Skip to main content

Unge læger vil have uddannelse og feedback

Journalist Annette Hagerup, ahagerup@mail.dk

30. maj 2008
7 min.

»Velkommen, det er rart at se dig«.

På Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, får de nye unge læger en velkomst, der signalerer, at de har været ventet.

Det foregår bl.a. via et 14-dages introduktionsprogram - hvor de udelukkende skal suge til sig - samt en blomst på deres nye arbejdsbord.

Velkomsten står i skærende kontrast til den introduktion til lægearbejdet, som afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge, Hanne Holt, i sin tid selv var ude for som helt ung reservelæge.

Klokken var 7.30, da hun første gangmødte op på kirurgisk afdeling på et afprovinsens mindre sygehuse. Afdelin-gen var tom bortset fra en træt 1. reservelæge, der sad med benene oppe og læste i et blad.

»Nå, er du den ny? Du skal have hyleren til skadestuen. Du må hellere gå derned med det samme«, sagde lægen.

Da Hanne Holt kom ned på skadestuen, sad der 15 patienter i venteværelset.

»Jeg var ved at få et hjertestop, da jeg opdagede, at det var mig, de 15 ventede på«, fortæller Hanne Holt, som aldrig tidligere havde arbejdet med akutte patienter.

Den slags oplevelser skulle unge læger gerne skånes for i fremtiden. Det er baggrunden for, at Gruppen af Yngste Læger, GYL, nu lancerer en supervi-sionskampagne rettet mod både de yngre læger og de uddannelsesansvarlige overlæger.

Med kampagnen ønsker GYL at sikre, at lægerne allerede fra starten på deres turnus får et optimeret uddannelsesforløb. Principperne for det gode forløb skulle gerne række gennem alle faser af den postgraduate lægeuddannelse.

Ideen til kampagnen opstod for halvandet år siden.

Baggrunden var, at nogle yngre læger ikke følte, at de fik den supervision, de havde brug for. Når de f.eks. ringede efter en bagvagt eller en mellemvagt, måtte de ofte nøjes med et telefonråd.

»Men står du som nyuddannet og skal gennemføre en praktisk opgave, som du er usikker på, er der altså en verden til forskel på at få et telefonisk råd og på at have en erfaren kollega til at kigge dig over skulderen og give feedback på, om du udfører opgaven korrekt«, fortæller Jill Mains.

Hun har været færdig som læge knap et år og er p.t. i turnus på Ringkø-bing Sygehus.

»Det er som ung og nyuddannet, at man har brug for vejledning, og den vejledning skal helst leveres, før man har tillagt sig alt for mange ,uvaner`/uhensigtsmæssige arbejdsmetoder«, siger Jill Mains og nævner den direkte patientkontakt f.eks. under stuegang som en situation, hvor unge læger har brug for et ekstra par øjne. »Vi har brug for, at en erfaren kollega er med på sidelinjen, selvom det er os, der fører samtalen med patienten. Den ældre kollega skal observere os og fortælle, hvad vi gør rigtigt, og hvad, vi kunne gøre bedre«, fortæller Jill Mains.

»I øjeblikket må vi unge, nyuddannede læger ofte selv prøve os frem. Det er ikke godt for patientsikkerheden, at vi afprøver praktiske håndgreb og procedurer uden vejledning«, siger Jill Mains.

Selv føler Jill Mains ikke, at hun har manglet supervision, men det skyldes ifølge hende selv alene det faktum, at hun er god til at sige fra og bede om hjælp.

Hun opfordrer sine unge kolleger til at stille krav om supervision.

»Med kampagnematerialet vil vi give dem nogle redskaber, så de kan tage emnet supervision op på deres egen afdeling og tage initiativ til undervisningsdage på afdelingen.

Vi vil gerne lægge op til lokale diskussioner af, hvordan man skaber det bedste uddannelsesmiljø«, fortæller Jill Mains.

Supervision kræver tid

Kristoffer Barfod, der p.t. tager en del af sin turnus på en klinik i Norrland, Norge, efterlyser mere tid til de yngre læger i hospitalets hverdag. »Dagligda-gen på afdelingerne skal omstruktureres, hvis der skal være plads til supervision. I øjeblikket har overlægerne så travlt med at operere og undersøge patienter - for at skaffe penge hjem til deres afdeling - at de reelt ikke har tid til at vejlede de unge læger«, siger Kristof-fer Barfod, der oprindelig fik ideen til supervisionskampagnen.

Selv fik han lov til at gå stuegang alene efter fem dage på sit første turnusjob på en medicinsk afdeling på et nordsjællandsk provinshospital. Afdelingen havde på det tidspunkt 15-20 alvorligt syge patienter. Det var så op til Kristoffer at tage kontakt til en overlæge, om nødvendigt.

»Det er fint nok at gå stuegang alene, bare der reelt er en overlæge til rådighed, man kan spørge til råds. Problemet er, at overlægerne er så ophængte, at man føler, at man forstyrrer dem. Der-for tvinges man til at tage beslutninger på egen hånd, som man egentlig ikke har faglig ballast til at træffe. Et er, at det ikke er rimeligt over for patienterne, at de i dagevis må nøjes med en helt ,grøn` læge.

Noget andet er, at det gør de unge læger usikre. Jeg har kolleger, der har konstant dårlig samvittighed, fordi de er bange for, at de har gjort noget forkert«, fortæller Kristoffer Barfod.

Den usikkerhed kan man ifølge overlæge på Psykiatrisk Hospital i Århus, Runa Sturlason, eliminere ved at lade de yngre læger indgå i faste lægeteam. »Hos os vil en helt nyuddannet læge altid komme til at indgå i et fast team med en overlæge, en afdelingslæge og en reservelæge med nogle års erfaring. Teamet arbejder sammen hele dagen - også under stuegang - og på den måde vil der altid være en erfaren læge i nærheden, hvis den unge læge har spørgsmål eller ønsker feed-back.

De kan altid få fat i mig eller en anden overlæge på ti sekunder. Som overlæge skal man dedikere sig til at være tilstede, hvis man vil have et godt arbejds- og uddannelsemiljø på sin afdeling«, siger Runa Sturlason, hvis afdeling i 2007 fik Sundhedsstyrelsens Uddannelsespris.

Et spørgsmål om kultur

På Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, OUH, er uddannelse af yngre læger en integreret del af arbejdsdagen og foregår på tværs af uddannelse og erfaring.

Det vil sige, at yngste mand også deltager i undervisningen af andre faggrupper, som f.eks. bioanalytikere, hygiejnesygeplejersker og sekretærer. Ikke nok med at de unge læger får en god erfaring i at formidle, det er også en stor gevinst for det daglige samarbejde.

Ledende overlæge på afdelingen, Bente Gahrn-Hansen fortæller, at uddannelse altid har haft høj prioritet der på afdelingen. »Det er nok et spørgsmål om afdelingskultur og noget, man på ledelsesplan skal beslutte sig for at prioritere«, siger hun, men påpeger samtidig, at truslen mod et godt undervisningsmiljø er stramme normeringer.

Meget tyder på, at undervisningskulturen er i top i Odense.

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling blev nemlig her i 2008 kåret som bedste uddannelsessted af Sundhedsstyrelsens inspektorkorps. Korpset består af to erfarne speciallæger, som opholder sig to dage på afdelingen, hvor de gennemgår samtlige arbejdsgange minutiøst.

»Man mærker med det samme, at uddannelse bliver prioriteret. Man får ikke lov at putte sig. Enhver under uddannelse får f.eks. straks ved ankomsten sin egen vejleder«, fortæller reservelæge Gitte Hartmeyer, der nu i et år har v æret på afdelingen i en introduktionsstilling til det mikrobiologiske speciale.

»Det, der kendetegner den her afdeling, er, at man med det samme får feed-back på sit arbejde«, fortæller Anette Holm, der har været på afdelingen i en hoveduddannelsesstilling siden 2004.

Selvom patienten umiddelbart er usynlig på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, er arbejdet på afdelingen, der dækker en halv mio. fynboer, i højeste grad akut. Medarbejderne skal levere prøvesvar døgnet rundt og svare på spørgsmål fra gamle, garvede specialister ude i almen praksis og på hospitalsafdelingerne. Lægen står måske med et barn, hvor der er mistanke om meningitis og har brug for et hurtigt svar.

»Vores vagthold består af en ofte meget ung reservelæge samt en overlæge i beredskabsvagt. Det betyder, at de yngre læger aldrig er alene på vagten men altid kan få fat på en erfaren kollega«, fortæller Bente Gahrn-Hansen, som dog ikke mener, lægerne skal ringe efter bagvagten ved det mindste problem. »Vi tilstræber at oplære de yngre læger til at overveje situationen og komme med deres egne forslag, som de kan konfrontere overlægen med. Løsninger skal helst findes gennem gensidig dialog; det lærer man mest af«, siger Bente Gahrn-Hansen og tilføjer i samme åndedrag: »Men det er vigtigt, at man tør spørge, hvis man er i tvivl«.

Kampagnen »Det er kanon med supervision« består bl.a. af: Et inspirationsdokument, et diasshow til at vise på f.eks. morgenkonferencen samt en plakat til at hænge op i konferencelokalet mm.

Materialet er ved at blive sendt ud til henholdsvis afdelingsledelsen/den uddannelsesansvarlige overlæge og til turnuslæger fra vinteren 2008, ligesom de kommende basislæger, sommeren 2008 og vinteren 2009 også vil få det tilsendt.

Materialet kan ses på www.laeger.dk.