Unge læger dumper den kliniske basisuddannelse

Landets unge læger vender tomlen nedad til afløseren for turnusordningen, den såkaldte kliniske basisuddannelse (KBU).

Mere end hver tiende mener »slet ikke«, at KBU har fungeret tilfredsstillende. Og næsten fire ud af ti mener, at den kun har fungeret »i mindre grad«.

Det viser den første undersøgelse af KBU-ordningen, som Foreningen af Yngre Læger har foretaget i efteråret blandt det første hold under den nye ordning.

Det nedslående resultat viser også, at fire ud af ti ikke mener, at de har fået nok supervision, og mere end fire ud af ti har ikke fået en uddannelsesplan.

»Det er absolut ikke godt nok,« siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Marit Buccarella.

Hun fastslår, at lovgivningen påkræver, at enhver KBU-læge skal have udarbejdet en individuel uddannelsesplan senest 14 dage efter ansættelsen.

»Den slags skal være i orden. At hver fjerde heller ikke har fået en evalueringssamtale, som de har krav på, er et problem,« siger hun og fortsætter:

»Sundhedsstyrelsens mål er at få flest igennem på den gode måde, hvor basislægen både opnår de mål, der er sat og samtidig er tilfredse med deres forløb. Det er derfor ikke godt nok, at vi på det første hold har en stor gruppe, der er utilfredse.«

Men Sundhedsstyrelsen savner viden om, hvad det præcist er, utilfredsheden går på, da det er svært at se i den kvantitative undersøgelse. En viden, der kommer svar på, når Sundhedsstyrelsen foretager en officiel evaluering i efteråret 2010.

Landets sundhedsmyndighed har netop valgt efteråret, da flere hold på det tidspunkt har været gennem et KBU-forløb, så de værste omstillingsproblemer og børnesygdomme er væk:

»Vi er i en omstillingsproces. Og vi er godt klar over, at der er ting, der kan og skal blive bedre,« siger Marit Buccarella.

På Endokrinologisk Gastrologisk Afdeling I på Bispebjerg Hospital undrer svarene ikke ledende overlæge og KBU-medansvarlig Hans Perrild:

»Undersøgelsen svarer ikke direkte på, hvilke forventninger, som ikke er opfyldt, men sygehusene er pålagt en kæmpe formel uddannelsesopgave, hvor der stilles store forventninger op hos de kommende læger. Derfor ikke mærkeligt at nogle skuffede. Intentionerne mangler ikke, men realiteterne rundt om i landet er forskellige, og ikke alle steder har de måske mulighed for at afsætte de nødvendige resurser til supervision med videre,« siger han.

For at understrege tyngden i uddannelsesopgaven oplyser Hans Perrild, at de på hans afdeling hvert år bruger 1,5 årsværk ud af 30 på fravær til uddannelse af kommende speciallæger.

De lavede selv en undersøgelse af arbejdsmiljøet i foråret 2009 og har i samarbejde med afdelingens yngre læger ændret arbejdsgange og skærpet opmærksomheden på supervision, så endnu flere kan blive tilfredse med deres forløb.

I ambulatorierne er der nu eksempelvis indlagt pauser i speciallægernes arbejdstid, så de fysisk får mulighed for at supervisere deres yngre kollega i lokalet ved siden af. Og bagvagten bruger lige et kvarter på at tale forvagtens oplevelser på en nattevagt igennem.

»Vi har kigget på, hvordan arbejdsgangene kan optimeres, så vi tilbyder vores tre KBU-læger, tre introduktionslæger og seks læger i hoveduddannelsesforløb supervision hver dag uden at skulle ændre for meget i arbejdsgange. Men det er altså en stor opgave. For vi har jo også patienter at tage os af, som man kan læse om i dagspressen i øjeblikket,« siger Hans Perrild.

YL: Tilfredsheden vil snart stige

Lars Riber, formand for Team Uddannelse i Foreningen af Yngre Læger og medlem af Udvalg for Uddannelse og Forskning i Lægeforeningen.

Hvorfor er så mange i klinisk basisuddannelse utilfredse?

»Det er der sikkert mange forklaringer på. En af forklaringerne er, at mange KBU-læger sammenligner KBU med turnus. Det kan man ikke umiddelbart. Det er at sammenligne æbler og pærer. Turnus var i høj grad bygget op omkring nogle ret specifikke kompetencer, mens KBU handler om at uddanne de nye læger i de basale kompetencer, det kræver for at være læge i den svære overgang fra studieliv til lægeliv. Et paradigmeskifte, som både arbejdsgiverne, de uddannelsessøgende og de studerende var enige om, var tiltrængt. En anden forklaring er, at vejledere, uddannelsesansvarlige overlæger og andre kolleger aldrig har uddannet en KBU-læge og derfor kan være usikre på opgaven. Endvidere tror jeg, at det kan spille en rolle, at KBU blev lanceret samtidigt med 4-års-reglen.

Jeg kan heldigvis også konstatere, at der er nogle nyskabelser omkring KBU'en, som lægerne er glade for - fx det direkte valg af KBU-forløb og den faglige sammensætning af KBU-forløbene.«

Så det er ikke selve KBU-ordningen, der er noget galt med?

»Nej. Principielt ikke. Men hverken Yngre Læger, Lægeforeningen, FADL, Danske Regioner, Dansk Medicinsk Selskab eller Sundhedsministeriet forventede, at det blev nemt at implementere KBU. For at det kan lykkes, skal alle gøre en indsats - en indsats, der tydeligvis skal forbedres. Det gode ved undersøgelsen er, at vi konkret kan se, hvor utilfredsheden er, og hvor der skal sættes ind.«

Så der er slet ikke noget, der frustrerer Yngre Læger?

»Jo selvfølgelig. Det er for dårligt, at vores medlemmer ikke får de fastlagte evalueringer, lovpligtige uddannelsesplaner, aftalt vejledning med mere. Det har de krav på. Det råber vi også om, hver gang vi taler med regionerne, de uddannelsesansvarlige overlæger og vejlederne.«

Hvad er læren af spørgeskemaundersøgelsen?

»At vi konstant skal overvåge KBU, så vores nye kolleger lærer det, de skal. Derfor gentager vi også undersøgelsen forår og efterår 2010, og resultaterne vil indgå i den aftalte evaluering, som Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse og SST vil foretage i efteråret 2010. Samtidig er det vigtigt at afstemme forventningerne for, hvad det er, lægerne skal lære, og hvordan de kan lære det.«

Hvad skal vi egentlig med KBU, når så mange er utilfredse?

»Skiftet fra turnus til KBU betyder en hel anden måde at uddanne på. Med turnus satte vi nye læger til helt konkrete lægespecifikke opgaver. De skulle med en begrænset viden indgå som læger på den specifikke afdeling, så de fik funktionsniveau. Den tankegang er vi gået bort fra. Nu uddanner vi ikke inden for det enkelte speciale, men til at være læger generelt.«

Stiller fireårsreglen så ikke KBU-lægerne dårligere end turnuslægerne, der netop har flere konkrete færdigheder og længere tid til opkvalificering?

»Det er klart, vi skal være opmærksomme på, at de nye kolleger ikke stilles dårligere. Når jeg fx hører et rygte om, at nogle internmedicinske afdelinger/overlæger bortdømmer KBU-læger, alene fordi de ikke har haft intern medicin i deres KBU og beder dem tage en uklassificeret ansættelse, så bliver jeg sur. De har jo ikke forstået noget som helst. Og det får mig til at sige, at nu skal vi have f jernet alle uklassificerede stillinger og have dem konverteret til uddannelsesstillinger.«

»Her bliver man brugt - ikke pakket ind i vat«

Store faglige udfordringer i et mandsdomineret miljø. Ansvar fra dag ét. Og selvvalgt overarbejde. Dårlig lodtrækning klinisk basisuddannelse (KBU) sendte Anna Katrine Thielberg væk fra hovedstaden mod Næstved Sygehus til et speciale, hun ikke ønskede. Meget har ændret sig.

Den 29-årige læge Anna Katrine Thielberg husker ikke den præcise dag i oktober 2008. Ej heller det præcise tidspunkt. Men hun husker hvert et sekund af det stressende kvarter, der afgjorde hendes lægelige fremtid.

Anna Katrine kunne med nummeret 308 ud af de 376 se langt efter et ønsket ophold på en medicinsk afdeling i hovedstaden i sin etårige KBU. Og et ophold i Jylland ville være en katastrofe. En ejerlejlighed i Sverige med sin lille pige og mand i fast stilling i København gjorde det umuligt.

»Jeg vidste jo, at jeg ikke ville kunne vælge og vrage. Det var super stressende, for det jo min fremtid, der blev afgjort på det kvarter,« fortæller hun fra kontoret på Næstved Sygehus.

Hun valgte derfor et kirurgisk forløb, selvom det ikke var planen. 1. oktober 2009 iførte hun sig det lille navneskilt på Næstved Sygehus, hvorpå sorte bogstaver fastslår »læge«. Studietiden var slut. Karrieren begyndt:

»Der var ikke meget snak og intro. Jeg blev kastet lige ud i det. På min anden dag havde jeg en nattevagt, hvor jeg stod helt alene. Det var tough. Men også fedt. Og så sætter jeg pris på, at jeg havde en flink nattevagt, som jeg kunne læne mig lidt op af,« fortæller hun.

I det hele taget har basisuddannelsen været meget learning by doing, ikke så meget holden i hånd af de mange mænd på Kirurgisk Afdeling. Anna Katrine har flere gange følt, at hun har været nødt til at præstere 120 procent af sine mandlige kolleger for at blive anerkendt. Tonen er direkte, men ærlig. Og hun får supervision, men ikke så meget, som hun havde håbet på.

I stedet for at græde i hjørnet har hun stillet sig centralt og taget udfordringen op. Hun har villet bevise sit værd. Og det har givet resultat. En af overlægerne hev Anna Katrine til siden forleden og fortalte, at hun har »et talent for kirurgien.«

Overarbejde betaler sig

Anna Katrine Thielberg har selv valgt - og opfordrer kommende KBU'ere til - at få så meget praktisk erfaring som muligt.

»Det er nu, jeg får min basale færdigheder. Jeg skal efterfølgende et halvt år i klinisk praksis, så det her ophold på Næstved er i princippet den eneste kliniske erfaring, jeg får inden min introduktionsstilling. Derfor skal jeg lære så meget som muligt,« siger Anna Katrine.

Masser af ekstravagter og en arbejdstid op til 60 timer om ugen er en del af løsningen:

»Min tilgang er jo flere timer, jo flere patienter og jo mere lærer jeg. Og jeg kan mærke, at det giver noget. Men privat er det selvfølgelig hårdt,« siger hun.

Anna Katrine medgiver, at hun er heldig at have en mand med kontorarbejdstider, der henter og bringer barnet, og som kan arbejde hjemme, mens hun ser flere patienter, end de 37 timer tilsiger.

Den unge læge er overbevist om, at det, der i lodtrækningen kunne ligne en baglomme til et karriereforløb, også kan være en fordel:

»På et mindre sygehus har de virkelig brug for din arbejdskraft, så du får virkelig prøvet noget. Her bliver man brugt - ikke pakket ind i vat. Og næsten fra starten fik jeg selvstændige patientforløb, samtaler med pårørende og måtte tage ansvar. Det lærer man rigtig meget af,« siger hun.

Anna Katrine er efter sit ophold på den kirurgiske afdeling reelt kommet i tvivl, om hun skal udskifte de medicinske drømmespecialer, endokrinologi, neurologi eller kardiologi med kirurgien.

Det konkrete kirurgiske arbejde og udfordringen i at starte det rigtige behandlingsforløb på de ofte noget uklare diagnoser har vist sig mere spændende end antaget.

»Jeg elsker virkelig mit arbejde,« siger Anna Katrine Thielberg.

Anna Katrine Thielberg

- Gift, en pige på et år, bor i Malmö.

- Blev uddannet læge januar 2009.

- Startede KBU på Kirurgisk Afdeling på Næstved Sygehus, oktober 2009, efter barsel. Anden del bliver i almen praksis i Næstved.

- Trak nummer 308. Ud af 376.

»KBU er for kort«

Hvorfor valgte du et medicinsk forløb på Næstved Sygehus?

»Det var det medicinske forløb tættest på København, som jeg kunne få. Jeg vil være pædiater og har derfor behov for klinisk medicinsk erfaring, så jeg står mig godt, når jeg skal søge hoveduddannelsesforløb. Kirurgi vil ikke være relevant i den sammenhæng. Men når KBU nu er en grunduddannelse, så er det underligt, at jeg slet ikke får noget kirurgi, som jo er en væsentlig del af lægefaget. Jeg synes faktisk ikke, at jeg bliver en hel læge, når den ene side mangler. Det irriterer mig lidt.«

Hvad har været den største oplevelse i din kliniske basisuddannelse?

»At få udskiftet min identitet som studerende. Nu står jeg med ansvaret for behandlingen. Det er dejligt at se, at jeg kan noget. At alle årene på studiet har gjort en forskel. Og at man lærer noget hver dag.«

Hvad skal man være særligt opmærksom på?

»Man skal kende sin begrænsning og vide, hvornår man skal bede om hjælp. Vi har et mellemvagtslag, som vi hele tiden kan trække på, hvis det er nødvendigt, og det er rart.«

Hvad har opholdet betydet for dig?

»Det har været et fantastisk ophold på trods af, at det har været hårdt. Der har været rigtig mange patienter, mange nattevagter, meget ansvar. I hverdagene er det sjældent, man har 15 minutters pause. Så jeg er virkelig på, når jeg er på vagt. Og meget træt, når jeg kommer hjem. Men jeg får lært noget.«

Hvad har været det værste ved opholdet?

»Jeg har ikke haft nogen slemme oplevelser. Det har været hårdt, men på den gode måde. Jeg har været rigtig glad for afdelingen.«

Hvad synes du om KBU?

»Den er for kort. Jeg er glad for at være et mindre sted, da jeg får set en masse. Dem på de store sygehuse, er ofte i meget specialiserede funktioner, så de får set meget af det samme, men lidt af bredden i specialet. For mig var det vigtigt at prioritere det medicinske forløb, så jeg står godt fremadrettet. Men jeg synes, at det er ærgerligt, at et nummer skal afgøre ens fremtid.«

Pia Friis Jensen

- Kæreste, ingen børn, bor i København.

- Uddannet læge i juni 2009.

- Startede KBU på Medicinsk Afdeling på Næstved Sygehus, oktober 2009.

- Anden del bliver i almen praksis i Næstved.

- Trak nummer 192. Ud af omkring 340.

Sådan bliver du speciallæge i dag

- Cand.med. fra et af de tre medicinstudier i Danmark: København, Århus og Odense.

- Klinisk basisuddannelse, 12 måneder.

- Introduktionsstilling, 12 måneder for alle andre specialer end almen medicin, der har seks måneder.

- Hoveduddannelsesforløb, 4-5 år.

Klinisk Basisuddannelse for begyndere

- Består af 2 ´ 6 måneders ansættelse. Normalt er et ophold på et sygehus og i almen praksis.

- Formålet med den kliniske basisuddannelse (KBU) er, at »lære at være læge« og tilegne sig nogle generelle lægekompetencer, der ikke knytter sig til specifikke specialer. Det kan fx være at tage imod akutte patienter, skrive journal og samarbejde med andre faggrupper.

- Der er formuleret 15 overordnede læringsmål, der fremgår af målbeskrivelsen.

- KBU er første element i den videreuddannelse, der fører frem til, at man bliver speciallæge.

- Gennemført og godkendt KBU giver ret til autorisation til selvstændigt virke. Forudsætningen for at blive speciallæge.

- Fordelingen af forløb sker ved, at kandidaten trækker et nummer, hvorefter nummer 1 vælger det ønskede KBU, dernæst nummer 2 osv. Det er tilladt at bytte forløb.

- Alle nyuddannede læger skal have mulighed for et KBU-forløb senest tre måneder efter embedseksamen.

Kilde: Foreningen af Yngre Læger

Spørgeskemaundersøgelse af klinisk basisuddannelse, efteråret 2009 kan ses som pdf-fil øverst i dokumentet!