Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen opfordrede regionerne til at sørge for, at personalet er med til at skabe det værdibaserede sundhedsvæsen – ”så man ikke tror, at det bare er et nyt styringsredskab, hvor det hele kommer ovenfra”, sagde han, der i øvrigt lige som en del andre mener, at tanken om det værdibaserede sundhedsvæsen på mange måder for lægen er et ”back to basis.”
Set fra oven er der – også – en styringsopgave. Direktør i Danske Regioner Adam Wolf udtrykte det sådan: ”Vi skal have en styring, der ikke forhindrer, at man gør det rigtige”. Der skal med andre ord ikke være f.eks. et DRG-system, der økonomisk straffer afdelinger, der gør patientvenlige tiltag.
En blød og en medicinsk del
Værdibaseret sundhedsvæsen og kvalitetsarbejde er to sider af samme sag, fremgik det af flere indlæg.
Det er Akademiska Sjukhuset i Uppsala et godt eksempel på. Hospitalet foretog i 2013 en kursændring og satte kompasset på værdibaseret styring. Patienternes tilbagerapporteringer og stemmer er det vigtigste omdrejningspunkt, og det bruges systematisk og databaseret i hospitalets drift og organisering.
Morten Kildal, som er speciallæge i plastikkirurgi, står i spidsen for indførelsen af værdibaseret sundhed på hospitalet i Uppsala. Det fortalte han om på konferencen og Ugeskriftet talte med ham afterfølgende.
”Der er en blød del og en medicinsk del, som vi bruger patientrapporteringerne til”, forklarer han.
”Kvalitet kan måles på flere måder. Man kan måle på de medicinske resultater og komplikationer, altså behandlingsmæssige resultater, som især relateres til overordnede kvalitetsmål. Så er der den patientoplevede kvalitet, der drejer sig om, at patienten føler sig tryg og velinformeret, hvilket også er vigtigt for compliance”, siger Morten Kildal.
Det medicinske kvalitetsarbejde bygger blandt andet på, at der på en række sygdomsområder systematisk bliver indsamlet og anvendt PRO-data. Patienter, der har fået en operation for f.eks. prostatacancer rapporterer tilbage med jævne mellemrum på udvalgte målepunkter om komplikationer – impotens, inkontinens etc. – og funktionsniveau i øvrigt. De oplysninger, de data, der kommer ind her, behandles og kan i princippet bruges både lokalt, regionalt og nationalt til at øge kvaliteten for patientgrupper.
Den enkelte patient
Men der ligger også i det værdibaserede sundhedsvæsen en ambition om at skabe kvalitet for patienten på individniveau.
På Universitetshospitalet i Uppsala ville historien om den 93-årige mand formentlig være forløbet på en måde, hvor han har været fuldt informeret om konsekvenserne af den behandling, han fik, og som han har valgt på et oplyst grundlag.
Det ville den struktur, som hospitalet har bygget op omkring patienten og patientforløbet, sørge for. I hvert fald ideelt set.
”Den 93-årige ville have en 20 minutters samtale med en læge – det er traditionelt. Men derudover er der kontaktsygeplejersken, som spørger, om patienten nu har hørt, hvad der blev sagt, om han forstår sin situation. Patienten vil også få et kort med et telefonnummer, han kan ringe til. Det er kuratoren, der giver psykosocial støtte. ”Kontaktsygeplejersken vil sige: ’Vi ringer til dig i morgen tidlig kl. 9, for vi ved, at når du kommer hjem til dine pårørende, så dukker der mange spørgsmål op. Dem kan du få svar på, når vi ringer i morgen’,” forklarer Morten Kildal.
Sådan en struktur omkring patienten er ikke udbredt til alle områder på Uppsala Universitetshospital. ”Men vi arbejder på det”, siger han.
40 teams i Uppsala
Denne opbygning, der sikrer, at den enkelte patient føler sig tryg og bliver hørt, er resultatet af en udpræget teamstruktur, som hospitalet har bygget op. Der er omkring 40 teams for tiden. Der er dels tværprofessionelle grupper organiseret omkring kvaliteten i den medicinske behandling af sygdomme.
Og der er dels forbedringsgrupperne, som også er tværfaglige – læger, sygeplejersker, sekretærer, diætister mv. – og som desuden har patienter med som centrale medlemmer. Også de er bygget op omkring sygdomme – diabetes, stroke, cancersygdomme etc. Første opgave går ud på at danne sig et billede af det samlede patientforløb inden for sygdomsområder. Den næste er, ud fra patienternes rapporteringer om f.eks. tryghed, informationsniveau og tilsvarende ”bløde” emner, at identificere evt. problemer og re-designe forløbet.