Amerikanske spekulanter opkøber generiske lægemidler, som har været kendt i årtier, og 20- eller 50-dobler prisen. I Danmark holder konkurrencen priserne i skak – indtil videre.
Aktiekurserne har været på rutsjetur for en håndfuld amerikanske lægemiddelproducenter i den seneste tid. Årsagen er, at et senatsudvalg er begyndt at vise nærgående interesse for nogle af selskabernes prispolitik.
Det, som har tirret politikerne – i hvert fald på Demokraternes fløj – er en række groteske prisstigninger på vigtige, generiske lægemidler. Demokraterne i Kongressen har, ivrigt sekunderet af partiets formentlig kommende præsidentkandidat Hillary Clinton, taget de første skridt til en nærmere undersøgelse, som de håber kan føre til en egentlig undersøgelse. Foreløbig har det Republikanske flertal dog blokeret.
I et enkelt tilfælde blev prisen mere end 50-doblet. Det skete, da firmaet Turing Pharmaceuticals i august opkøbte licensen til at markedsføre lægemidlet pyrimethamin med handelsnavnet Daraprim. Dagen efter, satte Turing prisen på lægemidlet, der anvendes til behandling af toksoplasmose hos hiv-patienter, i vejret med 5.455 procent. En pille, som før kostede 13.50 dollar, kostede nu 750 dollar.
Ejeren af Turing, en spekulant ved navn Martin Shkreli, forsvarede sig med, at behandlingen med Daraprim, som typisk varer nogle uger, fortsat er ”meget billig”:
”Det redder dit liv for 50.000 dollar. Til den pris er der ikke noget at betænke sig på”, sagde Shkreli i et tv-interview. Firmaet retfærdiggør sig med, at forskning og udvikling af nye lægemidler koster mange penge. Daraprim har været i produktion siden 1953 og er ikke under patent. Men markedet er så lille, at ingen producenter har villet påtage sig at producere stoffet generisk.
Faktaboks
Til sammenligning virkede det nærmest beskedent, da det canadiske Valeant Pharmaceuticals hævede prisen på blodtryksmidlet Nitropress (natriumnitroprussid) med 625 procent til 1.346,62 dollar pr. ampul. Det skete samme dag, som Valeant havde overtaget licensen fra Marathon Pharmaceuticals. Natriumnitroprussid har i årtier været anvendt mod hypertension, men kan også lindre akutte psykotiske symptomer hos patienter med skizofreni.
Valeant havde samtidig opkøbt licensen til et andet hjertemiddel, isoprenalin (Isuprel), fra Marathon. På dette lægemiddel, der bl.a. har været brugt ved bradykardi i over et halvt århundrede, nøjedes Valeant dog med at tredoble prisen – godt og vel. I forvejen havde Marathon selv femdoblet prisen for begge lægemidler, da de opkøbte licensen fra et tredje selskab i 2013
Blandt spekulanter er det nærmest blevet en sport at opkøbe ”gamle” lægemidler for at hæve prisen. I 2014 købte Retrophin Inc. licensen til Thiola med det generiske navn tiopronin, som anvendes i behandlingen af nyresten. Med ét slag blev stykprisen pr. tablet tyvedoblet, fra 1,50 til 30 dollars. Retrophin Inc. blev i øvrigt stiftet af den dengang 28-årige Martin Shkreli i 2011. Han blev siden fyret af selskabet og ligger nu i juridisk slagsmål med Retrophin med gensidige krav om millionerstatninger.
I 2013 fik spekulanter fingre i licensen til endnu et generisk lægemiddel: Doxycyclin. Det er et antibiotikum af tetracyklin-gruppen og har adskillige årtier på bagen. Men nu måtte hospitalerne pludselig punge ud med 1.849 dollars for et glas med 500 tabletter, som få måneder tidligere havde kostet 20 dollar.
Samtidig steg prisen på det kolesterolsænkende pravastatin fra 27 til 196 dollars.
I 2014 tidobledes prisen på digoxin, der siden 1700-tallet har været anvendt til behandling af hjerteinsufficiens, fra 11 cents til 1,10 dollars pr. tablet.
Kan det også ske i Danmark – at prisen på et generisk lægemiddel pludselig eksploderer? Det har hverken Lægemiddelstyrelsen, Danske Regioner, eller branchesammenslutningen Lægemiddelindustriforeningen (LIF) ønsket at kommentere.
Men administrerende direktør i regionernes indkøbsorganisation Amgros, Flemming Sonne, vil gerne udtale sig – i hvert fald om det, der vedrører medicin til landets sygehuse.
”Ja, det kan også ske her”, siger han.
Både for hospitalssektoren og primærsektoren, som er underlagt forskellige lovgivninger, er der aftalt prisloft med LIF. Men med de generiske leverandører er der ingen aftaler, og derfor kan priserne svinge en del.
Spørgsmålet er så, hvad der vil ske med konkurrencen på markedet for generiske lægemidler, hvor de største spillere i den grad er ved at centraliseres:
En gigant som Novartis har etableret brandet Sandoz, som er blandt de førende på verdensplan inden for generika. Teva Generics, verdens formentlig største producent af generika, er i færd med at opkøbe virksomheder på samlebånd. Og i februar opkøbte Pfizer virksomheden Hospira, der fremstiller generisk hospitalsmedicin, for 17 milliarder dollar.
Markedet er med andre ord under konsolidering, og det frygter Flemming Sonne kan føre til en svækkelse af konkurrencen, så priserne ryger i vejret.
”Jeg er ret sikker på, at der stadigvæk vil være konkurrence i Danmark, både i vores sektor og i praksissektoren. Men hvis der på et tidspunkt kun er én producent tilbage af et bestemt lægemiddel, forsvinder konkurrencen. Vi ved jo, at der for nogle lægemidler kun er to producenter på verdensplan, og i nogle tilfælde én råvareleverandør. Og det begrænser jo konkurrencen”, siger Flemming Sonne.
”For os i Amgros er opgaven dobbelt: Vi skal både sikre den lavest mulige pris og leveringssikkerheden”, siger Flemming Sonne.
”Hvis vi oplever et tilfælde, hvor prisen mangedobles, vil vi naturligvis se på, hvad årsagen er og eventuelt inddrage konkurrencestyrelsen i vurderingen af sagen. Og hvis der er mulighed for det, vil vi vælge et andet produkt eller søge alternative løsninger”.
”Derfor er det vigtigt for os at fastholde en konkurrencemæssig situation under hensyntagen til forsyningssikkerheden, så der altid er mere end én udbyder på det danske marked. Det forsøger vi at stimulere til gennem den måde, vi opbygger vores udbud på”, siger Flemming Sonne.
I praksissektoren fungerer priskonkurrencen ved, at leverandørerne er forpligtet til hver 14. dag at indmelde apotekernes indkøbspriser på receptpligtige lægemidler til Sundhedsstyrelsens takstsystem, hvorefter priserne gælder de næste 14 dage. Sundhedsstyrelsen fastsætter apotekernes udsalgspriser til forbrugerne, så priserne er ens på alle landets apoteker. Det lægger en ret effektiv dæmper på prisstigningerne.
