Skip to main content

Velkommen til Lægemødet 2019

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

18. feb. 2019
1 min.

Hvert år afholder Lægeforeningen Lægemøde. Her drøfter foreningens repræsentantskab fælles stands- og sundhedspolitiske spørgsmål og giver Lægeforeningen input og mandat til det videre sundheds- og standspolitiske arbejde i den kommende tid. Mødet er åbent for alle. I år løber mødet at stablen i Aalborg den 9. og 10. april.

Sundhedspolitik har sjældent været så aktuelt som lige nu, hvor regeringen har præsenteret sit udspil til en sundhedsreform, og hvor der venter et folketingsvalg lige om hjørnet. På Lægemødets politiske debatter og temadrøftelser vil omdrejningspunktet naturligvis blive den aktuelle sundhedspolitiske situation. Emnerne vil spænde fra ny struktur, primærsektorens rolle, lægelig ledelse til den økonomiske ramme for sundhedsvæsenet.

Jeg ser meget frem til gode debatter, oplæg og socialt samvær med mange kolleger fra hele landet på årets Lægemøde i det nordjyske. À

Andreas Rudkjøbing,
formand for Lægeforeningen