»Uden fonde var dansk forskning ilde stedt«

Aldrig før har Lundbeckfonden givet så mange penge ud til dansk forskning i sundhed og naturvidenskab som sidste år.

Det blev til 504 mio. kroner i 2011, som er en stigning på 31 pct. i forhold til 2010, og det glade budskab til de danske forskere fra formanden for fondens forskningsudvalg, professor, overlæge, dr.med. Mikael Rørth, er, at den offensive uddelingspolitik fortsætter.

»Vi regner med at uddele i retning af en halv mia. kroner de næste år. Uden penge fra Lundbeckfonden og de andre store fonde i Danmark var dansk forskning ilde stedt«, udtaler Mikael Rørth.

Han er netop afløst på posten som formand for Lundbeckfonden af Jørgen Huno Rasmussen, som er administrerende direktør i FLSmidth, men han forbliver i fonden som formand for forskningsudvalget.

Mikael Rørth har igennem en årrække forholdt sig kritisk til de offentlige bevillinger til og vilkårene for den sundhedsvidenskabelige forskning, og hans kritik er kun blevet skarpere.

»Rollen for de erhvervsdrevne fonde bliver kun stærkere og stærkere i det danske samfund, for ingen af fondene ser ud til at klare sig dårligt, og jeg ser ingen tegn på, at det offentliges bidrag til forskning øges. I takt med, at det bliver sværere og sværere for forskerne at få del i de offentlige midler, får Lundbeckfonden flere og flere ansøgninger om støtte. Sidste år var vi oppe på omkring 700 ansøgere«, siger Mikael Rørth.

Fandenivoldske forskere

På trods af sin kritik af de økonomiske forhold i det offentlige beskriver han kvaliteten af dansk sundhedsvidenskabelig forskning som »forbløffende høj«.

»Dansk forskning ligger fremragende på verdensplan, selv om vi ikke har været så gode til at investere i forskning som andre lande. Den første grund til, at vi holder en høj standard, er fondene. Den anden grund er et godt uddannelsessystem. Danske forskere er flittige, fandenivoldske og besidder en antiautoritær tilgang, som har vist sig at være guld værd«, vurderer Mikael Rørth.

Han undrer sig over, at fonde som f.eks. Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden ikke får nok opmærksomhed i befolkningen og i medierne. Han kan heller ikke forstå, at fondene igen og igen møder kritik fra lægeside.

»Der er desværre en tilbøjelighed hos læger til, at erhvervsfonde og lægemiddelindustrien har fået et lige lovligt negativt image. Det undrer mig, for de er vigtige spillere i den kliniske verden - ikke mindst, hvis man vil patienterne det godt - og alle vores pengestrømme er der fuld åbenhed om. Det er bare at gå ind på vores hjemmeside. Jeg tror, at de kritiske læger måske er forskrækkede over de mange midler, som fondene har«, siger Mikael Rørth.

Kommercialisering af forskning

Han er - ikke overraskende - begejstret for de mange midler i Lundbeckfonden.

»Skønheden i en erhvervsdrivende fond som Lundbeckfonden er for mit vedkommende, at alle anstrengelserne og støtten har til formål at gavne patienterne. Min erfaring som gammel kliniker er, at hvis der ikke er nogen, der gider at kommercialisere opfindelserne, bliver de aldrig til gavn for patienterne. At kommercialisere og efterprøve en opfindelse klinisk er som oftest hamrende dyrt og besværligt. Her kommer fondene og især firmaerne, som fondene ejer, ind i billedet og udgør det økonomiske fundament. For mig er det sindssygt spændende at være med til at præge den udvikling«, nævner Mikael Rørth.

Lundbeckfonden støtter bredt inden for sundhedsvidenskaben, selv om fonden ifølge sin mission primært skal give støtte til forskning inden for neurologi, psykiatri og allergologi/immunmodulation.

Tip til ansøgningen

Den skal være kort og klar. Emnet må gerne have at gøre med neuro- eller allergiforskning, men det er ikke et krav. Budgettet skal være gennemskueligt - det bør f.eks. fremgå, om projektet får støtte fra anden side. Et stort plus er, at projektet skal inddrage unge forskere. En enkel og klar anbefaling af projektet fra ledelsen af instituttet, afdelingen etc. er også velkommen.

Publicering i f.eks. Science og Nature skal selvfølgelig nævnes - fonden lægger stor vægt på kvaliteten af publikationer - men selvpromovering og overdosering af alle mulige (og umulige) kvalifikationer bør undgås.