Skip to main content

Uenighed om ansvar for nationale kliniske retningslinjer

Lægevidenskabelige Selskaber frygter, at Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer ikke bliver færdige som planlagt og mener, at det halter med implementeringen. ”Vi skal nok nå det”, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Der er lagt op til skarp debat, når bl.a. Lægevidenskabelige Selskaber og Sundhedsstyrelsen mødes til konference på fredag. Foto: Klaus Larsen
Der er lagt op til skarp debat, når bl.a. Lægevidenskabelige Selskaber og Sundhedsstyrelsen mødes til konference på fredag. Foto: Klaus Larsen

Klaus Larsen kll@dadl.dk

17. nov. 2014
6 min.

De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) frygter, at Sundhedsstyrelsen mangler ressourcerne til at færdiggøre alle de 50 nationale kliniske retningslinjer, som er målsætningen inden udgangen af 2915.

Også retningslinjernes udrulning til den kliniske hverdag i hele landet bekymrer LVS, som desuden mener, at nogle retningslinjer er alt for snævre. Disse uenigheder vil formentlig komme til at fylde godt på konferencen ”Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering”, der finder sted på fredag.

Fordobling på fire år

Over halvdelen af de lægelige specialer bruger i dag kliniske retningslinjer eller behandlingsvejledninger i det daglige arbejde. Det viser en rundspørge, som paraplyorganisationen LVS (Lægevidenskabelige Selskaber) har foretaget blandt de 38 specialebærende selskaber, som udgør deres medlemskreds.

Foreløbig har 30 selskaber – heriblandt alle de store – svaret, og LVS kan derfor oplyse, at mindst 20 af selskaberne i dag bruger såkaldt beslutningsstøtte, dvs. kliniske retningslinjer eller behandlingsvejledninger.

Det er en fordobling i forhold til 2010, hvor Lægeforeningen gennem en omfattende undersøgelse kunne konkludere, at 10 specialer systematisk brugte kliniske retningslinjer.

Ifølge LVS’ nye undersøgelse har de selskaber, som svarede i undersøgelsen, i alt 621 retningslinjer eller behandlingsvejledninger – og vejledningerne kan i sig selv indeholde flere sæt af retningslinjer plus et uoverskueligt antal guidelines og anbefalinger, som specialerne ikke selv har udarbejdet.

Inddrag selskaberne!

Parallelt er Sundhedsstyrelsen ved at udarbejde nationale kliniske retningslinjer (NKR). Målet er at lave i alt 50 tværfaglige retningslinjer. Et arbejde, som blev påbegyndt i 2012, og som der foreløbig er penge til at fortsætte til 2016.

Formanden for LVS, Peter Schwarz, roser på den ene side Sundhedsstyrelsens arbejde med de nationale retningslinjer. Men dels frygter han, at ressourcerne – der stammer fra en finanslovsbevilling i 2012 – snart kan være opbrugt, og at man derfor kan få svært ved at få lavet samtlige de 50 nationale kliniske retningslinjer, som er målet.

Og dels håber han, at Sundhedsstyrelsen vil inddrage de retningslinjer og vejledninger, som er udarbejdet af de lægevidenskabelige selskaber, så man ikke starter forfra på noget, selskaberne allerede har lavet.

Han henviser til, at der i flere tilfælde har været utilfredshed i de faglige miljøer med kvaliteten af de nationale kliniske retningslinjer.

”Retningslinjerne kan være meget snævre. Tag for eksempel retningslinjen for underarmsbrud. Den handler kun om colles fraktur, mens den ikke omfatter andre typer af underarmsbrud, og oplagte anbefalinger om forebyggelse er udeladt”, siger Peter Schwarz.

Hvordan når man til Lemvig?

Men især efterlyser Peter Schwarz en konkret plan for, hvordan Sundhedsstyrelsen – og ikke mindst sygehusejerne (regionerne) vil implementere de nationale retningslinjer i den kliniske hverdag – en proces, som efter Peter Schwarz’ opfattelse har været ”næsten ikke-eksisterende og generelt ukoordineret”.

”Det er udmærket at skabe nogle modeller med Sundhedsstyrelsens stempel på, og det støtter vi fuldt ud. Vi vil bare gerne se, at de bliver brugt til noget. Men hvem skal sørge for, at det når til Lemvig? Og hvem står for implementeringen lokalt? Hvem skal stå for måling på indikatorer, som er bragt i forslag fra arbejdsgrupperne, og hvordan skal det foregå?”

”Vi mangler altså det sidste skub. Hvad nytter det, at vi er gået fra 10 til 20 retningslinjer, når der er så stor usikkerhed om ibrugtagningen? Vi skal have de nationale kliniske retningslinjer ud over rampen”, siger Peter Schwarz.

Ifølge Peter Schwarz har selskaberne ikke problemer med at få deres utallige retningslinjer med ud i de miljøer, hvor de skal bruges:

”Hvis Dansk Lungemedicinsk Selskab har lagt en retningslinje ud for behandlingen af KOL, er det en konsensus, man følger op på. Man arbejder med det i de videnskabelige miljøer og i efteruddannelsen, og folk bringer det med hjem og indfører det på deres afdeling”, forklarer han.

”Men hvad med de retningslinjer, der skal bringes ud af Sundhedsstyrelsen? Det er ikke nok at håbe på, at de bliver fulgt, fordi de offentliggøres på en hjemmeside. Meget af det vil kræve lokal tilpasning og arbejdstid, som sygehusejerne skal bidrage med”.

”Jeg har ikke svaret på, hvordan det skal gøres. Implementeringsgruppen under Sundhedsstyrelsen har arbejdet med det. Men det skal bringes videre derfra – og det arbejde er ikke blevet gjort”, siger Peter Schwarz.

”Det er regioners og kommuners ansvar”

Om retningslinjerne bliver implementeret ”i Lemvig”, og om der bliver fulgt op og målt på det, er dog ikke Sundhedsstyrelsens ansvar, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

”Det er regionernes og kommunernes ansvar som dem, der ejer og driver sundhedsvæsenet”, siger enhedschefen, som på fredag er hovedtaler på en konference om netop implementeringen af de nationale kliniske retningslinjer.

- Uanset, hvor ansvaret ligger, er du så enig med LVS i, at implementeringen og opfølgningen halter og er ukoordineret?

”Der savner jeg nok nogle konkrete eksempler. Vi har generelt en fornemmelse af, at der bliver taget godt imod retningslinjerne, og at de vil blive fuldt implementeret. Men der kommer nok til at gå nogle år, før man for alvor kan måle på det med indikatorer. Men det vil i øvrigt være regionernes – ikke Sundhedsstyrelsens – ansvar, at det sker”.

Søren Brostrøm medgiver, at ikke al implementering ”har været idel lykke”:

”For eksempel har der lydt kritik fra de faglige miljøer omkring retningslinjen for hjerterehabilitering, som var en af de første, vi lavede. De mener ikke synes, at kommunerne implementerer det ensartet eller lige godt. Men som sagt – det er kommunernes ansvar at følge de faglige retningslinjer, der er lagt”, siger Søren Brostrøm.

”Vi skal nok nå det”

Han mener i øvrigt, at man nok skal nå at blive færdige med samtlige 50 retningslinjer til tiden.

”Men det er naturligvis et stort projekt. Vi har rigtig travlt og kommer også til at speede produktionen op i 2015 for at nå målet på de 50”, siger han og tilføjer, at der faktisk er lagt en produktionsplan – som også har været drøftet med LVS i det nationale udvalg for kliniske retningslinjer.

- LVS mener, at nogle af retningslinjerne er for snævre. Det nævnes, at for eksempel retningslinjen for behandling af underarmsbrud kun omfatter colles fraktur…?

Søren Brostrøm forklarer, at man fra begyndelsen af arbejdet med de kliniske retningslinjer systematisk har valgt at fokusere på ”de kontroversielle spørgsmål”:

”Vi er jo ikke i gang med at skrive en lærebog med retningslinjer for samtlige mulige brud i armen. For underarmsbrud er det kontroversiel, om man ved colles fraktur skal bruge ekstern fixation, om man skal bruge gipsskinne eller en metalskinne, som man opererer ind direkte på knoglen”.

”På den måde tager vi ét meget vigtigt spørgsmål ud og går i dybden med det – og i det nævnte tilfælde er det sket i tæt samarbejde med både ortopædkirurgernes og håndkirurgernes selskaber”, forsikrer Søren Brostrøm.

Program for konferencen ”Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering” fredag 21. november. (pdf)