Skip to main content

Tre yngre læger vil være formand

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk og Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

19. mar. 2010
12 min.



Tre kandidater - alle yngre læger - har foreløbig meldt sig til Lægeforeningens formandsvalg i næste måned. Ugeskriftet har bedt dem tage stilling til spørgsmål om bl.a., hvad de ser som foreningens største udfordring, om Lægeforeningen kan tale med én stemme, og hvad de vil prioritere at tage fat på. I takt med, at nye kandidater melder sig, vil vi stille dem over for de samme spørgsmål.

Hverken fra PLO, FAS eller Overlægeforeningen havde der ved redaktionens slutning meldt sig kandidater. PLO's tidligere formand, Michael Dupont, har fået talrige opfordringer fra mange sider og blev af mange anset for en kandidat, der kunne samle støtte hos alle tre forhandlingsberettigede foreninger. Han har dog indtil videre afvist at ville opstille. Heller ikke Lægeforeningens fungerende formand, praktiserende læge Yves Sales, vil kandidere.

K ursusreservelæge og ph.d.-studerende Michael Dall er formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning.

Som en af Lægeforeningens største udfordringer peger han på den nye specialeplan, som han ser i tæt tilknytning til den forestående evaluering af speciallægeuddannelsen: »Hvad kræves der af fremtidens speciallæge for at kunne matche det kommende sygehusvæsen? Og med de nye akutmodtagelser, der skyder op mange steder, bliver vi nødt til også her at se på, hvordan uddannelsen skal være for de læger til at betjene dem«, siger han.

Derudover ser Michael Dall en opgave i at brande Lægeforeningen bedre over for medlemmerne:

»Det er der gode muligheder for på f.eks. efteruddannelsesområdet, hvor regionerne har åbnet for midler til at efteruddanne læger. Det er der ikke andre udbydere, der skal sætte sig på - her skal Lægeforeningen være med«.

Det hed sig for et par år siden, at Lægeforeningen skal lære at tale med én stemme. Men nogle gange lyder det mere som et flerstemmigt kor?

»At tale med én stemme betyder jo ikke, at det skal være formandens. Med den konstruktion, vi har fået, har vi kunnet udnytte den brede kreds af beslutningstagere omkring bordet. I flere aktuelle sager har det jo været ,en fra bordet`, som har ført sagen. Jeg tror, det gør os stærkere, at det er folk, som har et ansvarsområde, der er talsmand med opbakning fra de øvrige«.

I de seneste uger har han selv været den, der stod på mål, når den ubehagelige debat rullede om fagligheden blandt læger fra tredjelande. Og der agter han at blive stående: »Det er vigtigt at holde fast her, så vi ikke får stigmatiseret en hel gruppe som B-læger. Det er alene fagligheden, som er afgørende«, siger han.

Velfungerende »FAM« er afgørende

Også den nuværende næstformand i Yngre Læger, uddannelsesamanuensis Nikolai Hoffmann-Petersen, stiller op til formandsvalget og har netop lagt sit valgoplæg på Læger.dk med overskriften: »En stærk samlet Lægeforening, der vedkender sig sit ansvar for samfundet«.

Han ser det som en af Lægeforeningens og sundhedsvæsenets største udfordringer at sikre, at de fælles akutmodtagelser bliver velfungerende:

»Det er altafgørende for rationel sygehusdrift af høj kvalitet, at patientens indgang til sundhedsvæsenet er smidig, effektiv på et højt niveau«, siger Nikolai Hoffmann-Petersen om de fælles akutmodtagelser.

En anden udfordring, han gerne vil tage op, er at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor han mener, at der stadig er meget at forbedre:

»I den forbindelse er det et succesparameter, at også den gamle, skrøbelige patient med mange sygdomme er sikret optimal behandling, uanset hvornår patienten indlægges, og uanset hvor i landet det sker. Men det skal også være et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor ingen falder ned mellem specialerne, og hvor ingen patient oplever at være overladt til sig selv«.

På de indre linjer i Lægeforeningen har vi mange gange hørt, at »Lægeforeningen skal tale med én stemme«. Kan det lade sig gøre?

»Det er i hvert fald væsentligt, at den person, der havner på posten, er i stand til at samle. Og hvis Lægeforeningen skal have impact, må den tale med én stemme«.

Vi skal svare, før de spørger

Berit Bjerre Handberg, Yngre Læger, er den første kvinde, der stiller op til formandsposten.

For hende er en af de største udfordringer på den ene side at kunne præge sundhedspolitikken ved at »besvare de sundhedspolitiske spørgsmål, før de bliver stillet« og på samme tid som forening at tage et rimeligt medansvar for det samlede sundhedsvæsen.

Hvad betyder det konkret?

»At vi tør melde ud, hvis noget er lægefagligt ufornuftigt - også selv om det kan betyde, at enkelte læger ikke lige får det præcis, som de gerne vil have her og nu, ved f.eks. en centralisering eller en ændring i nogle funktioner. Vi skal selvfølgelig varetage lægers interesser. Men det gør vi bedst ved samtidig at tage et seriøst og troværdigt medansvar for sammenhængen i sundhedsvæsenet«, siger Berit Bjerre Handberg.

Møntens anden side er for hende »at blive bedre til at præge dagsordenen og agere i stedet for at reagere.

På akutområdet kom vi med nogle oplæg, som beskrev, hvor vi gerne ville hen. Men vi var ikke gode til at komme med svarene på, hvordan vi så kommer derhen«, nævner hun som eksempel.

Bliver Berit Bjerre Handberg formand, vil hun lægge vægt på professionsbevidstheden:

»Vi er en profession med meget gamle og stolte traditioner og etiske retningslinjer, som vi skal diskutere, udvikle - og leve op til«.

Blå bog:
Berit Bjerre Handberg

f. 1967

Afdelingslæge, Århus Universitetshospital, Skejby

Speciale: Anæstesiologi

Tidl. medl. Yngre Lægers bestyrelse

Medl. af Yngre Lægers repræsentantskab

Nikolai Hoffmann-Petersen

f. 1976

Uddannelsesamanuensis i Holstebro

Næstformand i Yngre Læger

Medl. Lægeforeningens repræsentantskab

Michael Dall

f. 1973

Kursusreservelæge, ph.d.-stud., Syddansk Universitet, Inst. for Sundhedstjenesteforskning

Klinisk farmakologi

Medl. af Yngre Læger

Medl. af Lægeforeningens bestyrelse og fmd. for Udvalg for Uddannelse og Forskning.

Medl. af Lægeforeningens repræsentantskab

Tidligere formænd
Jens Kr. Gøtrik, formand for Lægeforeningen i 1986-1992

Hvad var dine største bedrifter som formand?

»Jeg brugte meget energi på at sætte fokus på kvalitet. Det var ret nyt og lidt kontroversielt på samme måde, som patientsikkerhedsarbejde var det indtil for nylig, hvor man umiddelbart tænker, at det er da i orden. Også patientrettigheder var vi meget fokuseret på«.

Har Lægeforeningen forandret sig, siden du var formand?

»Ja, den forandrer sig jo som en del af den almindelige samfundsudvikling. Dengang havde Lægeforeningen mere prestige og derfor lidt tydeligere indflydelse end i dag. Det hænger vel sagtens samm en med, at læger i almindelig havde mere autoritet; den var i hvert fald mindre udfordret end i dag«.

Hvilke egenskaber er vigtigst for den nye formand?

»Man skal have integritet, både fagligt og i fremtoning, så medlemmerne har respekt for deres formand. Og så skal man kunne brænde igennem i medierne«.

De største udfordringer?

»Der er behov for at forklare, at der er begrænsede resurser i sundhedsvæsenet. Det er vanskeligt at forklare offentligheden, og læger bryder sig heller ikke om at høre det. Det skal kombineres med en indsats for, at de penge, der er, bruges fornuftigt. Lægeforeningens indsats skal ligge på det generelle overordnede niveau. Også i forhold til sundhedsvæsenets generelle udvikling«.

Torben Pedersen, formand for Lægeforeningen i 1993-1999

Hvad var din største bedrift som formand?

»Lægeforeningen kom med forslag, der siden hen er blevet indført. For eksempel foreslog vi at indføre en behandlingsgaranti - på tre måneder. Det vakte virkelig opsigt, og politikerne sagde først klart nej. Men siden hen blev det jo indført. Det var også i min periode, at vi først foreslog at give fri heroin til de svageste narkomaner«.

Hvilke egenskaber er de vigtigste for en formand for Lægeforeningen?

»Man skal kunne skabe en god kontakt til delforeningerne - kun med opbakning herfra kan man melde fornuftigt ud. Så synes jeg også, at formanden skal fortsætte med at være aktiv som læge - så at sige daglig at have fingrene i patienten. Det tror jeg er afgørende for troværdigheden«.

Hvad er Lægeforeningens to største udfordringer i dag?

»Vi kan ikke leve med en garanti på en måned. Vi må indføre muligheden for at prioritere blandt syge og mindre syge patienter. Også den frie og lige adgang til sundhedsvæsenet bør Lægeforeningen stå vagt om«.

Er Lægeforeningens magt blevet større eller mindre, siden du var formand?

»Mindre. Fokus i medierne i sundhedspolitiske spørgsmål er ikke på Lægeforeningen, men på christiansborgpolitikerne det er dem, der bliver spurgt i enkeltsagerne«.

Jesper Poulsen, formand for Lægeforeningen i 1999-2005

Hvad var det vigtigste, der skete i din tid som formand?

»At Lægeforeningen holdt op med at betragte patientklager som et problem, og i stedet så patientskader og dårlig kvalitet som problemerne. Men jeg vil ikke tage æren selv«.

På hvilke afgørende måder har foreningen ændret sig, siden du var formand?

»Det var et hårdt arbejde at skabe enighed, når man skulle balancere tre delforeninger mod hinanden. Af og til kom man til at virke noget tandløs, for det var altid den delforening, som var mindst villig til at rykke på et område, der kom til at definerepolitiken«.

Hvad er de vigtigste egenskaber, en formand for Lægeforeningen skal have?

»Man skal ville noget på det sundhedspolitiske område og have vilje til at samle op, hvad det er, Lægeforeningens medlemmer vil«.

Hvis du skulle hviske et råd i den nye formands øre, hvad ville det så være?

»At kvalitet fortsat vil være et nøgleord. Tidligere var banen mere åben. Nu er der kommet langt flere spillere, og alle har travlt med at markere på kvalitetsområdet«.

Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen i 2005-2009

Hvad var det mest afgørende, der skete i din formandstid?

»At Lægeforeningen blev en mere aktiv spiller på det sundhedsfaglige område. Det skyldes ikke mindst det arbejde, der er gjort i sekretariatet og politisk for at have nogle varer på hylderne og være til stede i de diskussioner, som er politisk vigtige.

Når læger sidder inde med så megen konkret viden om sundhedsvæsenet, er deres deltagelse i den sundhedspolitiske debat helt afgørende. Det kræver en organisering og en politisk vilje, der gør det muligt at handle i fællesskab«.

Hvilket råd ville du hviske til den nye formand?

»Hvis jeg skal sige noget til den nye formand, må det være: Tillykke! For det er et af de bedste job, man kan have. Og pas godt på det - for det er ekstremt vigtigt, at lægerne er til stede i den samfundspolitiske debat om sundhedsvæsenet. Og er det på en troværdig måde med nogle politikker og ideer, som faktisk kan bruges«.

De unge læger
Line Damsgaard, KBU-læge, Køge Sygehus

Hvor vigtigt er det for dig, hvilken formand Lægeforeningen har - på en skala fra 1 til 10?

»10! Det er meget vigtigt.

Formanden er vores ansigt udadtil, og det er vigtigt, at det er en, man føler sig godt repræsenteret af. Når Lægeforeningen skal udtale sig i diverse sammenhænge og skal varetage de interesser, der findes i Lægeforeningen, er det vigtigt, at det er en, man har tillid til«.

Hvad er den første opgave, en ny formand skal tage fat på?

»Helt konkret? Jeg synes klart, der ligger et problem for alle læger i forhold til den debat, der har været om udenlandske læger. Den måde, det er håndteret på, har været ubehagelig. Det er klart, at det er formandens opgave at fremme en forståelse af, at det ikke er alle udenlandske læger - vi har en masse kvalificerede mennesker i Danmark, der arbejder helt på lige fod med os andre.

Jeg ved godt, at Lægeforeningen har meldt ud - men jeg synes godt, det kan gøres endnu skarpere.

Jeg ved godt, at der har været enkelte brodne kar. Men jeg synes, det har været en trist debat.

Og så er der selvfølgelig den nye kliniske basisuddannelse - KBU - og 4-års-reglen. Hvad skal der ske med os, hvis vi ikke er i gang med specialeuddannelsen inden de fire år? Der er en masse ubesvarede spørgsmål, og det er svært at sige, hvad netop Lægeforeningens formand betyder her.

Det er nok mere [YL-formand] Lisbeth Lintz, som jeg relaterer til.«

Panteha Khodadadeh, KBU-læge, Køge Sygehus

På en skala fra 1 til 10 hvor meget betyder det så, hvilken formand Lægeforeningen har?

»Det er meget vigtigt, jeg vil sige 8-10 stykker«.

Hvad betyder det?

»Det har betydning for mit arbejde, mine arbejdstider, mit arbejdsmiljø. Det har stor betydning, hvem det er, der forhandler med politikerne; det så vi for eksempel i forbindelse med 4-års-reglen«.

Hvad synes du, den nye formand skal kaste sig over?

»Jeg synes, han eller hun skal gøre noget ved 4-års-reglen. Den skal modificeres, så vi får lidt mere end tre år efter turnus. Jeg er kun lige begyndt som KBU-læge, men jeg kan se, hvor meget jeg mangler. Jeg er heldig, at jeg er kommet i en akutmodtagelse, hvor jeg både får medicin og kirurgi. Men jeg ville komme til at mangle noget, hvis jeg for eksempel endte på en ortopædkirurgisk afdeling. Tænk, hvis man ikke kan leve op til de basisting, der forventes af en læge«.

Udefra
Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom, professor: »Lægeforeningen skal være pæn uden at være prangende«

Hvordan vil du karakterisere Lægeforeningens position i det magtpolitiske landskab?

»Pæn uden at være prangende. Det er klart, at med den nuværende formands afgang står det lidt uklart lige nu. Men det varer ikke ved. Generelt synes jeg, Lægeforeningen er pænt positioneret; den kommer med rimelige udspil og synes at blive inddraget i en række sammenhænge«.

Hvad er Lægeforeningens største udfordringer lige nu?

»Der er en del. I forbindelse med etableringen af de nye fælles akutmodtagelser vil foreningen stå med en udfordring. Foreningen skal være konsekvent over for det faktum, at den selv har været med til at bakke op om den nye struktur. Men samtidig skal den være forhandlingspart, når arbejdstider, løn m.v. i de nye akutmod tagelser skal forhandles på plads. Så det er lidt en dobbelt position, foreningen står i, som sundhedspolitisk aktør og som forhandler«.

Har Lægeforeningen mere, mindre eller den samme magt som for ti år siden?

»Den samme, måske en anelse mere. Det er lidt cyklisk og balancerer mellem, hvornår den er en fagforening, og hvornår den er lægefaglig/videnskabelig. Dansk Sygeplejeråd har nok markeret sig mere i de senere år, så der er kamp på midtbanen«.

Kristian Lund, chefredaktør på dagens medicin: »Lægeformand skal være selvkritisk på standens vegne«

Det ærgrer chefredaktør Kristian Lund, Dagens Medicin, at Jens Winther Jensen »ikke kan tage en tur til som formand:

»Jeg ved, det ikke lader sig gøre. Men jeg ville være på udkig efter noget af det samme, som han havde succes med,« siger han.

»Den nye formand skal nok ikke gøre alt for meget lige i starten, før han er helt driftsikker. Erfaringen viser, at formanden for Lægeforeningen skal have en indkøringstid. Men så skal han træde i karakter. Og jeg ser gerne en formand, der viser selvkritik på standens vegne. Jens havde et realistisk forhold til egne og standens kvaliteter, og det gav ham en integritet, som er nødvendig, hvis man skal rådgive i store sundhedsspørgsmål«.

Så den kommende formands vigtigste egenskaber er ...?

»Selverkendelse og troværdighed. Og så skal han selvfølgelig være begavet. Og noget helt fjerde: Han skal have stil ... denne sælsomme kombination af personlighed, træfsikkerhed og situationsfornemmelse«.