Content area

|

»Vi arbejder på at overflødiggøre os selv«

Flere udgående team på Sygehus Lillebælt sparer bl.a. svage patienter for at bruge en halv dag på at fragte sig til sygehuset til kontrol og røntgen: ”Dyrt – jo, men vi skal gøre det rigtige. Også selv om det koster penge”, lyder det fra ledende overlæge.

foto: Charlotte Dahl
Af
Dorte R. Jungersen, doj@dadl.dk

Mantraerne inden for sundhedsvæsenet har det med at skifte.

Et af de nyere er "det fælles populationsansvar", der lyder meget "djøfsk" og kan oversættes til "det grænseløse sundhedsvæsen", hvor kommuner, almen praksis og sygehuse forlader hver deres silo for sammen at gøre det, der giver kvalitet og er til gavn for patienterne – uden at det må blive dyrere i det store regnskab.

På Sygehus Lillebælt har de taget det fælles populationsansvar på sig. Ikke alene ved at bygge "broer" til kommuner og almen praksis, men også ved i stigende grad at rykke ud til patienterne.

På Hjerne- og Nervesygdomme på Sygehus Lillebælt i Kolding er et udgående team målrettet f.eks. patienter med sklerose, som får medicin via en indopereret baclofenpumpe.

”Tidligere brugte patienterne, der ikke kan gå, men er afhængige af en crosser, en halv dag på at køre frem og tilbage med Flexbus for at komme ind til os og få kontrolleret og fyldt pumpen – noget som kun tager et kvarter. Derfor giver det god mening, at vi – en sygeplejerske og i nogle tilfælde mig som læge – tager ud til patienten. F.eks. i dennes dagcenter, hvor vi så også har lejlighed til at tale med patientens fysioterapeut”, siger ledende overlæge på afdelingen for hjerne- og nervesygdomme, Henrik Boye Jensen, der fortæller, at da en sygeplejerske første gang mødte op hos en patient med sklerose i dennes hjem, var den røde løber rullet ud og flaget hejst.

Tilgivelse fra direktionen

Afdelingen har også et udgående apopleksiteam, der ikke alene følger med patienterne hjem og træner med dem i vante omgivelser, men i flere tilfælde også sender patienterne tidligere hjem end før.

Allerede efter det første halve år med ordningen havde teamet sparet 115 patienter – og sygehuset – for 272 sengedage.

”Vurderingen er til hver en tid at gøre det, der skønnes at være til patientens bedste. Derhjemme kan de nogle ting, de ikke kan inde hos os, og generelt har patienter det bare bedre derhjemme”, siger Henrik Boye Jensen.

Det lyder alt sammen også lidt dyrt?

”Jo. Men vi skal gøre det rigtige, også selv om det koster penge. Nogle gange opvejes udgifterne af, at vi sparer nogle sengepladser. Andre gange får vi tilgivelse af direktionen, fordi vi har gjort det rigtige. At gøre det bliver mere og mere påtrængende, i og med at flere skal behandles ambulant”, siger Henrik Boye Jensen, hvis afdeling fortsat er aktivitetsstyret og dermed ikke er en af de 27 afdelinger, der som et toårigt forsøg i 2017-2018 har erstattet det hidtidige fokus på aktivitet med rammestyring og fælles populationsansvar.

Et forsøg, der kører parallelt med, at Region Syddanmark i 2015 lancerede sin egen amerikanskinspirerede kvalitetsmodel, Den Syddanske Forbedringsmodel, der har fokus på at skabe værdi og kvalitet for patienten – inden for den gældende økonomiske ramme.

”Vi skal jo løfte det fælles populationsansvar”

Siden januar i år har Sygehus Lillebælt også fået sit eget udkørende røntgenteam målrettet mentalt svækkede og belastede beboere på plejehjem og bosteder.

”Tidligere blev mange af de patienter medicineret for at være trygge ved at komme her. De kom hertil med liggende transport og lå i flere tilfælde og både råbte og spyttede ude på gangen, fordi de var urolige.

Vores mobile røntgenteam sikrer, at de borgere ikke får en dårligere behandling, end hvis de kom ind på sygehuset”, siger overradiograf på Kolding Sygehus, Pica Ann Blackburn Andersen, der fik inspiration til det udkørende team i Norge, hvor der kan være overordentlig store afstande for patienterne.

”Ud over at vi gør kommuner og praktiserende læger opmærksomme på muligheden, har vi også fået et godt samarbjde med både ortopædkirurgerne og medicinsk afdeling her i huset. Bliver en patient sendt hjem med en pneumoni, er der jo ikke grund til, at vedkommende skal transporteres herind for at få taget et kontrolbillede – det kan vi lige så godt gøre”, siger Pica Ann Blackburn Andersen.

Bestiller en læge et billede først på eftermiddagen, bliver billedet taget samme dag og sendt til sygehuset, hvor radiologen sidder klar til at gennemgå det. I de tilfælde, hvor der er tydeligt knoglebrud, arrangerer radiografen sammen med plejehjemmets personale, at patienten bliver bragt til sygehuset.

I de første fire måneder har teamet med en fuldtidsansat radiograf kørt ud til gennemsnitligt én patient om dagen.

”Jo, det er umiddelbart dyrt for os. Men vi har regionens støtte. Og skal vi løfte det fælles populationsansvar, som vi jo har forpligtet os på, ja så bliver vi nødt til at skele til, at liggende transport er dyr. Men også at det koster, når de pårørende skal tage fri fra arbejde for at være ledsagere for patienten, eller en institution skal sende en social- og sundhedsassistent med som ledsager”, lyder det fra Pica Ann Blackburn Andersen.

”Vi skal gøre det, der giver mening”

Spørger man den lægefaglige direktør på Sygehus Lillebælt, Mads Koch Hansen, om de udgående funktioner egentlig er en god forretning, svarer han:

”Vi har ikke regnet på, om det betaler sig. Vi gør det på denne måde, fordi det giver mening. Som sygehus er vi klart det dyreste led i kæden, og vi skal derfor hjælpe f.eks. kommunerne til at få uddannet terapeuter og sygeplejersker til at varetage nogle af de opgaver, der indtil nu hviler på vores skuldre. Og det er det, vi er i færd med. Man kan sige, at vi arbejder på at gøre os selv overflødige”.

For at sikre et ”knivskarpt samarbejde” med regionens 22 kommuner og de praktiserende læger oprettede Sygehus Lillebælt i sommeren 2017 en enhed for tværsektorielt samarbejde, der skal smidiggøre det samarbejde, som lægerne og sygeplejerskerne på de enkelte afdelinger skal have med kommunerne og almen praksis.

“Enheden er ikke alene blevet taget godt imod. Vi kan f.eks. se, at kommunerne ligefrem sætter en ære i at kunne tage imod færdigbehandlede patienter. Således er Fredericia Kommune nu nede på at betale 0 kr. i dummebøder for, at en patient optager en sengeplads hos os”.

I et debatindlæg på Altinget har du argumenteret for, at det var nødvendigt gøre op med den centraliseringstendens, der har hersket i de senere år. Var det forkert at nedlægge sygehuse på stribe og satse på supersygehuse?

”Der er et kæmpe dilemma. Vi ønsker høj specialisering samtidig med, at vi skal holde patienterne ude af sygehusene. Begge udviklinger er nødvendige. Vi havde et stort behov for at centralisere. Da jeg i 1992 var vikar på det daværende Tarm Sygehus, opererede man både hofter og patienter med brystkræft. Det er godt, det ikke sker i dag. Men omvendt skal alt heller ikke centraliseres i kvalitetens hellige navn. Vi kan ikke bede patienterne transportere sig 50 km for f.eks. at få tjekket deres diabetes”, siger Mads Koch Hansen, der også fremhæver sygehusets samarbejde med almen praksis, der bl.a. indebærer, at Kolding Sygehus stiller diagnostiske faciliteter til rådighed for de praktiserende læger i form af undersøgelser med åben røntgen og ultralyd.

”Vi hjælper dem til at blive endnu bedre. Også når vordende almenmedicinere er hos os som led i deres uddannelse. Vores tilgang er ikke, at ,de jo bare skal ud i almen praksis’”, siger Mads Koch Hansen.

Demensudredning ét sted

Til oktober i år vil borgere i trekantsområdet, der skal udredes for demens, kun skulle henvende sig ét sted. Konsultationen hos den praktiserende læge efterfulgt af fremmøde på hospitalet og hos psykiateren slås sammen, således at borgeren kun skal møde op i én ny tværsektoriel demensudrednings- og behandlingsenhed i det kommunale sundhedshus på det nu nedlagte Fredericia Sygehus.

Medicinsk Afdeling på Kolding Sygehus stiller med speciallæger i geriatri og sygeplejersker med demenserfaring. Psykiatrisk Afdeling i Vejle bidrager med speciallæger i neurologi og psykiatri samt en neuropsykolog og sygeplejersker. Ledelsesmæssigt er enheden forankret i Psykiatrisk Afdeling i Vejle.

”For netop denne patientgruppe er det af væsentlig betydning, at de ikke skal løbe rundt fra den ene til den anden specialist. Vi forventer ca. 700 udredninger – et volumen, der sammen med tværfagligheden kommer både læger, sygeplejersker og patienter til gode”, siger Poul Henning Madsen, ledende overlæge på Akutafdelingen og Medicinske Sygdomme på Sygehus Lillebælt i Kolding.

Den kommende demensenhed er kommet i stand på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra sidste år om, hvordan demensenheder bør organiseres:

“Men rammestyringen gør selvfølgelig, at det bliver lidt nemmere at tænke ud af boksen”, siger Poul Henning Madsen.

Læs også udmeldingen fra Lægeforeningen, Danske Regioner og Danske Patienter: "Fem principper for styring af det sammenhængende sundhedsvæsen".

💬 0 Kommentarer

Right side

af John Henrik Jurlander | 22/05
1 Kommentar
af Nicolas Storm | 19/05
3 kommentarer
af Sten Arne Oyre | 18/05
2 kommentarer
af Pedram Kazemi-Esfarjani | 18/05
2 kommentarer
af Helle Holst | 18/05
1 Kommentar
af Kirsten Bække Franck | 17/05
9 kommentarer
af Finn Østergård Bærentzen | 16/05
1 Kommentar
af Allan Carlé | 16/05
8 kommentarer
af Sven Felsby | 14/05
1 Kommentar
af Thorkil Poulsen | 13/05
5 kommentarer