Skip to main content

Undersøgelse: Danmark har Europas femtebedste sundhedsvæsen

Den årlige gennemgang af Europas sundhedsvæsener fra Health Consumer Powerhouse viser et fald for Danmark i forhold til sidste år.

28. jan. 2015
1 min.

Danmark har Europas femtebedste sundhedsvæsen, skriver Altinget med henvisning til årets opgørelse fra tænketanken Health Consumer Powerhouse.

Danmark har tidligere indtaget både en andenplads og en tiendeplads. Sidste år var Danmark nummer fire.

Rapporten konkluderer, at Danmark især scorer højt på patientrettigheder, patientinformation og borgerrettede it-løsninger, skriver Altinget.

Forebyggelsen og den lave gennemsnitsalder i Danmark trækker nedad, fremgår det.