Skip to main content

Tungt hjerte

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

4. apr. 2012
1 min.

Den 14. april åbner Livets Museum i Lund lige ovre på den anden side af Øresund.

Sydsvenska Medicinhistoriska Sällskapet har taget initiativ til det nye museum, som åbner i kølvandet af, at den svenske universitetsbys tidligere medicinske museum lukkede i 2006.

På sin blog http://livetsmuseum.wordpress.com/ er museet så småt begyndt at give offentligheden en forsmag på, hvad det kommer til at indeholde - her er f.eks. en hjertepumpe i titan, der vejer næsten 2 kg. En sådan kunne patienter tidligere få indopereret, mens de ventede på en hjertetransplantation.

Museet er indrettet i en gammel forbindelsesgang mellem det gamle og det nye sygehusområde i Lund. Gangen har siden 1960 har været anvendt som oplagringsplads.

Selve rummet er derfor unikt - det er kun tre meter bredt, men 140 meter langt.

Adressen er Lasarettsgatan 7 i Lund.

(Foto: Livets Museum)