Velkommen Mister Mission Impossible

Da Sonningprisen skulle overrækkes i begyndelsen af februar, ankom Bertel Haarder til Statens Museum for Kunst uden ministerbil. På langrendsski fra hjemmet på Østerbro.

Den tyske prismodtager, forfatteren Hans Magnus Enzensberger, fastslog efterfølgende, at det aldrig ville være sket for en tysk minister.

Og Bertel Haarder er kendt for ikke at gøre det forventede. Men derimod gå mod strømmen. Forsøge at løse stort set umulige opgaver. For han om ikke elsker modvind, så de politiske kampe i reformernes navn.

Derfor falder svaret også prompte, da Ugeskriftet spørger, om han er sat i Sundhedsministeriet for at skabe reformer:

»Det kan jeg love dig for. Jeg kan jo se, at der i øjeblikket er noget, der ikke fungerer, som det skal. Og det kalder på politisk handling,« siger han.

Hvad, vil Bertel Haarder endnu ikke gå i detaljer med. Men ansvaret for problemer skal i hvert fald placeres på rette sted:

»Området kalder på, at vi får en arbejdsdeling for, hvad regionsrådene har ansvaret for, og hvad staten har ansvaret for. Vi kan ikke have det sådan, at regionsrådsformændene ved enhver lejlighed skyder skylden på ministeren, og ministeren ved enhver lejlighed skyder skylden på regionsrådsformændene. Vi skal hver især svare for det, vi har ansvar for,« siger han.

Samtlige kilder, Ugeskriftet har talt med, er overbeviste om, at Bertel Haarder, den danske politiker med mest ministererfaring, er sat i Sundhedsministeriet med to formål: Han skal sikre stabilitet på den måske vigtigste kampplads frem mod næste valg. Og han skal vende skuden, så de mange ekstra tilførte milliarder under VK-regeringen giver de forventede positive resultater.

Bertel Haarder erkender, at sundhedsområdet rummer »en stribe udfordringer«.

»Jeg har set, hvor vanskeligt det har været at tackle området, og jeg har set de uendelige behov, der er,« siger han.

Bertel Haarder skifter lærerne ud med lægerne og håber, at forholdet til lægestanden bliver »godt og frugtbart«.

»Jeg vil lytte og vise tillid. Men jeg vil også insistere på - hvis det overhovedet er muligt - at få flere behandlinger for de samme penge,« siger han.

Den nye sundhedsminister fastslår, at de største udfordringer bliver at få kræftplan III og psykiatriplanen til at virke.

»Og så få afklaret problemet med de ejendommelige budgetoverskridelser, som vi har set. Og ansættelser, der følges op af afskedigelser. Altså få redt trådene ud. Og få sikret, at det ikke sker igen,« siger han.

Indenrigsministeriet slås atter sammen med sundhedsområdet, som det også var tilfældet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) huserede på Slotsholmsgade 10-12.

Ti sundhedsministre

1988-1989 Elsebeth Kock-Petersen, Venstre

1989-1993 Ester Larsen, Venstre

1993-1994 Torben Lund, Socialdemokratiet

1994-1996 Yvonne Herløv Andersen, Centrumdemokraterne

1996-1998 Birte Weiss, Socialdemokratiet

1998-2000 Carsten Koch, Socialdemokratiet

2000-2000 Sonja Mikkelsen, Socialdemokratiet

2000-2001 Arne Rolighed, Socialdemokratiet

2001-2007 Lars Løkke Rasmussen, Venstre

2007-2010 Jakob Axel Nielsen, Det Konservative Folkeparti

Kilde: Wikipedia

Bertel Geismar Haarders CV

Født 7. sept. 1944 på Rønshoved Højskole, søn af højskoleforstander Hans Haarder og Agnete Haarder. Gift med Birgitte. Parret har fire børn.

2010:Indenrigs- og sundhedsminister

2007-2010: Undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde

2005-2007: Undervisningsminister og kirkeminister

2004-2005: Minister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister for udviklingsbistand

2001-2004: Minister for flygtninge, indvandrere og integration

2001-2002: Minister uden portefølje (Europaminister)

1994-2001: Medlem af Europa-Parlamentet

1987-1993: Undervisnings- og forskningsminister

1982-1987: Undervisningsminister

1975: Valgt til Folketinget for første gang, valgt i Nordjyllands Amtskreds

Kilde: sum.dk

Løkkes nye regeringsgrundlag på sundhedsområdet

I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de ti højeste i verden. Der er ingen grund til, at vi danskere ikke skulle kunne leve lige så længe som f.eks. svenskerne og nordmændene.

For at nå målet vil regeringen:

Hurtig hjælp og nære tilbud. En række sygehuse får nye fælles akutmodtagelser, og regeringen vil etablere et fintmasket net af nære sundhedstilbud. Responstiden ved akut tilkald skal nedbringes, så hjælpen under normale omstændigheder kan være fremme inden for 15 minutter efter opkald til 112. Lokale skadeklinikker og lægehuse skal i områder med store afstande varetage de nære og mindre komplicerede sundhedsbehov. Vagtlægeordningen og skadestuerne skal i højere grad tænkes sammen.

Ny meraktivitetspulje. Regeringen vil ændre principperne for udmøntning af meraktivitetspuljen og samtidig synliggøre de gode præstationer på de offentlige sygehuse. Antallet af behandlede patienter skal have større vægt i afregningen af sygehusene. Målet er korte og effektive behandlingsforløb.

Bedre styring og gennemsigtighed. Styringen af regionerne og regionernes styring af sygehusene skal fremover i højere grad inddrage den viden, der er om forskelle mellem sygehusenes resultater, da det kan forbedre indsatsen. Regeringen vil opstille resultatmål.

Kræftplan III. Skal øge mulighederne for helbredelse, kræft skal opdages så tidligt som muligt, og rehabiliteringen skal styrkes.

Øget kvalitet og specialisering i psykiatrien. Over de næste fire år afsætter regeringen i alt 820 mio. kr. til at forbedre psykiatrien.

Nyt Patientombud skal give patienterne nem og hurtig klageadgang. Regeringen vil pr. 1. januar 2011 oprette et enklere og smidigere patientklagesystem - et Patientombud.

Kommunerne skal øge fokus på god pleje. Den kommunale aktivitetsfinansiering af sundhedsvæsenet øges fra aktuelt 11 til ca. 20 pct. Det kommunale grundbidrag afskaffes. Der er betydelig forskel på antallet af genindlæggelser fra kommune til kommune, så ændringen giver kommuner incitament til en mere effektiv forebyggelse og plejeindsats.

Dyrere tobak. Erfaringerne fra de seneste afgiftsforøgelser på cigaretter kan måske føre til yderligere forøgelser. Krav om billedadvarselsmærkning på tobakspakker.

Dyrere alkohol og et mindre alkoholforbrug. Aldersgrænsen for køb af stærk spiritus øges fra 16 år til 18 år.

Medicin. Regeringen vil tage initiativ til at indføre en aldersgrænse på 18 år for køb af smertestillende håndkøbsmedicin.

Kilde: Statsministeriet