Udvalg skal kulegrave patientklage-systemet

»Vi skal til stadighed styrke mulighederne for, at sundhedsvæsenet kan lære af de fejl, der er begået«, lød det løfterigt fra sundheds- og forebyggelsesminister Jakob Axel Nielsen, der for første gang som minister besteg lægemødets talerstol.

Med sig i posen havde han løftet om dette udvalg og desuden endnu et løfte om en gennemgang af hele bivirkningsområdet.

Derudover var det ikke løfter, men tilkendegivelser, der prægede talen.

Det skal være nemt at klage

Allerede i forbindelse med arbejdet med kvalitetsreformen har regeringen meldt ud, at der skal etableres et nyt patientklagesystem. Nu kommer ministeren kød på hensigtserklæringen med nedsættelsen af et udvalg, som »skal kulegrave og analysere hele patientklageområdet og fremlægge løsningsmuligheder«.

Jakob Axel Nielsen benyttede lejligheden til også at overbringe en mundtlig invitation til Lægeforeningen til at deltage i arbejdet.

Ministeren oprullede formålene med udvalgsarbejdet. Systemernes skal forenkles, sådan at der kun bliver et sted at klage. Men der skal også være mulighed for, at patient og lægen og de øvrige behandlingsansvarlige går i dialog om hændelsen. Det skal være muligt at klage over patientrettigheder, eksempelvis manglende information og forløb i det hele taget. Endelig pointerede ministeren, at der skal endnu mere fokus på, at man skal lære mere systematisk af fejl end i dag.Ministeren uddyber over for Ugeskriftet: »Generelt om hele fejlområdet vil jeg sige, at det skal sikres, at det ikke koster noget at klage. Og så skal det knyttes til it-løsninger - det skal være let at klage, også for patienter og pårørende. Alt sammen for at man skal blive klogere«.

Læger skal blive bedre til at indberette

Også systemet omkring indberetningen af bivirkninger skal en tur på værksted.

»Der er brug for at tage hele vores system for indberetning og behandling af bivirkninger ved lægemidler op til et samlet eftersyn«, meddelte ministeren.

Det er også en opgave, som ministeren gerne vil have lægerne med på. Især skal det handle om at se på, »hvilke barrierer der er for en hurtigere og mere effektiv indberetning af bivirkninger og efterfølgende beslutning om eventuelle konsekvenser«, lød ordene.

Ministeren forklarer over for Ugeskriftet:

»At se nærmere på bivirkningsområdet er noget, jeg har tænkt meget over de seneste par uger. Baggrunden er, at jeg nu har været i flere samråd, der handlede om lægemidler og bivirkninger. Og jeg må nogle gange spørge: Var Lægemiddelstyrelsen hurtige nok til at fjerne produktet? Havde den chancen for at gøre det tidligere«?

Han fortsætter:

»Sagen er, at ingen kan klandres for noget, de ikke ved. Sagen er også, at en myndighed aldrig kan overvåge alle produkter over det hele. Konklusionen er, at der ikke er bedre eller andre informationskilder end brugerne, altså lægerne. Men jeg er ikke tilfreds med det, som det fungerer i dag. Der bliver indberettet for lidt«.

Og hvordan får man så lægerne til at være flittigere med indberetningerne?

»Jeg vil synliggøre, at det er den eneste måde at få informationen på. Og understrege at det at forebygge en fejl er det samme som at undgå en senere behandling. Det skal være motivationen. At lære af sine fejl. Og jeg ønsker, at lægerne selv spiller med, når vi skal finde ud af, hvordan vi gør det bedst muligt«.

Prop i privat-offentlig diskussion

Ministeren kastede også en replik ind i debatten om det offentlige og det private sundhedsvæsen, som han åbenbart er lidt træt af:

»Jeg mener, at vi skal ud over diskussionen om, at private sygehuse bliver forgyldt på bekostning af det offentlige. Og vi skal sætte prop i diskussionen om udsultning af de offentlige sygehuse«, sagde han.

Proppen skal materialisere sig i form af den analyse af takstsystemet, som er i gang. Det skal munde ud i »en samlet strategi, der skal sikre fair konkurrence mellem offentlige og private sygehuse«.

Analysen er som nævnt ikke færdig. Men ministeren sagde, at det, han stræber mod, er lige konkurrencevilkår. Og han tilføjede:

»Men om det også betyder samme takst, er ikke sikkert, for det offentlige og private har forskellige forudsætninger«, sagde ministeren, der undrede sig over, at nogle på en og samme tid på den ene side synes, det er o.k. med privatpraktiserende sundhedspersoner, men på den anden side finder »det helt forfærdeligt med private sygehuse«.

Jens Winther Jensen kvitterede for ministerens løfter og invitationer til samarbejde og lovede, at mens udredningsarbejdet på bivirkningsområdet står på, skal lægerne nok være flittige til at indberette - også bivirkningerne af ventetidsaftaler og sundhedsforsikringer!