Skip to main content

Vækstlaget i dansk forskning beskæres igen, igen

Regeringens finanslovsudspil skærer igen i år ned på Det Frie Forskningsråd, som gøder de tidlige vækstlag i dansk forsknings fødekæde. Derimod får Innovationsfonden, der har fokus på økonomisk vækst og arbejdspladser, flere penge, hvis det står til regeringen.

De seneste års finanslove har skåret ned på bevillingerne til forskning. Kilde: Danmarks Statistik.
De seneste års finanslove har skåret ned på bevillingerne til forskning. Kilde: Danmarks Statistik.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

31. aug. 2016
4 min.

Sidste år fik dansk forskning – herunder naturligvis også sundhedsforskningen – er veritabelt nakkedrag i form af voldsomme nedskæringer på finansloven for 2016. I alt blev der skåret 1,4 mia. kroner, som primært gik ud over Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden.

Helt så slemt kommer det ikke til at gå i 2017, hvis regeringens finanslovsoplæg bliver til realitet. Der vil dog stadig blive skåret ned visse steder, bl.a. hos Det Frie Forskningsråd, som f.eks. støtter postdocs og uddeler rejsestipendier.

Faktaboks

Fakta

Beløbet i finanslovsoplægget bliver ca. 12 mio. kroner mindre end sidste år, fremgår det, hvis man sammenligner oplægget med Danmarks Statistiks opgørelse over tidligere års budgetter for Det Frie Forskningsråd.

I 2017 kan rådet ifølge oplægget fra regeringen disponere over 817 mio. kroner plus en forventet tildeling fra Forskningsreserven på 93 mio, dvs. 910 mio. kroner i alt. Ifølge Danmarks Statistik er rådets budget i år på 922 mio. kroner. Der er dog ikke taget højde for prisudviklingen, så forskellen er reelt højere.

Rådets formand, professor Peter Munk Christiansen, som leder Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, er selvsagt ikke ovenud begejstret.

”Jeg vil beklage, at vi endnu en gang får en reduktion, selv om jeg selvfølgelig er glad for, at det ikke er værre”, siger han med reference til, at rådet sidste år fik beskåret sit budget med næsten en fjerdedel i forhold til året inden.

”Sidste år var alvorligt, så vi mangler stadig 300 mio. kroner i runde tal i forhold til 2015”, siger han.

Hvad kunne man have fået for de penge?

”Man kunne f.eks. have fået 400 postdoc årsværk eller 100 pænt store forskningsprojekter. Problemet er, at det rammer vækstlaget – grødelaget – i dansk forskning”.

Sidste år resulterede de kraftige sparekrav i, at rådet helt droppede mobilitetsstipendierne for postdocs, som kræver udlandsophold, ligesom en række almindelige postdocstipendier blev opgivet. Begge gik fortrinsvist til unge forskere. Rådet nedlagde dog også eliteprogrammet Sapere Aude 3, som typisk gik til mere etablerede forskere.

”Grundforskning kan også give innovation”

Det medicinske forskningsmiljø er heller ikke begejstret.

Henrik Ullum, formand for LVS (de lægevidenskabelige selskaber) beklager det signal, regeringen sender ved at lægge op til at beskære Det Frie Forskningsråd yderligere i 2017, mens Innovationsfonden tilgodeses.

Til uddelinger skal fonden ifølge regeringens oplæg have 1,292 mia. kroner i 2017, mens den sidste år havde 1,243 mia. Det vil sige 49 mio. kroner mere i år end sidste år.

”Det betyder en satsning på større projekter og på noget, der ligger lidt nærmere kommercialisering og anvendelse og mindre på den basale forskning”, siger Henrik Ullum.

Ikke at der er noget i vejen med at give den støtte til Innovationsfonden per se, men det er vigtigt ikke at glemme grundforskningen:

”Det er ikke sådan, at jeg ikke forstår argumenterne, men hvis du spørger mig, hvad jeg synes, der kommer mest lægevidenskab ud af, så er det nok flere bevillinger til Det Frie Forskningsråd”, siger han.

Hvorfor det?

”Den grundvidenskabelige medicinske forskning får vi renere, hvis vi ikke også skal se på økonomi på kort sigt. Og man kan i øvrigt få mindst lige så meget innovation på langt sigt med grundforskningen. Vi har jo f.eks. hørt Novo Nordisks forskningschef udtale, at baggrunden for meget af det, de arbejder med, ikke har været noget meget innovationsstyret forskning. Det har været grundforskning, der som en slags biprodukt endte med at give innovation til den helt store guldmedalje”.

Folketingets partier skal nu forhandle om regeringens oplæg og nå et kompromis, før den endelige finanslov for 2017 kan stå klar.

Læs også: Forskningsmiljøerne rammes af en bølge af sparekrav

Læs også: Besparelser på forskning går ud over eliten og de unge