Skip to main content

Uenighed om kommende lægemangel

LÆGEMØDE Om 20-30 år er der læger nok, mener Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen. Det ved vi ikke, for der mangler af analyser af det fremtidige behov, siger Andreas Rudkjøbing

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm (tv) til Andreas Rudkjøbing: ”Vi har faktisk mange læger i dag og om 15-20 år er der ingen lægemangel” .Foto: Palle Peter Skov
Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm (tv) til Andreas Rudkjøbing: ”Vi har faktisk mange læger i dag og om 15-20 år er der ingen lægemangel” .Foto: Palle Peter Skov

Anne Steenberger

28. apr. 2017
3 min.

Lægedækningen var et af eftermiddagens debatemner på Lægemødets første dag. Andreas Rudkjøbing var i diskussion med Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og de demonstrerede tydeligt den forskellige tilgang til problemstillingen, som de to parter har. Også Bent Hansen, formand for Danske Regioner deltog.

Lige nu er der netop vedtaget en dimensioneringsplan – altså hvor mange hoveduddannelsesforløb – skal der udbydes fremover. Den har en kortere tidshorisont end sådan en plejer at have – den er kun på tre år. Og den øger kun antallet på et uddannelsesstillinger i almen medicin med 18.

Det er ikke nok mener Andreas Rudkjøbing.

Men Søren Brostrøm pegede på, at Sundhedssstyrelsen skal jonglere med såvel den kendsgerning, at der mange steder i landet mangler praktiserende læger og at der samtidig er ubesatte hoveduddannelsespladser i almen medicin.

”Det ignorerer I”, sagde han.

Søren Brostrøm forklarede den treårige dimensioneringsplan med, at når der gået tre år så ved vi meget mere: Om der kommer et akutmedicinsk speciale, vi kender effekten af indførelsen af lægedækningsudvalgets anbefalinger vedrørende incitamenter til rekrutteringen til almen praksis.

”Når vi ved alt det, laver vi en ny plan”, sagde Søren Brostrøm.

I blinde

Sundhedsstyrelsen handler i blinde, når den vurderer det fremtidige behov for uddannelseskapacitet for speciallæger, lød det fra lægeformanden.

”Vi mangler speciallæger. Men hvor mange – og hvilken slags – bliver der rent faktisk brug for fremover? Hvad kommer ny teknologi f. eks, til at betyde for behovet for læger? Hvad betyder det at der kommer flere ældre, flere patienter med kroniske sygdomme og flere kræfttilfælde?”, sagde Andreas Rudkjøbing i sin indledning.

”Jeg vil gerne opfordre til, at vi begynder at kigge ud af forruden. Regeringen må sørge for, at vi får de nødvendige analyser af behovet for kapaciteten på speciallægeuddannelsen og for det fremtidige optag på medicinstudiet”, sagde han.

Søren Brostrøm afviser, at dimensioneringsplanerne skrives i blinde. Og han pegede på, at den nuværende lægemangel er midlertidig og skyldes, at mange læger er på vej i pension samtidig med at vi ser effekten af små generationer.

”Vi har faktisk mange læger i dag og om 15-20 år er der ingen lægemangel”.

Det peger flere ting på, sagde han. Der er besluttet et øget optag på Aalborg Universitet på 50 om året. Der optages hvert år 1200-1400 på medicinskolerne. For 10 år siden var hver fjerde af dem fra udlandet. I dag er det 6-7 procent. Hver 4. speciallæge, vi har i Danmark i dag er uddannet i udlandet. Antallet af læger per indbygger ligger i dag langt over gennemsnittet i OECD-landene.

”Vi har læger nok på sigt. Det der er vigtigt er, hvordan vi bruger dem og at vi gør det ordentligt”, sagde Søren Brostrøm.

Andreas Rudkjøbing fastholdt:

”Vi har stadig brug for at vide, hvilken slags læger, der er brug for. En behovsanalyse kan afdække det”.

Rekruttering med godt arbejdsmiljø

Var der uenighed om lægemangelens størrelse og dimensioneringsplanernes analytiske grundlag var der mere enighed om, hvad der skal til for at skabe god rekruttering.

”Aben liger hos Bent (Hansen, formand for Danske Regioner, red.). Han må snakke med sine sygehusdirektører. Hvorfor kan det én sygehus skaffe læger og det andet ikke? Det handler om at give lægerne mulighed for at have god kontakt med patienter, godt arbejdsmiljø og god ledelse. Det kan Sundhedsstyrelsen ikke løse”, sagde Søren Brostrøm.

Bent Hansen supplerede:

”Der, hvor der er retning og perspektiv og dermed mulighed for faglig udvikling, er der rekruttering.”