»Ubehandlede psykoser er farlige – ikke de retspsykiatriske patienter«

Det har meget store konsekvenser for både offer, familie og den retspsykiatriske patient selv, når vedkommende begår grov vold eller drab, siger overlæge i psykiatri og retspsykiater Gitte Ahle, der hovedforfatter på en ny rapport fra Danske Regioner og Justitsministeriet Retspsykiatrisk klinik.

»Det er vigtigt at slå fast, at det ikke er menneskene, der er farlige, men det er deres ubehandlede psykoser, der er farlige. Når det drejer sig om den mest alvorlige personfarlige kriminalitet, er der altid flere ofre. Både den forurettede, familierne på begge sider og patienten selv. For de patienter, som har begået drab, har det ofte meget alvorlige konsekvenser. Når de kommer ud af deres psykose, har de det forfærdeligt. Det er ikke ualmindeligt, at de, når de får det bedre, skal have langvarig samtaleterapi ud over deres medicinske behandling. For nogle er det nærtstående familie, de har dræbt«, siger Gitte Ahle.

Gitte Ahle har undersøgt 218 mentalerklæringer fra 2016, der er brugt i retssager.

Rapporten fra Retspsykiatrisk Klinik, som hører under Justitsministeriet, viser, at et stort antal retspsykiatriske patienter i 2016 var sigtet for vold eller trusler om vold mod offentligt ansatte. Syv personer er sigtet for drab.

Gitte Ahle håber, at rapporten også kan være med til at afstigmatisere retspsykiatriske patienter. Hun peger på, at kriminaliteten kan være et symptom på sindssygdommen, når patienter i forbindelse med deres hallucinationer og eller vrangforestillinger begår alvorlig personfarlig kriminalitet.

»Patienterne bliver ikke rummet i samfundet, de bliver stigmatiseret. Og det kommer helt oppefra. Man opfatter ikke psykisk sygdom som værende lige så alvorlig som somatiske lidelser. Og så længe der også er social ulighed, kommer vi ikke stigmatiseringen til livs«.

Patienternes diagnose ved mentalundersøgelsen var for 64 pct. vedkommende skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser.

Selvmordstruede patienter

Kriminaliteten er også et symptom på, at psykiatrien fungerer dårligt. Patienterne er almenpsykiatriske patienter, som ikke har fået tilstrækkelig behandling i tide. Andre patienter ville måske begå selvmord eller »gå i hundene«, når de ikke får tilstrækkelig behandling, siger Gitte Ahle.

Gitte Ahle påpeger, at der ikke er noget overraskende ved rapportens resultater. Lægerne ved godt, hvor skidt det står til i psykiatrien, siger hun.

»Der er ikke fundet noget, vi ikke vidste i forvejen. Det nye ved rapporten er, at den er så massiv, og at vi viser det i et større materiale. Tidligere er der lavet rapporter, der har vist tilsvarende, men de har ikke været lige så omfattende«, siger Gitte Ahle og henviser til Havarikommissionens rapport fra 2011, der viste, at syv ud af ti patienters kriminelle handlinger muligvis kunne være forhindret.

Utilstrækkelig behandling

Rapporten konkluderer, at 74 pct. af patienterne har fået utilstrækkelig psykiatrisk behandling, og for 90 pct. af dem, 162 personer, består det i manglende indlæggelse/for tidlig udskrivelse. 82 pct. består i utilstrækkelig medicinsk behandling.

Gitte Ahle forklarer, at den utilstrækkelige behandling for eksempel består i, at patienter mister kontakten til psykiatrien, bliver afvist i modtagelsen eller udskrives for tidligt.

»Nogle har talrige genindlæggelser med manglende diagnoser. Nogle bliver genindlagt med tvang, en del har misbrug, hvor der er en tendens til, at de henvises til misbrugsbehandling i kommunen og ikke i psykiateren, og derfor får de ikke psykiatrisk behandling«.

Hvorfor udskrives de for tidligt?

”Det er, fordi der er for få pladser. Vi har igennem flere år nedlagt døgnbehandlingspladser. Vi mangler flere pladser, så patienterne kan blive ordentligt behandlet, og vi mangler opgradering af det ambulante system og opsøgende teams.

Hvad skal der til, før det bliver bedre?

»Der skal laves en langsigtet, tiårig plan. Der skal nedsættes et fagligt råd, der kan hjælpe beslutningstagere. Og så skal vi have en ordentlig finansiering frem for midlertidige satspuljemidler. Hvis vi fik lavet ordentlig planlægning, ville psykiatrien formentlig samfundsøkonomisk set på lang sigt være billigere. Genindlæggelser er dyre og har store menneskelige konsekvenser for patienter og pårørende og for de ansatte. Det er vanskeligt at få personale til at arbejde i psykiatrien«.

Hvordan kan I vide, at patienterne ikke havde begået vold og drab, hvis de havde fået tilstrækkelig behandling?

»Det ved vi heller ikke. Det er en vurdering, at det kunne være undgået. Der er ingen garantier«.

Hvad skal lægerne tænke om, at vold mod offentligt ansatte med 24 pct. er den hyppigste sigtelse i mentalerklæringerne?

»Det er ikke så ofte læger, som er udsat for vold mod ansatte. Vi oplever det, men ikke i samme omfang som kontaktpersoner og frontpersonale. Som læge skal man tit give kedelige beskeder om, at patienterne skal tage medicin, og her kan man være udsat, men ikke på samme måde som kontaktpersoner og andet personale, der er sammen med patienterne hele tiden«.

Kan du forstå, hvis nogle læger bliver bange?

»Ja, men det er synd, for psykiatri er et fantastisk speciale. Men mange vælger det fra, fordi de er nødt til at udskrive folk for tidligt, ikke på grund af vold. Vi kan så meget som psykiatere, hvis vi havde muligheder for det. Det er også nogle af årsagerne til, at de ældre læger forlader psykiatrien og søger ud i det private eller i nicheområder«.

Hvad kan lægerne gøre ved det her problem?

»Lægerne skal blive ved med at gøre opmærksom på det. Vi skal være vores patienters advokat. Vi skal blive ved med utrætteligt at gøre opmærksom på, at der er store problemer for de alvorligst syge psykiatriske patienter og store problemer med ulighed i sundhed hele tiden. Og håbe på en gennemgribende handling fra politisk side snarest«.

Indsats mod svære lidelser presset

Kirsten Ilkjær, psykiater og næstformand i Lægeforeningen, mener, at problemerne er rystende, men desværre ikke overraskende.

»Psykiatrien behandler i dag mange flere patienter med angst, depression og stressrelaterede lidelser end for få år siden. Pengene til arbejdet er dog ikke fulgt med, og derfor er indsatsen for mennesker med svære psykiske lidelser under stort pres. Og konsekvenserne af det er tragiske«, siger Kirsten Ilkjær.

De senere år er der brugt mange ressourcer på at analysere udfordringerne og igangsætte forskellige projekter i psykiatrien, men reelle løsninger har det skortet på, mener Kirsten Ilkjær.

»Der er brug for, at Folketinget samles om en mangeårig økonomisk og faglig udviklingsplan for psykiatrien, og for at give borgere med svær psykisk lidelse et tilbud, som hænger sammen på tværs af sektorer og med bedre kvalitet. Andet kan vi som samfund ikke være bekendt«, understreger hun.

Forslag klar inden sommer

Danske Regioner skriver i en pressemeddelelse, er de er på vej med forslag, der skal sikre bedre behandling til patienter i psykiatrien.

»Det her viser, at vi skal gøre det meget bedre for denne gruppe mennesker. Og det tager vi meget alvorligt. Der er nogle ting, vi skal gøre anderledes i psykiatrien, så vi kan give en bedre behandling og på den måde forebygge, at patienterne begår kriminalitet,« siger Sophie Hæstorp Andersen, der er formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg, i pressemeddelsen.

Der er behov for handling, siger Sophie Hæstorp Andersen.

»Det her er en vigtig opgave. Vi er klar med konkrete forslag inden sommerferien, så vi hurtigt kan sikre en bedre behandling til patienterne i psykiatrien og socialpsykiatrien. Det er f.eks. helt afgørende, at mennesker med psykisk sygdom får et sammenhængende og struktureret tilbud, der både kan behandle misbrug og psykisk sygdom,« siger Sophie Hæstorp Andersen.