Tredobling af CT-scannere: Overlæger uenige om konsekvenser

I Danmark er der over tre gange så mange CT-scannere i dag, som der var for 15 år siden. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.

Karin Friis Bach (R), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, forklarer, at stigningen skyldes et politisk fokus på at få et hurtigere og mere effektivt sundhedsvæsen, og at vi i Danmark er gået mere over til CT-scannere fremfor alternativer som ultralydsscanning og røntgen, fordi de netop er hurtigere og mere effektive.

”I Danmark prioriterer vi udredning meget højt. Og patienten skal ikke vente længe. Det er unikt, at vi har udredningsretten og kræftpakkeforløbene. Og den slags kræver naturligvis kapacitet. Samtidig har regionerne ønsket at sikre en højere tilgængelighed til ny sundhedsteknologi”, siger Karin Friis Bach.

Siden år 2000 er antallet af CT-scannere i Danmark blevet højere og højere. I 2003 fandtes der 75 CT-scannere på de danske sygehuse. I dag er tallet nået op på 230.

Antal CT-scanninger er samtidigt firdoblet i den samme periode. I 2003 blev der lavet omkring 230.000 scanninger, og i 2017 blev danskerne scannet over 990.000 gange. Det viser tal fra Landspatientregistret. Den højere stigning skyldes ifølge Jens Karstoft, ledende overlæge på radiologisk afdeling, Odense Universitetshospital, blandt andet, at maskinerne er blevet mere effektive siden 2003.

Men Jens Karstoft mener, at mange CT-scanninger er overflødige, og at de samtidig udsætter danskerne for unødvendig stråling, som kan give kræft på længere sigt.

”I dag kommer patienter igennem en CT-scanner for en sikkerhedsskyld og endda nogle gange for at udelukke sygdom. Jeg tror, at vi en dag kommer til at kigge tilbage og tænke, at det var noget strålesvineri, at vi scannede alle de mennesker”, siger Jens Karstoft.

Giver flere CT-scannere mere velfærd?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) reklamerer i øjeblikket med partiets indsats for velfærd i Danmark. Et af hovedpunkterne er, at vi samlet set har 230 CT-scannere på landets sygehuse, og at det er lig med velfærd.

Jens Karstoft ser et problem i, at politikere negligerer de risici, der findes ved CT-scanning. Han understreger, at vi i virkeligheden ikke ved, hvilke konsekvenser stigningen af scanningerne får for patienterne.

”Det er som om, at flere CT-scannere er blevet et eller andet mantra, som politikerne kan trække frem, når det passer dem. Vi redder selvfølgelig liv, men vi ved egentlig ikke, hvor mange konkrete kræfttilfælde strålingen fra de mange flere scanninger kommer til at være skyld i”, siger Jens Karstoft.

”Velfærd at holde borgere i live”

Thomas Christiansen, tidligere overlæge på radiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, ser til gengæld det stigende antal CT-scanninger som en klar indikator på, at danskerne er i sikre hænder. Han er enig med politikerne i, at det danske sundhedsvæsen skal satse på CT-scanning, fordi diagnostikken er så god i forhold til kræft.

”Når politikerne skaffer flere CT-scannere, tjener de patienternes tarv. Der er tal på, at kræftramte lever længere, end de gjorde førhen, og det er jo en del af velfærden at holde borgerne i live”, siger Thomas Christiansen.

Han erkender, at der er risici ved, at det danske sundhedsvæsen får flere og flere CT-scanninger. Både i forhold til stråledosis og lægernes øgede arbejdsbyrde. Men han ser på det som en afvejning.

”De mange flere maskiner lægger et pres på radiologernes skuldre, og strålerisikoen er i princippet aldrig velundersøgt, men kræftrisikoen er i promiller. Jeg mener, at fordelen er større end ulempen ved CT-scanning”, siger Thomas Christiansen

Formanden for Dansk Radiologisk Selskab, Kristina Rue Nielsen, påpeger, at radiologiske afdelinger rundt omkring i landet har svært ved at få besat alle stillinger. Hun mener, at det kan blive problematisk, hvis vi fortsætter med at få flere CT-scannere uden at sikre, at der er personale til at bemande scannerne.

”Det er vigtigt, at politikerne har fokus på at uddanne radiologer, så der er læger til at kunne beskrive de flere skanninger inden for en rimelig tidsramme i forhold til den enkelte patients sygdom. Hvis der ikke er nok radiologer til at beskrive undersøgelserne, kan der komme en flaskehals på beskrivelserne”, siger Kristina Rue Nielsen.

Faste regler for brug af CT-scannere

Sundhedsstyrelsens afdeling for strålebeskyttelse har til opgave at forebygge og begrænse senskader som kræft fra stråling, herunder fra CT-scanning af patienter. I 2015 skrev de i en udgivelse om stråledoser fra CT-scannere:

”Antallet af CT-scanninger stiger år for år nationalt og internationalt, så derfor har Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse [tidl. Statens Institut for Strålebeskyttelse] fokus på udviklingen i stråledoserne”

Hanne Waltenburg, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, holder løbende øje med udviklingen i den stråledosis fra CT-scannere, som danskerne bliver udsat for. Hun vil ikke kommentere på, hvordan Sundhedsstyrelsen forholder sig til stigningen af CT-scannere i Danmark, da det væsentlige er, at sygehuse og klinikker sikrer, at der findes fastlagte procedurer for henvisninger. Hun påpeger, at der er helt faste regler for, hvornår patienter må CT-scannes.

”CT-scannere skal leve op til de regler, der er sat for brugen af dem. Det vil sige, at de kun må bruges, når det er berettiget ud fra en lægefaglig vurdering. De må derfor ikke bruges på raske personer, men kun i udrednings- og behandlingsforløb”, siger Hanne Waltenburg.