Skip to main content

Udsigt til store besparelser i Region Midtjylland

15. jan. 2015
1 min.

Stigende udgifter til ny medicin og nye behandlingsformer lægger så stort pres på økonomien i Region Midtjylland, at der skal spares. Ifølge JP-Århus drejer det sig om 660 millioner kroner frem til 2019, alene i år omkring 205 millioner kroner. Det bliver i form af engangsbesparelser.

»Vi forventer, at vi kan skære til i år, så det ikke får konsekvenser for patienterne. Det er skammeligt, men vi er nødt til det. Og fra 2016 skal vi gøre endnu mere. Vi får ikke penge nok fra staten til at kunne følge med udviklingen med ny medicin og behandlinger,« siger Anne V. Kristensen (V), 2. næstformand i regionsrådet til avisen.

Det er ikke kun medicin og nye behandlinger, der belaster regionens budget. Også byggeriet af nye sygehuse fylder op i udgifterne.