For første gang har britiske myndigheder givet tilladelse til et forskningsprojekt, der omfatter modificering af menneskelige fosteranlægs gener.
En britisk forsker har for første gang opnået et OK fra myndighederne til at iværksætte forskning, der involverer genmodificering af fosteranlæg fra mennesker. Det skriver The Guardian.
Tilladelsen fra The Human Fertilisation and Embryology Authority (HFEA) giver den pågældende forsker tilladelse til at studere fosteranlæggene i 14 dage og kun anvende dem til forskningsformål.
Forskeren, Kathy Niakan fra Francis Crick Institute i London, ønsker at studere geners opførsel i de allerførste dage af et forsteranlægs liv, bl.a. med henblik på at kunne forebygge, at kvinder taber deres foster.
De fosteranlæg, som skal bruges i projektet, vil blive doneret af par, som har befrugtede æg til overs efter IVF behandling, fremgår det.
Beslutningen om et OK til forskningsprojektet er kontroversiel i Storbritannien, hvor en række forskere sidste år opfordrede til en grundlæggende debat om emnet.
I Kina har videnskabsfolk allerede forsket på menneskelige forsteranlæg, men f.eks. finansierer det amerikanske National Institutes of Health (NIH) ikke denne type forskning.
Den type forskning, som nu har fået grønt lys i Storbritannien, overlapper både emnemæssigt og i etisk henseende med den allerede tilladte stamcelleforskning. Et lignende projekt i Danmark ville f.eks. næppe løbe ind i lovgivningsmæssige problemer.
”Projektet er ikke meget anderledes end det, man gør, når man udvikler og studerer humane embryonale stamceller”, siger professor emeritus, dr. med. Jens Zimmer, Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet.
”Her stimulerer og hæmmer man ekspressionen af cellernes gener ved tilsætning af udvalgte såkaldte transskriptionsfaktorer i bestemte mængder og rækkefølge til den næringsvæske, man dyrker cellerne i. Det nye er, at hun (Kathy Niakan, red.) går efter de ydre celler i det tidlige fosteranlæg – d.v.s. de celler, der ender med at danne moderkagen og siden hen fosterhinderne, mens de fleste stamcellerforskere indtil nu har haft fokus på cellerne i den indre cellemasse, som danner de forskellige celletyper og organer i selve fosteret”, siger han.
”Kathy Niakan’s forskning er meget relevant. Mange befrugtede æg ender nemlig som tidlige ”aborter”, som kvinden måske slet ikke lægger mærke til, fordi de udskilles, som var det en almindelig eller sen menstruation. Og ret mange af dem har genetiske fejl, som naturen altså selv ”neutraliserer”. Projektet kan give ny viden om samspillet mellem det helt tidlige fosteranlæg og livmoderslimhinden".
Hvad må man efterhånden ikke?
”Man må ikke anvende overskydende, befrugtede æg eller på anden måde frembragte humane embryonale stamceller til kloning af mennesker, ligesom man heller ikke må frembringe mere udviklede fostre eller børn gennem tidlig ændring af cellernes arvemasse. Det britiske projekt har ingen af disse formål".
