Skip to main content

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil undersøge, om for mange læger tager en ph.d.

Antallet af unge, der tager en ph.d. grad, er eksploderet, og det har affødt debat om både antal og kvalitet. Nu vil Uddannelses- og Forskningsministeriet have området gennemlyst.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

15. feb. 2016
4 min.

Styrelsen for Videregående Uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet er i gang med en analyse af arbejdsmarkedet for læger med en ph.d. grad.

Det fremgår af et indlæg på ministeriets hjemmeside.

Baggrunden er den voldsomme vækst i antallet af unge, der tager den treårige forskeruddannelse. I 2014 blev der optaget 804 sundhedsvidenskabelige ph.d.-studerende mod 429 i 2005, skrev ugeskriftet.dk i november.

Samtidig er det i visse lægelige specialer blevet særdeles karrierefremmede - på grænsen til et krav - at have en ph.d. for at komme i betragtning til en uddannelse i specialet.

Udviklingen fik bl.a. formand for Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, professor Jørgen Frøkiær fra Aarhus Universitet, til at sige til b.dk i november, at »der er ved at være en overproduktion«.

"Bar mark" analyse

Ministeriet vil nu have området analyseret og inviterer interesserede til at byde på en ekstern analyse til maksimalt 350.000 dkr.

Analysen tænkes gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt lægefaglige ph.d.-dimittender kombineret med beslutningstagere i sundhedsvæsenet - dvs. arbejdstagerne.

"Baggrunden er, at en del har stillet spørgsmål ved dette her, men også at det hele tiden er en god ide at genbesøge de prioriteringer, man foretager. Hvad er kvaliteten? Får vi det ud af investeringen, som vi skal have?", siger kontorchef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Lars Nielsen.

Han understreger, at der ikke er tale om en analyse med forventet resultat - som f.eks. kunne give anledning til en spareøvelse.

"Det er en bar mark, vi kigger ud over. Vi tester ikke hypoteser. Baggrunden er, at da man politisk traf beslutningen (om at øge ph.d.-optaget på universiteterne, red.) tilbage i midt-nullerne, var det ud fra et sammenligningsgrundlag, hvor vi lå relativt lavt. De lande, vi sammenlignede os med, lå højere end os", siger han.

”Vi ved ikke, hvad analysen viser. Men det er klart, hvis den nu viser, at det er hul i hovedet at bruge så mange penge på ph.d.-studerende, så kommer der en politisk proces, der kan ende med en beslutning om at gøre noget andet”.

Industrien bekymret

Den nuværende aftale om ph.d.-optaget stammer fra Globaliseringsaftalen fra 2006. Men universiteterne optager flere end det antal, der blev aftalt dengang, i takt med at de kan finde ekstern finansiering, på sundhedsområdet typisk fra lægemiddelvirksomhederne.

Bekymringen over udviklingen findes også der.

I foråret 2015 skrev Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning i Novo Nordisk A/S en kronik i Politiken med overskriften "Vi vil ikke have flere, men bedre ph.d.er i Danmark" om en sammenligning, firmaet havde foretaget mellem danske ph.d. miljøer og de tilsvarende på hvv. Karolinska Institutet og Cambridge University.

Konklusionen mundede ud i en anbefaling af at reducere ph.d.-optaget i Danmark og til gengæld gøre processen et år længere.

Aarhus analyserer allerede

Ministeriets analyse føjer sig til universiteternes egne overvejelser.

HEALTH på Aarhus Universitet har allerede et loft på antallet af ph.d. studerende, og en analyse af området er på vej.

"Jeg ved, at man arbejder på at lave en analyse af, hvordan de sundehdvisdenskabelige ph.d.-er bliver anvendt i klinikken", siger Mads Skipper, som har en kombineret forskerstilling ved Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitet - foruden at han er formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning.

"Undersøgelsen i Aarhus vil både kigge på, hvordan sundhedsfaglige med ph.d. selv vurderer, at deres viden og forskeruddannelse bliver bragt i spil, og om de stadig er forskningsmæssigt aktive. Men arbejdsgiverne vil også blive spurgt: Hvad får du ud af dem med ph.d. graderne?", siger han.

Lægeforeningen positiv

Som udgangspunkt er Mads Skipper positiv over for ministeriets analyse.

"Hvis vi skal have den diskussion, så er det vigtigt, at vi får et mere validt grundlag", siger han med reference til diskussionen om antal og kvalitet af ph.d.'erne.

Han opfordrer helt overordnet til balance.

"Der er så mange faktorer. Jeg er ret sikker på, at de fleste er enige i, at vi fortsat skal uddanne folk, men også forske. Det er rigtigt, at hvis du tager en læge ud af klinikken i tre år for at tage en ph.d., så kan lægen ikke samtidig udføre den samme patientbehandling. Men ph.d.'erne producerer også ny viden til den fremtidige patientbehandling ud over, at de får en forskningsmæssig forståelse, som vil komme alle til gode i resten af deres lange lægeliv", siger han.