Skip to main content

”Vi har glemt alvoren af de sygdomme, vi vaccinerer imod, men sygdommene har ikke glemt os”

Børnelæge Lone Graff Stensballe har selv stået med et mæslingesmittet barn og set, hvor alvorlig sygdommen kan være. Hun begynder mandag sin forskning i, hvorvidt man kan give MFR-vaccinen i seks måneders alderen.

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

25. mar. 2019
6 min.

I mange vestlige lande er vi så privilegerede, at vi har glemt betydningen og alvoren af de sygdomme, vi vaccinerer imod. Men sygdommene har ikke glemt os, siger forsker, ph.d. og børnelæge på Rigshospitalet Lone Graff Stensballe om, hvorfor vi pludselig ser en stribe tilfælde af mæslinger.

To børn under 15 måneder er i marts blevet smittet med mæslinger, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i pressemeddelelser. MFR-vaccinen gives først ved 15 måneder.

Den 22. marts skrev Styrelsen for Patientsikkerhed, at et barn på 13 måneder har været indlagt på Sjællands Universitetshospital Roskilde, som efterfølgende konstaterede smitten.

Den 7. marts var det et barn på 10 måneder, hvor barnet havde opholdt sig i en vuggestue og dagpleje

”Alle de individer, der har været i børnenes nærhed, er i risiko for at blive smittet. Det er risikabelt,” siger Lone Graff Stensballe.

Det kan have store konsekvenser for et lille barn at blive smittet med mæslinger, siger Lone Graff Stensballe.

”Risikoen for at dø er 1 blandt 1000. Risiko for alvorlig infektion og komplikationer er størst hos spædbørn. Dødeligheden ser man især i u-lande, hvor op mod fem procent af børn smittet med mæslinger dør. Det er en anden situation i Danmark, men det minder om, hvilken sygdom mæslinger er,” siger hun.

Hun peger på, at der er et kæmpe udbrud netop nu i Ukraine med 60.000 smittede og i hvert fald 10 døde.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi som lægestand i fællesskab er med til at fremhæve, at vacciner i det danske vaccinationsprogram er utroligt velafprøvede Lone Graff Stensballe, forsker, ph.d. og børnelæge på Rigshospitalet

Stærkt barn smittet

Lone Graff Stensballe har selv stået med et mæslingesmittet barn i Vestafrika, og det var et ’wake up call’, forklarer hun. Det var under et ophold på en forskningsstation i forbindelse med ph.d.-afhandling.

”Der var tale om en meget alvorlig infektion. Det var alvorligt, fordi barnet havde høj feber, diare, blev dehydreret, og der var efterfølgende høj risiko for bakteriel infektion. Barnet kunne dø af f.eks. lungebetændelse,” siger hun.

Det var voldsomt for børnelægen at stå med et ellers stort, stærkt barn, som blev utroligt syg af mæslinger, husker hun.

”Barnet var i 1-2 årsalderen og var stærkt. Jeg kunne hjælpe med at få indlagt barnet og snakke om antibiotika, men en masse børn i lavindkomstlande får netop ikke den overvågning og behandling med væske, ernæring og antibiotika, som kan være nødvendig."

Lone Graff Stensballe har også oplevet børn være indlagt på Rigshospitalet, og de er ikke i højrisiko for at dø, men lægerne er alligevel bekymrede.

”Børn med meget svækket immunforsvar, f.eks. efter kemoterapi, er i fare for at blive smittet, så børnenes tilstedeværelse på børneafdelingerne medfører risici. Nogle er i stor risiko for at dø, hvis de får mæslinger. Forældre skal vaccinere deres børn for at beskytte sig selv og deres barn imod en alvorlig infektion, men en anden ting er en solidaritet med de individer iblandt os, som har fået en så alvorlig sygdom, at de ikke kan tåle at få infektioner. Det kan være en dødsdom for dem at få mæslinger.”

Oplysningsprojekt for læger

Lone Graff Stensballe peger på udfordringer med vaccinemodstandere, og at der florerer historier om, at det er godt for immunforsvaret at få mæslinger.

”Det er ikke korrekt. Det er ikke godt af få mæslinger, sepsis eller meningitis. Immunforsvaret er slået tilbage, når man har haft mæslinger. Det er en kæmpe misforståelse i befolkningen, og her har læger en formidlingsopgave,” siger børnelægen.

Hun peger på, at der har været en periode efter HPV-skepsissen, hvor læger måske blev for spage i mælet i forhold til, om vacciner skader befolkningen.

”Jeg kunne godt tænke mig, at vi som lægestand i fællesskab er med til at fremhæve, at vacciner i det danske vaccinationsprogram er utroligt velafprøvede. Der ligger fra Sundhedsstyrelsens side en ’cost benefit’-analyse af, at risikoen for bivirkninger er langt mindre end risikoen ved at have den sygdom, man bliver vaccineret imod,” siger hun.

Alle skræmmebillederne af, at MFR medfører autisme, må læger også gerne være med til at mane i jorden. Det blev også slået fast af et stort forskningsprojekt fra Statens Serum Institut i starten af marts.

”Der er masser af studier, der viser, hvor gode vaccinerne er. Ingen data tyder på reelle farer ved vaccinerne. Der er bivirkninger, men risikoen ved de infektioner, vi vaccinerer imod, er langt større. Det er ikke godt for børnene at være uvaccinerede, det er farligt,” fastslår hun.

Nyt forskningsprojekt

Et spædbarn på 13 måneder er ikke et barn, der skulle være vaccineret. Det tyder på, at det maternelle antistofniveau ikke har beskyttet barnet. Antistofferne er opbrugt, siger Lone Graff Stensballe.

Hun starter mandag på sit forskningsprojekt, hvor hun vil undersøge, om man kan give MFR-vaccinen allerede ved seks måneder.

”Vi randomiserer 6500 børn i Region Hovedstaden til MFR-vaccine ved seks måneder eller placebovaccine ved seks måneder. Vi skal finde ud af, om man kan give vaccinen allerede ved seks måneder,” siger Lone Graff Stensballe.

Hun uddyber, at MFR bliver givet ved 15 måneder, for hvis barnet har antistoffer fra mor, og man giver vaccinen tidligere, slår den ikke nødvendigvis an og laver immunforsvar i barnet, fordi antistofferne fra mor neutraliserer vaccinen.

Flere studier viser ifølge Lone Graff Stensballe, at når mor er vaccineret med MFR, er antistofniveauet lavere i spædbarnet og beskytter i kortere tid, end hvis mor havde haft naturlige mæslinger.

”Så der er antistoffer i barnet, som kan tage effekten af vaccinen væk. Jeg er fra tiden med mæslingeepidemier, så jeg har haft mæslinger og mine børn er født med et højere antistofniveau, end hvis jeg havede været MFR-vaccineret.. Hvis moderen er vaccineret mod mæslinger, bliver antistofniveauet ikke lige så højt. Det har vi vidst i mere end 10 år.”

Selvom det er gammel viden, er der med mæslingetilfældene kommet en reminder.

”I 2017 sagde WHO, at vi ikke længere har mæslinger i Danmark. Når man ikke ser en sygdom, kan man glemme at tage den alvorligt, og så kan vi løbe ind i problem med, at folk ikke er vaccinerede,” siger Lone Graff Stensballe.

”Vores hypotese er, at når mødrene er vaccineret, ligger antistoffer lavere, og tiden er inde til at få oplysning om, hvorvidt vi kan vaccinere tidligere.”

Kan I få 6500 forældre med?

”Der er forældre, der gerne vil hjælpe os. Vi har som forskere en særlig mulighed lige nu til at få forældre til at forstå, at vi er nødt til vide mere om, hvorvidt vi kan give mæslingevaccinere tidligere. For et år siden ville det være mere vanskeligt, men lige nu ovenpå ’wake up call’, er der flere forældre, der let kan forstå, hvorfor det her er så vigtigt.

De danske læger behøver dog nu ikke vente helt, til barnet fylder 15 måneder, med at MFR-vaccinere.

”Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan danske børn vaccineres mod MFR fra 12-månedersalderen, og så er det bare med at få vaccineret fra 12 måneder og så vente på viden om, hvorvidt vi kan vaccinere tidligere.”

Lægerne har tidligere lavet vaccineforsøg og har en oplevelse af, at forældre gerne vil hjælpe.

Projektet skal udføres på Rigshospitalet og Herlev. Det er kun forældre i Region Hovedstaden, lægerne kan invitere med i projektet.