Skip to main content

Ung forsker: ”Hey, her har jeg vist fat i noget”

En fascination af diskrepansen mellem cannabis’ image som ufarlig hyggespreder og stoffets kraftige, medicinske potens førte ph.d.-studerende Eva Maria Meier Carlsen ind på et af tidens hotteste felter, hvor både læger og andre hungrer efter forskning.

Eva Maria Meier Carlsen flankeret af prof. Graham Collingridge, University of Bristol tv) - en af vinderne af den store Brain Prize 2016 - og adm. dir. for The Brain Prize, Kim Krogsgaard. Foto: Lundbeckfonden.
Eva Maria Meier Carlsen flankeret af prof. Graham Collingridge, University of Bristol tv) - en af vinderne af den store Brain Prize 2016 - og adm. dir. for The Brain Prize, Kim Krogsgaard. Foto: Lundbeckfonden.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

20. okt. 2017
5 min.

Lang tid før, at cannabis blev et hedt emne i forbindelse med Folketingets vedtagelse af et forsøg med medicinsk cannabis, besluttede ph.d.-studerende på Københavns Universitet, Eva Maria Meier Carlsen, at forske i stoffet.

Nu er det et område, hvor et politisk ønske kolliderer med et lægefagligt ønske om evidens. Der findes forskning i cannabis, men den er sparsom, så det er ikke nogen overdrivelse at sige, at cannabisforskning er stærkt efterspurgt.

”Jeg begyndte vel et års tid før, forsøgsordningen om lægeordineret cannabis kom på tale. Og jeg sad faktisk og analyserede nogle af mine allertidligste data, da min vejleder sendte et link til de første omtaler af forsøgsordningen. Da tænkte jeg: ,Hey, her har jeg vist fat i noget'”, siger hun.

Faktaboks

Fakta

”Siden da har jeg jo bare nydt at kunne opleve, hvordan jeg egentlig kan se et perspektiv, hvor min forskning kan gøre gavn uden for laboratoriets vægge inden alt for længe. Det er ikke mange forskere forundt”.

Hvorfor kaster du dig lige over cannabis?

”Jeg kan se denne her konflikt mellem patienter, der oplever en lindring ved et relativt nemt tilgængeligt og i manges øjne uskadeligt stof, og så læger, der står mere stejlt på et forsigtighedsprincip om, at så længe vi ikke forstår cannabis’ virkning, skal vi ikke bruge det. Og en gang imellem er der jo nogle grelle bivirkninger, som vi skal gå langt for at undgå.

Jeg håber at bidrage til at løse eller afhjælpe denne konflikt. At jeg med min forskning kan give lægerne nogle af de svar, som vil gøre dem trygge ved at udskrive cannabis, men også gøre dem bedre i stand til at forklare deres patienter, i hvilke tilfælde cannabis ikke vil være det rette valg”.

En skam ikke at udnytte cannabis

Eva Maria Meier Carlsens grundlæggende holdning til stoffet er, at det udgør en mulighed, der bør udnyttes – men det drejer sig om at finde den rette metode og rette dosis til de rette patienter.

”Når vi nu kender til et potent stof som cannabis, synes jeg, det vil være en skam ikke at udnytte dets potentiale. Men samtidig skal vi heller ikke bare bruge det bevidstløst. Så længe vi ikke ved, hvor og hvordan det virker, så er risikoen ved medicinsk brug til at tage og føle på”, siger hun.

Men samtidig er der et andet perspektiv – populært sagt at udnytte kroppens egne helende egenskaber.

”Jeg håber også, at min forskning kan åbne op for, at vi i højere grad end i dag udnytter kroppens egne cannabinoider – endocannabinoiderne. I stedet for at tilføre cannabis udefra vil vi måske i fremtiden bedre kunne modulere og styre, hvor, hvornår og hvor meget endocannabinoid der frigives fra kroppens celler. Dermed kan vi opnå helt lokale virkninger og samtidig forstyrre kroppens balance mindst muligt – og dermed opnå færrest mulige bivirkninger”.

Junior Brain Prize 2016

Eva Maria Meier Carlsens forskning er i de tidlige stadier, men har allerede udløst en pris: Lundbeckfondens Junior Brain Prize 2016. Prisen uddeles hvert år til en ung forsker i kølvandet på tildelingen af fondens store, internationale The Brain Prize.

Hvad er det, du har fundet ud af?

”Jeg fandt ud af, at endocannabinoider kan sænke aktiviteten i hjernens netværk af neuroner ved at hæmme den mængde neurotransmittere, som neuronerne i rygmarven frigiver. Endocannabinoider frigives fra aktive neuroner og hæmmer selvsamme og naboliggende neuroners aktivitet. Overraskende nok skete denne hæmning ikke alene på grund af, at endocannabinoiderne påvirkede neuronerne. Effekten blev medieret af en anden celletype, nemlig astrocytter, en celletype, hvis funktion i neuronal signalering først er begyndt at blive undersøgt inden for det seneste årti”.

Hvad kigger du på, videre frem?

”Jeg samarbejder med en forskningsgruppe ved Bordeaux Universitet ledet af Giovanni Marsicano, som er en pioner inden for cannabisforskning, og vi er lige nu i gang med at undersøge, hvad den fysiologiske effekt af den cellulære mekanisme, vi har fundet, skal gøre godt for. Vi har derfor kigget på, hvordan cannabisbrugere igennem tiden har beskrevet cannabis’ effekt på bevægeapparatet. Der findes flere beretninger om, at cannabis kan sænke rystelser og derfor er blevet anvendt til lindring hos patienter med multipel sklerose og ved rystelser forårsaget af rygmarvsskader. Lige nu undersøger vi, om den effekt kan forklares ved cannabis’ aktivering af astrocytter i rygmarven”.

Og målet med den forskning?

”I fremtiden håber vi at kunne bevæge os fra mus som forsøgsdyr – som vi bruger nu – til at undersøge cannabis’ kliniske effekt hos mennesker, der lider af generende patologiske rystelser, f.eks. patienter med multipel sklerose eller rygmarvsskade. Håbet er, at hvis vi kan komme til at forstå mekanismen bag cannabis’ lindrende egenskaber på rystelser, så vil vi kunne bane vejen for at udvikle målrettet behandling både med allerede kendte cannabispræparater og nye medikamenter. Det kunne f.eks være et stof, der specifikt påvirker astrocytter og ikke andre celletyper, eller behandling, der kun påvirker rygmarven og ikke hjernen, hvor den psykoaktive effekt menes at udløses. Dermed kan vi få en cannabisbehandling, som rammer mere rent og målrettet, og patienterne kan slippe for uønskede bivirkninger”.

Er din forskning publiceret?

”Nej, ikke endnu. Vi vil nemlig gerne kunne beskrive vores resultater i relation til den fysiologiske virkning, som jeg arbejder på lige nu”.