmiljø i Danmark betyder, at man ”arbejder systematisk og målrettet med arbejdsmiljøet”.

Trods arbejdsmiljøcertificering, så bliver de menneskelige ressourcer presset til grænsen på OUH, oplever fællestillidsmand for yngre læger, David Finsen.

”Mange afdelinger kører efter laveste fællesnævner, når man besætter vagthold, så vi hele tiden er presset. Hvis der for eksempel kommer en langtidssygemelding, kliniske udlandsophold eller tager orlov til videreuddannelse, så kan det ikke hænge sammen vagtmæssigt. Samtidig er påkrævede regler om rettidige prøve- og skanningssvar, og ambulatoriebesøg under voldsomt pres”, siger han.

Han kan desuden fortælle om flere samfundsøkonomiske dyre frivilligt ekstraarbejde-aftaler, nogle der har fungeret i 5-6 år, er nødvendige for at få afdelingerne til at hænge sammen i det daglige. Det betyder, at det mindste uforudsete udløser flere aftaler om frivilligt ekstra arbejde, overarbejde eller overenskomstbrud.

David Finsen oplever, at der er en åben dialog om arbejdsmiljøet og at det er muligt at henvende sig til sin ledelse, hvis man har bekymringer, men det er ikke nok.

”Jeg synes generelt, vi har en åben dialog om det, men selve handlingen, der skal følge efter, synes jeg bestemt godt kunne være bedre”, siger han.

Ugeskriftet ville gerne have stillet ledende overlæge Gert Lerbjerg nogle uddybende spørgsmål om, hvordan de griber arbejdsmiljøet an på Afdeling T og hvordan de vil gribe det an fremadrettet, men han ønsker ikke at komme med yderligere kommentarer.

Arbejdsmiljøfunktionen, der hører under HR-afdelingen, holder ikke øje med de enkelte afdelinger, oplyser de. Det ansvar ligger mellem afdelingsledelsen og kontaktdirektøren, uanset at tre læger fra samme afdeling siger op inden for kort tid. Med 10.000 ansatte, er det umuligt at holde arbejdsmiljøfunktionen orienteret, selvom tre læger fra samme afdeling siger op.

Direktør: Vi prioriterer arbejdsmiljø
Administrerende sygehusdirektør, der også er formand for FællesMed-Udvalget, Niels Nørgaard Pedersen, vil gerne tale med Ugeskriftet og forklare, hvad de gør for at sikre et godt arbejdsmiljø på OUH. Det er blandt andet den arbejdsmiljøcertificering af alle afdelinger, og som det samlede OUH fik certifikat på sidste sommer.

”Vi har de senere år investeret en hel del i at blive arbejdsmiljøcertificeret, for at få sat vores arbejde med arbejdsmiljøet i system og sikre vi bliver mere proaktive i forhold til de udfordringer, der måtte opstå”, siger han.

Det er et løbende arbejde i OUHs 266 arbejdsmiljøgrupper, som understøttes af såvel interne som eksterne årlige audits. Alle afdelinger auditeres årligt, mens der kan gå op til 3 år mellem at den enkelte arbejdsmiljøgruppe får genbesøg. Audits er med til at belyse, hvilke områder, der bør være bedre styr på. Det sker blandt andet gennem samtaler med personalet, og eventuelle afvigelser og mangler skal være udbedret eller skal der være handleplaner for i løbet af 3 måneder. Men også OUH’s forbedringsarbejde er ifølge Niels Nørgaard Pedersen forankret i at bidrage til et godt arbejdsmiljø

”Der er god evidens for, at godt arbejdsmiljø og trivsel hænger meget sammen med en oplevelse af, at man leverer høj kvalitet, høj faglighed og mulighed for at have fokus på kerneopgaverne. Det betyder, at når vi laver forbedringsarbejde, så har vi fokus på, at vi skaber forbedringer for både patienter og medarbejdere”, siger han.

”Tre læger på Hjerte-, lunge og karkirurgisk Afdeling T har inden for kort tid sagt op som følge af problemer med arbejdsmiljøet: Ingen prioritering af arbejdsvilkår og arbejdsglæde, manglende fokus på lægernes arbejdsforhold og før høj arbejdsbelastning. Det har jeres system ikke fanget. Er det godt nok?”

”Jeg vil ikke gå ind i den konkrete sag, men det er klart, vi er en del af et sundhedsvæsen, der står ved en skillevej. Vi har skulle leve op til årlige produktivitetskrav og andre eksterne forventninger, og på den anden side har vi den vigtige opgave at passe på de medarbejderressourcer, vi sætter ind. Nu er produktivitetskravet afskaffet. Det giver nye muligheder for prioritering og hvor vores forbedringsarbejde kan hjælpe med at skabe bedre balance” siger Niels Nørgaard Pedersen.

Fraværende arbejdsmiljørepræsentant uden betydning
Direktøren afviser, at den fraværende arbejdsmiljørepræsentant har haft afgørende indflydelse for lægers arbejdsmiljø på Afdeling T.

”Jeg kan som sagt ikke gå ind i den konkrete sag. Opgaven ligger stadig i arbejdsmiljøgruppen, der arbejder for den eller de pågældende medarbejdergrupper, men det er klart, at vi skal arbejde med at motivere vores medarbejdere til at stille op og gå ind i arbejdet, når nogen for eksempel er væk en periode”.

Ifølge ham, så er der stadig mulighed for en åben dialog for eksempel gennem tillidsrepræsentanter, lederen af arbejdsmiljøgruppen – eller ved at gå direkte til ledelsen.

Vil du garantere, at alle dine ansatte kan gå til deres nærmeste leder og blive hørt, når det kommer til arbejdsmiljømæssige bekymringer?

”Hvis man ikke kan det, så har vi ikke levet op til vores ledelsesmæssige ansvar. Vi opfordrer til åben dialog og til at man siger til, hvis der er en ubalance, vi bør fokusere på. Så ja, det vil jeg”, siger Niels Nørgaard Pedersen.