65 procent af henviste patienter får en diagnose inden for en måned, som de har krav på. Regionernes egne tal viser udsving fra region til region, men fælles er, at de nu vil opruste med forøgelse af kapaciteten. Se opgørelse fra hver region.
Den 1. september 2014 var det et år siden, udredningsretten trådte i kraft, og de første opgørelser fra den nationale monitorering viser, at 65 procent af patienterne får diagnose inden for 30 dage. Der er dog en vis usikkerhed omkring disse første tal, der bygger på registreringer i april efter implementering af en forholdsvis kompliceret registreringsmetode. Samtidig gælder udredningsrettens tidsgrænse på 30 dage kun, hvis det er fagligt muligt, og derfor kan man ikke ud fra tallene konkludere, at udredningsretten ikke overholdes i 35 procent af tilfældene.
Faktaboks
Regionerne erkender ikke desto mindre, at der er et stykke til målet er opfyldt. En henvendelse til de enkelte regioner giver et billede af, at manglende kapacitet mange steder er stopklods, og at man i regionerne i større eller mindre grad er afhængig af privathospitaler i bestræbelserne på at overholde udredningsretten. Et andet billede, der går igen, viser, at en del patienter faktisk kunne have været udredt inden for de 30 dage, men foretrækker at vente på udredning på nærsygehuset, fremfor at skulle visiteres videre til et andet offentligt eller privat sygehus.
Vi kan se, at der er patienter, der ønsker og får lovning på at blive udredt inden 30 dage, og som så alligevel ikke bliver det. Vi kan ikke umiddelbart se, hvor mange, det drejer sig om, og vi kan heller ikke se, hvor mange af disse patienter, der har fået en udredningsplan. Men vi kan se, at der er en problematik. Og den skal vi have gjort noget ved. Jens Elkjær, sundhedsdirektør i Region Syddanmark
Nordjylland:
I Region Nordjylland erkender de, at tallene kan blive bedre: Regionen formoder, at godt halvdelen af patienterne udredes inden 30 dage på regionens egne sygehuse, men det betyder ikke, at hele den anden halvdel ikke bliver udredt inden for udredningsrettens frist. En del siger ja til udredning på private sygehuse, og nogle patienter, blandt andet dem, der kommer ind under cancerpakken og hjertepakken, er ikke med i statistikken.
”Alligevel må vi konstatere, at vi kan blive bedre til at behandle patienterne på regionens sygehuse indenfor udredningsretten, og det skal vi gøre noget ved”, siger sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen, Region Nordjylland.
”Det er et rimeligt krav, at når den praktiserende læge finder det nødvendigt at henvise en patient til et sygehus, ja så skal patienten hurtigt i gang med et udredningsforløb. Der er heldigvis i dag områder, hvor udredningen sker meget hurtigere end tidligere, og det er godt. På andre områder kan det blive bedre, og derfor vil vi intensivere vores indsats for i højere grad at kunne leve op til udredningsretten. Det er vi i dialog med de enkelte sygehusledelser om. Der kan være tale om i nogle tilfælde at øge kapaciteten i ambulatorier eller at udnytte den bedre, så vi i højere grad kan leve op til udredningsretten på 30 dage”, siger den sundhedsfaglige direktør.
Midtjylland:
Fra Region Midtjylland oplyser kontorchef i Hospitalsplanlægning, Charlotte Toftgård Nielsen, at regionens egne foreløbige opgørelser viser, at omkring 65 procent udredes inden for 30 dage.
”Dertil kommer dem, der udredes hos en af vore private samarbejdsparter, som vi har aftale med. Disse aftaler indebærer, at udredningen skal ske så hurtigt, at udredningsretten overholdes. Proceduren er, at hvis vi kan se, at man ikke kan overholde fristen på de 30 dage på det sygehus, patienten er henvist til, undersøges det, hvilke alternative muligheder, der er. Hvis et andet hospital i regionen kan udrede til tiden, får patienten mulighed for at blive henvist dertil. Hvis det ikke er tilfældet, kan patienten via Patientkontoret få mulighed for at blive visiteret til et privathospital”, siger Charlotte Toftgård Nielsen.
I de fleste tilfælde kan patienten dermed blive udredt inden for fristen, hvis vedkommende ønsker det. Der er dog en del, der foretrækker at vente på blive udredt på det hospital, han eller hun oprindeligt er blevet henvist til, selv om det betyder, at udredningen kommer til at vare mere end 30 dage.
”På de enkelte sygehuse arbejdes der med, hvad der skal gøres, for at man kan overholde udredningsretten, og nogle steder er det nødvendigt med en forøgelse af kapaciteten. Derudover indgår vi flere aftaler med private samarbejdsparter på de områder, hvor vi kan se, at vi ikke selv kan nå det”, siger Charlotte Toftgård Nielsen.
Syddanmark:
I Region Syddanmark har de en model, der i store træk fungerer. Alligevel er sundhedsdirektør Jens Elkjær ikke tilfreds:
”Nej, det er jeg ikke. Vi kan se, at der er patienter, der ønsker og får lovning på at blive udredt inden 30 dage, og som så alligevel ikke bliver det. Vi kan ikke umiddelbart se, hvor mange, det drejer sig om, og vi kan heller ikke se, hvor mange af disse patienter, der har fået en udredningsplan. Men vi kan se, at der er en problematik. Og den skal vi have gjort noget ved”, siger sundhedsdirektøren.
I regionen styrer de det med breve: Henviste patienter skal så vidt muligt indkaldes til udredning inden 14 dage på det sygehus, de er henvist til. Kan det ikke lade sig gøre, får de i stedet brev om at henvende sig til regionens visitationskontor for at få en tid enten på et af regionens øvrige sygehuse eller i privatsektoren.
”Det betyder, at alle vore patienter får tilbud om udredning i tide, så udredningsretten i princippet kan overholdes. Regionsrådet har besluttet, at vi først og fremmest skal udnytte vor egen kapacitet og derefter, hvis det er nødvendigt, skal kunne trække på private leverandører. Heldigvis har vi, i hvert fald i 2014 med, en politisk besluttet finansiering, der betyder, at når sygehuse får flere patienter, får de også flere penge. Så kan der være andre stopklodser som fysiske rammer og rekrutteringsvanskeligheder, der gør det svært for os”, siger Jens Elkjær.
Som i de andre regioner oplever Region Syddanmark en del patienter, der ikke udredes inden for tidsgrænsen, fordi de foretrækker at vente for eksempel seks uger på at kunne blive udredt på nærsygehuset.
”Det er deres valg, men de figurerer jo som patienter, der ikke er udredt inden for udredningsrettens tidsfrist”, siger Jens Elkjær, der først og fremmest føler sig generet af ét forhold: At nogle patienter loves udredning inden for fristen og så ikke bliver det: ”Det går ikke. Det skal vi have ændret”, siger sundhedsdirektøren.
Sjælland:
Region Sjælland erkendte allerede inden loven om udredningsret trådte i kraft, at den ville betyde store udfordringer for regionens hospitaler. Kapaciteten i regionen var ikke til at overholde den nye udredningsret, og derfor blev der indgået aftale med private partnere for ad den vej at sikre patienternes ret til hurtig udredning.
”Vi har i 2014 viderehenvist cirka 10.000 ud af cirka 80.000 patienter til udredning på privathospitalerne under partnerskabsaftalen. Patienterne har muligheden for at fravælge dette tilbud, men det har hidtil under to procent ønsket”, siger koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen.
I de tilfælde, hvor man på forhånd ved, at regionens egne sygehuse ikke har den nødvendige kapacitet, kontaktes patienterne om muligt telefonisk, så de med det samme kan viderehenvises til ét af de to privathospitaler eller et andet offentligt sygehus. Samtidig er det intentionen at gøre noget ved kapacitetsproblemerne, og det er man godt i gang med i regionen.
”Vi laver selv registrering af de erfarede ventetider, fra henvisningen er modtaget på sygehuset, til patienten er i behandling. Her kan vi se, at cirka 70 procent af de henviste patienter er sat i gang med en behandling inden for 30 dage og mellem 80 og 94 procent inden for 60 dage. Implicit vil der i de forløb være foretaget en udredning, hvis der er lægefaglig indikation for det”, siger Lars Onsberg Henriksen.
I regionens budgetaftale for 2015 er målet for udredning 30 dage og målet for behandling 30 dage for alle patientgrupper, så der bliver næste år stillet ekstra skrappe krav til hurtig undersøgelse og behandling.
Hovedstaden :
I Region Hovedstaden er der gjort en hel del for at opfylde udredningsrettens krav: Der er samarbejde med private klinikker, og der er klare aftaler om flytning og viderevisitering af patienter mellem regionens hospitaler. Der er foretaget betydelige omlægninger af arbejdsgange, og der er udarbejdet nye henvisningskriterier; alt sammen for at kunne leve op til udredningsretten.
Alligevel er der fortsat områder, hvor regionens hospitaler ikke kan udrede inden 30 dage, og det arbejdes der intenst på at gøre noget ved, siger centerdirektør Christian Worm, Region Hovedstaden:
”Inden for den økonomiske ramme, vi skal arbejde under, vil vi, hvor det er muligt og nødvendigt, fortsat søge at udvide kapaciteten, effektivisere og udnytte ressourcerne bedst muligt på tværs af regionens hospitaler. Samlet set må vi aktuelt skrive til mellem 10 og 20 procent af de henviste patienter og fortælle dem, at vi ikke har kapacitet til at indfri deres udredningsret på det første hospital, de er henvist til. I sommermånederne var tallene lidt højere”, siger Christian Worm.
Han tilføjer, at de nævnte tal ikke er udtryk for, hvor stor en procentdel, der ikke udredes inden for 30 dage. De pågældende patienter kan få hjælp fra Enhed for Patientvejledning til, i det omfang, det er muligt, at blive visiteret videre til et andet af regionens hospitaler eller til privathospital.
”Det kan betyde, at udredningsretten alligevel overholdes, men en del patienter foretrækker at vente, fremfor at blive visiteret videre i systemet. Det kan for eksempel være patienter, der har gået længe med mindre symptomer, og som på den baggrund er tilfredse med den tid, de har fået på deres nærmeste hospital”, siger Christian Worm.
