Skip to main content

Unge læger skal have hjælp til at vælge speciale

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

18. jan. 2008
6 min.

Når man har valgt at blive læge, har man truffet sit karrierevalg. Men selv om den unge læge for længst er tør bag ørerne, når den medicinske uddannelse er lagt bag, så venter der endnu et stort valg: Hvilken slags læge vil jeg være?

Som følge af fireårsreglen, der siger, at læger skal have begyndt deres speciallægeuddannelse senest fire år efter den medicinske eksamen, kræves fremover, at specialevalget skal træffes hurtigt, og at det er rigtigt.

Regionerne har allerede taget initiativ til, at hvert enkelt speciale skal formulere sin faglige profil. Det skal forbedre den unge læges mulighed for det rigtige match. Det er også planen, at der midtvejs i introstillingen skal finde en samtale sted, som blandt andet skal dreje sig om, hvorvidt det er det rigtige speciale for den pågældende læge.

Ifølge bekendtgørelsen om videreuddannelsesreformen skal regionerne sikre, at yngre læger tilbydes karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. I økonomiaftalen for 2008 mellem regioner og regeringen står: »Der skal være en forstærket vejledning, f.eks. vedr. specialevalg.«

Hvordan karrierevejledningen ender med at blive, er langtfra på plads endnu.

Der findes allerede i dag karrierevejledning, som de tre videreuddannelsesregioner har ansvaret for. Videreuddannelsesregion Nord skriver i et notat: »Det er ikke tanken, at der skal opbygges er nyt parallelt system, men at det allerede etablerede system skal styrkes og synliggøres.«

Formanden for Yngre Læger, Lisbet Lintz, siger: »Den karriererådgivning, vi har i dag, er ikke god nok. Så ja, selvfølgelig kan man sige, at den skal styrkes og synliggøres. Men der skal også nye tiltag til. Der skal for eksempel være langt mere målrettet rådgivning af den enkelte, og der skal være karriererådgivning allerede prægraduat.«

Yngre Læger arbejder sammen med Danske Regioner på et udspil til en samlet model for regionernes, universiteternes og Yngre Lægers/Lægeforeningens tilbud til den enkelte læge og lægestuderende.

Sundhedsstyrelsen er på vej med en vejledning, der ifølge styrelsen »kommer snarest muligt«.

Start på universitetet

Når tidspresset øges, er der brug for at tænke i karrierebaner allerede på universitetet. Sådan tænker man i England, hvor presset er endnu større end i Danmark. Her skal den unge læge allerede halvandet år efter universitetet ansøge om uddannelsesstillinger. Det bliver måske lavet om til fire år. Det foreslår den såkaldte Tooke-rapport, der udkom i efteråret.)

»Egentlig bør de medicinstuderende allerede første år begynde at tænke i specialebaner,« siger Laura Mackenzie, der er karriererådgiver på London Universitet med medicinsk karriererådgivning som speciale. Men den er sej, erkender hun:

»For de fleste er det svært at tænke i specialebaner så tidligt. Der er længe, til de er færdige, og de føler, at specialerne er noget, der foregår ude i verden udenfor.«

Hun pointerer dog, at vejledningen skal være der.

»Nogle er faktisk ret karrieremindede meget tidligt. De kører efter specialet fra starten. Andre er ret meget oppe og køre over, at de skal vælge, og har brug for, at der er muligheden for rådgivning.«

Hvordan giver man en god karrierevejledning?

»Det kommer helt an på den person, man sidder over for, og dennes behov. Der er stor forskel på folk og deres behov. Nogle vil have information og er mest interesserede i facts. Andre har brug for nogle redskaber, så de bliver bedre til at vælge. Nogle ønsker personlig kontakt og en-til-en-møder. Andre igen foretrækker workshopper. Men generelt skal vi gøre folk bedre i stand til at blive deres egen karrieremanager. Men nogle gange handler det om, hvad der er muligt. Og så går rådgivningen ud på at spørge til, hvad den enkelte læge er villig til at ofre, og så prøve at se, hvad man kan pejle sig frem til.«

Laura Mackenzie fortsætter: »Det kommer også an på hvilken årgang vi taler om.

3.-års-studerende skal vi hjælpe med at få noget ud af klinikophold. Få noget ud af mødet med speciallægerne. Og de skal blive gode til hele tiden at reflektere både over, hvad de vil, og over, hvad deres talenter er.

4. og 5. år er man blevet meget fokuserede på ansøgningsprocessen. Så hjælper vi der.«

Efter studiet kan de engelske læger finde rådgivning hos selskaberne og den engelske lægeforening, BMA, der har forskellige rådgivningsservicer. For eksempel en udbygget hjemmesiden om karrierevalg. Og personlige samtaler samt workshopper med fokus på profileringsredskaber.

Fungerer rådgivningen generelt tilfredsstillende?

»I sandhedens interesse må jeg sige, at nogle vil mene nej. Det er jo sådan, at man selv må opsøge vejledningen, og det gør alle ikke. Og så føler man sig måske ikke godt rustet til valget,« siger Laura Mackenzie.

Matrix over specialer

Ligesom i London skal karrierevejledningen starte allerede på medicinstudiet i Odense. Det mener fakultets chefkonsulent i Enheden for Uddannelsesudvikling, Birgitta Wallstedt. Hun har lagt nogle foreløbige skitser til en rådgivning, der skal gøre karrierevalget så kvalificeret som muligt. Skitsen skal nu drøftes i fakultet og i det regionale videreuddannelsesråd.

Birgitta Wallstedt forklarer: »Vi vil gerne klæde de studerende på, så de kan vælge speciale ud fra veldefinerede kriterier. Vores tese er, at det, man kalder drømmespecialet, nogle gange bunder i seriøse og grundige overvejelser, men andre gange beror på en tilfældighed. Måske har man på et klinikophold været på en afdeling, hvor overlægen var særlig venlig og imødekommende. Det kan have afgørende betydning. På universiteternes karrieredage bliver de studerende præsenteret for alle hånde specialer, som hver især præsenteres som fantastiske af dem, der står ved boderne. Det er der ikke noget galt i. Men der mangler systematik,« mener Birgitta Wallstedt, hvis plan netop går ud på at skabe systematik i valget:

»Vi skal hjælpe de studerende med at finde frem til at svare på spørgsmålet: Hvad er vigtigt for mig i specialevalget?

Det kan gøres ved at dissekere specialerne og systematisere dem ved at opdele dem i nogle kategorier eller karakteristika, så vi får en slags matrix over specialerne.

Der kan for eksempel være et karakteristikum, der hedder problemløsende specialer, hvorunder man placerer dem, der er det, fx infektionsmedicin. Et andet karakteristikum kunne være vagtbyrden, her kan man placere specialerne efter grad af vagtbyrde.

Samtidig skal vi hjælpe de studerende med at finde frem til, hvad der er vigtigt for dem i specialevalget - hvilke kriterium vil jeg vælge efter? Med en matrix vil det ofte vise sig, at der er flere specialer, der faktisk matcher de kriterier. Så kan lægen altså sige: Jeg vil helst have dette speciale på grund af de og de kriterier. Men så er der altså også nogle andre specialer, der matcher. Dermed har de en plan b og en plan c, hvis der bliver behov for det.«

Hvorfor skal rådgivningen allerede starte på studiet?

»For at undgå at folk havner i en si tuation, hvor der er gået tre ud af de fire år, og de finder ud af, at de ikke kan få det ene speciale, de har satset på. Derfor er det vigtigt, at man på et tidligt tidspunkt har en plan b og c.«

Er dette en måde at få folk til de mindre populære specialer?

»Nej, jeg tænker udelukkende på jobtilfredshed. Den finder du, hvis du har et job, der lever op til dine forventninger. Vi kan bidrage til, at de studerende får en bredere forventningsramme, der bevirker, at der er mere end et speciale, der er godt for og passer til den enkelte.«

Kilder

Aftale om regionernes økonomi for 2008.

The Tooke Report, jan. 2008. www.mmcinquiry.org.uk/MMC_FINAL_REPORT_REVD_4jan/pdf

Karrierevejledning i dag

De tre videreuddannelsesregioner - Øst, Nord og Syd - har ansvaret for karrierevejledningen

Blandt de eksisterende muligheder for karrierevejledning i dag er:

  • Hospitalernes uddannelsesansvarlige overlæger

  • Vejledere på afdelingerne

  • Uddannelseskoordinerende overlæger

  • Specialernes dag

  • De enkelte specialer er endvidere ved at udarbejde profiler for de enkelte specialer

  • Midtvejssamtaler i introduktionsstillingen

En samlet fremstilling af specialerne findes i: »Håndbog i specialevalg - en præsentation af de lægevidenskabelige specialer«.