"Vi har sat 725 mio kroner af til at løse problemet med overbelægning"

Hvordan vil du løse problemet med overbelægning og hårdt psykisk arbejdsmiljø på de mange medicinske afdelinger?

"Vi har sat 725 mio. kroner af til dette problem i finansloven. Heraf går de 300 mio. kroner til en kapacitetsudvidelse på sygehuse, de er øremærket overbelægning, som jo mest er et problem på medicinske afdelinger. De 425 mio. kr. går til et øget samarbejde mellem kommuner og regioner om at forebygge indlæggelser, så vi undgår problemet med overbelægning."

Ønsker du at bevare almen praksis som liberalt erhverv, eller går du ind for, at praksislægerne skal arbejde som offentligt ansatte uden selvstændigt ansvar for klinikdriften?

"Almen praksis skal bevares som liberalt erhverv. Man skal også arbejde med lægehuse, ikke nødvendigvis i form af ansættelser, men som et sted, hvor praktiserende læger går sammen med fx kommunale folk og andre behandlere, så man ikke selv står med det tekniske og administrative."

Hvorledes forestiller du dig, at de praktiserende læger skal løse den øgede arbejdsbyrde ifm kortere indlæggelsestider på sygehusene og dermed flere uafsluttede patientforløb med behov for fortsat opfølgning, medicin, genoptræning etc – oprettelse af sundhedshuse? – minisygehuse, som praktiserende læger forpligtes til at passe?

"Vi skal videre med sundheds- og lægehuse, som vi har sat 800 mio. kr. af til. Og så skal vi videre med et bedre samarbejde mellem almen praksis, kommuner og regioner om at sikre, at kun de patienter, der har behov for det, bliver indlagt. Kommunerne skal være klar til at modtage de patienter, som bliver indlagt, når de udskrives. Her vil jeg arbejde for, at der kommer fast tilknyttede læger til plejecentre mv. Samarbejdet mellem hjemmesygeplejersker og læger skal forbedres, sådan så hjemmesygeplejersken kan ringe til lægen, hvis der er usikkerhed i forbindelse med fx en urinvejsinfektion eller dehydrering. Aftaler, der indgås skal være frivillige. Vi skal ikke genåbne små sygehuse."

Vil du tage initiativ til at ligestille psykiatrien med de øvrige medicinske specialer, hvad angår bevillinger, så området fx kommer på finansloven og ikke bliver delfinansieret gennem puljer?

"Vi skal have ligeværdighed mellem somatiske og psykiatriske sygdomme og der er allerede en udvikling på vej, hvor puljer omdannes til permanente bevillinger. Men satspuljerne har også vist sig at være et godt værktøj til at få nye ting ind – de giver mulighed for udvikling, som så kan blive permanentgjort."

Vil du øge antallet af medicinstuderende?

"Ja. Der skal optages 50 ekstra på Aalborg – det foreslog regeringen kort før valget blev udskrevet. Men ser man historisk på det, så uddanner vi mange læger – der er sket en voldsom udvikling i antallet af læger."

Hvornår fjerner I fem-årsreglen?

"Nu skal vi lige have den til at virke først. Jeg tor på den, og den skal have en chance, men den står ikke mejslet i granit."

Hvis vi ikke skal sponsoreres af industrien, hvordan vil du så efteruddannelse i sundhedsbudgetterne?

"Efteruddannelse skal kunne inddrages i forbindelse med overenskomstaftaler mellem RLTN og lægernes forhandlingsorganisationer."

Det er ironisk, at vi forsøger at opbygge en god patientkontakt. Når den så er opnået og patienten gerne vil tale, har vi ikke tid til at høre på det. I stedet kan vi sige: ”Jeg synes, du skal tale med din praktiserende læge om dit problem”, og patienten oplyser så, at denne læge kun har 10 minutter og heller ikke har tid til at høre på patienten. Hvad vil du gøre ved det?

"Vi har sat 300 mio. kroner af til at inddrage patienter og pårørende. Der skal ske en kulturændring og når vi bliver bedre, vil der blive større patienttilfredshed og antallet af fejl bliver reduceret. Jeg siger ikke, at læger og sygeplejersker ikke har travlt, for det har de, og det er for at gøre noget ved det, at vi har sat de 300 millioner kroner af til at frigøre ressourcer til at arbejde med pårørende og patientinddragelse."

Vores sundhedsvæsen er ikke gratis. Hvorfor opretholder man, at behandling hos praktiserende læge og på skadestuer skal være gratis samtidig med, at man opretholder egenbetaling på briller/linser, tandlægebehandling, høreapparat, psykolog og medicin mv.?

"Forklaringen er historisk og i dag ville man gøre det anderledes. For mig er det helt afgørende at man ikke skal betale for at komme på hospitalet eller til læge. Den bastion holder jeg fast i og jeg synes ikke, vi skal begynde at stille på nogen skruer der."

Hvornår begynder I at prioritere, hvem der skal have de nye dyre lægemidler? Det kan ikke være en lægelig opgave?

"Det kommer regeringen ikke til, fordi vi sætter ekstra penge af, så der er råd til at købe den dyre medicin uden at lægen på sygehuset skal prioritere. Samlet set har mesicinpriserne – både sygehusmedicinen og tilskudsmedicinen – ligget stabilt siden 2010, med en stigning i 14, men jeg vurderer at der er råd til det fremadrettet. Desuden skal forhandle med LIF (Lægemiddelindustriforeningen, red.) til efteråret om listepriser på sygehusmedicin og der er mulighed for at presse priserne på andre måder også. Men det grundlæggende er at vi har sat ekstra penge af."

Elektive patienter med kirurgiske benigne lidelser nedprioriteres på hospitalerne til fordel for cancerudredningspatienter, fordi der ellers ikke er kapacitet til at honorere kræftpakker og screening. Det medfører urimelige ventetider på ambulatorietid, diagnostiske undersøgelser og operation. Dvs. udrednings- og behandlingsgarantierne ikke virker. Hvordan sikrer vi, at de holdes?

"Udredningsretten er noget, vi måler på og den bliver ikke overholdt i tilstrækkeligt omfang. Men der er en proces i gang med regionerne om det og jeg hører fra dem, at de tager en række initiativer for at få udredningsretten til at eksisterer side om side med pakkerne og de akutte patienter. Og de er godt i gang."